Ny aftale om CO2-kvotesystem er god for klimaet og Europas grønne industri

Kort før jul landede EU-parlamentet og medlemslandene en ny aftale om tilføjelser til det europæiske CO2-kvotesystem. Aftalens primære element er at indføre en grøn importtold, der går under navnet Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). Den skal kort fortalt føre til en mere retfærdig prissætning på varer, der typisk har et højt CO2-indhold, der importeres ind i EU. CBAM omfatter i første omgang cement, jern og stål, aluminium, gødning, elektricitet og brint.

Den nye told vil være med til at skabe større sikkerhed for den grønne omstilling af europæiske virksomheder og den samlede europæiske værdikæde, der i dag har en førerposition inden for udviklingen af grønne teknologier:

- CBAM vil hjælpe til at udjævne de konkurrencemæssige vilkår for virksomheders grønne omstilling i og uden for EU. I hvert fald hvis man skal sælge sine varer i EU-området. Dermed reducerer vi risikoen for, at den europæiske værdikædes grønne omstilling undergraves af virksomheder uden for EU, der ikke har samme høje klimaambitioner. CBAM vil så at sige være med til at skabe en mere klimamæssig ”level playing field” for virksomhedernes grønne omstilling, siger Martin Ingerslev, cheføkonom i Green Power Denmark.

Baggrunden for den nye told er, at EU’s stigende klimaambitioner har ført til skærpet lovgivning for at reducere CO2-udledningerne fra energi- og industriområdet. Uden indførelsen af CBAM ville europæiske virksomheder, fx i stålindustrien, stå til at miste konkurrencekraft som følge af højere klimakrav sammenlignet med virksomheder uden for EU.  

En mere effektiv beskatning af CO2-udledninger

Den nye importtold er en del af en reform af EU’s kvotesystem - bedre kendt som EU ETS – som er det mest omfattende og længst stående CO2-kvotesystem i verdenen. I praksis fungerer kvotesystemet som EU’s drivende værktøj til at sikre reelle CO2-reduktioner ved at sætte en konkret pris på CO2-udledninger, som sker indenfor EU’s grænser.

Hidtil har EU udstedt gratiskvoter til at kompensere EU-virksomheder, der har været særligt udsat for international konkurrence og såkaldt CO2-lækage, hvor udledninger blot flytter ud af EU-området på grund af kvoteprisen. Men i praksis kan tildelingen af gratiskvoter have været med at mindske den grønne omstilling og fordyre den samlet set.

- Historisk har EU følt sig nødsaget til at kompensere EU-virksomheder for at minimere lækagerisikoen. På en måde kan man derfor sige, at virksomhederne udenfor EU indtil nu har kunne trække klimastandarden ned indenfor de bestemte industriområder, hvor risikoen for lækage har været høj. Men med CBAM tager EU nu initiativet, så de høje klimastandarder skal respekteres, hvis man fortsat vil sælge til EU-markedet, siger Martin Ingerslev

EU’s marked er verdens næststørste målt på årlig import, kun overgået af USA. Den grønne told kan derfor give virksomheder uden for EU et incitament til at hæve klimaambitionerne for at kunne handle effektivt med europæiske virksomheder og forbrugere i fremtiden.

Høj pris på CO2-udledninger er vigtigt for grøn innovation

Selvom kvoteprisen historisk har ligget lavt, særligt i årene efter finanskrisen, har senere års reformer og stigende klimaambitioner haft en positiv effekt, så prisen i dag ligger på omkring 550-600 kr./ton CO2 og ventes at stige til 875 kr. i 2030.

En tydelig og høj pris på CO2-udledninger giver et stærkt incitament til industriel forskning og udvikling i grønne løsninger.

- Hvis verden som helhed skal nå klimaambitionen i Paris-aftalen, kræver det, at vi i dette og næste årti elektrificerer størstedelen af verdens energiforbrug og samtidig bruger energien klogt. EU-landene huser nogle af verdens mest innovative virksomheder inden for intelligent grøn omstilling af energisystemet og industrien. Hvis vi skal blive ved med det, er det afgørende at vores virksomheder har en stærk tilskyndelse til at innovere i grønne løsninger. Det skal blandt andet komme fra kvotemarkedet - i kombination med CBAM - som skal sætte en effektiv høj pris på CO2-udledninger, siger Martin Ingerslev.

En nylig opgørelse fra Green Power Denmark viser i øvrigt, at Danmark er det land i verdenen, der tager flest grønne patenter pr. millioner indbygger.

Implementeringen af CBAM sker gradvist med en treårig overgangsperiode, der træder i kraft 1. oktober 2023, hvor direkte udledning af drivhusgasser fra import vil skulle deklareres, mens der ikke stilles nye finansielle krav til importører. EU vil drøfte hvorvidt en eksport-mekanisme også skal indføres.

Kvotesystemet udvides til bygninger og transport

I forlængelse af CBAM indebærer EU’s klimaaftale desuden en større revidering af EU ETS, som udvides med en ’ETS ll’ på bl.a. brændsler til bygninger og transport. Det skal give øget incitament til den grønne omstilling på områder, der hidtil ikke har været kvoteomfattet i EU. Det er en ændring, der kan få betydning for mange europæere, hvis boliger i høj grad opvarmes af naturgas.

- Det er klart, at den nuværende energikrise allerede har sat gang i en massiv bevægelse væk fra gas og andre fossile brændsler. Men med udvidelsen af ETS-systemet får virksomheder og husholdninger en sikkerhed for, at prisen for at udlede CO2 indenfor opvarmning og transport bliver ved med at være høj, når situationen på energimarkedet stabiliserer sig.

Selvom udgangspunktet er godt, er der plads til større ambitioner, fortæller Martin Ingerslev, der mener, at det er ærgerligt, at man har besluttet, at kvoteprisen i ETS II for bygninger og transport ikke må overstige 335 kr./ton:

- Finansministeriet vurderer i deres seneste fremskrivning, at den almindelig kvotepris vil være 875 kr. i 2030. Det er altså halvanden gang højere end en pris-cap på 335 kr. i ETS II. Det skaber en skævvridning. Både i forhold til ETS I, men også i forhold til de enkelte landes bidrag til at omstille EU indenfor transport- og opvarmningssektoren. På den måde risikerer den samlede omkostning for EU’s grønne omstilling at blive unødvendigt stor.