BALANCE

Solcelleparker kan bidrage til balancering af elmarkedet

Foråret har budt på to usædvanlige døgn i elmarkedet, hvor priserne på balancering steg til hidtil usete højder. I morgendagens energisystem vil endnu flere grønne kilowatt betyde, at særligt solcelleparkernes rolle i balancemarkederne skal efterses. Green Power Denmark har sat gang i en dialog, så risikoen for lignende ubalancer mindskes.

Solcellepark Veddum Kær

Foto: Jeppe Carlsen

I takt med at vedvarende energi gradvist overtager elproduktionen i Danmark, sættes der konstant nye produktionsrekorder. I løbet af foråret blev der dog også sat to uventede rekorder. 

I to kritiske timer midt på dagen den 10. april 2023 eksploderede prisen på såkaldt nedregulering, hvor der i tilfælde af for meget strøm i elnettet skrues ned for produktionen eller op for forbruget, til 16.391 kr./MWh i Vestdanmark. Det er 16 gange rekordprisen fra 2020 på 985 kr./MWh.

Den 10. maj skete endnu en atypisk hændelse, da vinden løjede hurtigere af end forventet, så der pludselig manglede 600 MW i Vestdanmark i de sene eftermiddagstimer. Det fik prisen på opregulering, hvor der importeres strøm i tilfælde af for lidt strøm i elnettet, til at stige til 35.000 kr./MWh.

– Situationerne har været usædvanlige og særligt situationen med nedregulering. Det giver anledning til, at vi på tværs af energibranchen får gang i en dialog om, hvordan også de store solcelleparker og deres balanceansvarlige (handelsselskaber, red.) kan reagere på prissignalerne. Vi ønsker alle at undgå situationer, hvor prisudsving bliver meget store, og det kræver, at både forbrug og produktion reagerer på prissignalerne fra markedet, siger Jørgen S. Christensen, der er teknologidirektør i Green Power Denmark.

To ekstremdøgn i balancemarkedet  

Prisen på nedregulering endte den 10. april på 16.391 kr./MWh i Vestdanmark - 16 gange rekordprisen fra 2020 på 985 kr./MWh. I timerne med negative elpriser lukkede danske havvindvindmøller ned, men vind og sol på land reagerede ikke tilstrækkeligt på prissignalet. Samtidig havde vores nabolande ifølge Energinet store ubalancer i form at overskud på strøm, hvorfor hjælpen herfra var begrænset.

Den 10. maj 2023 bød på et omvendt ekstremdøgn, da vinden sidst på eftermiddagen løjede hurtigere af end ventet, så der manglede 600 MW strøm i de sene eftermiddagstimer i Vestdanmark. Energinet aktiverede alle 81 opreguleringsbud for at løse balanceringsbehovet, hvilket resulterede i en marginalpris på 35.000 kr./MWh -  det tangerer  den højeste pris nogensinde for opregulering.

Begge ekstremdøgn nærmede sig kanten af energisystemets formåen, hvor næste skridt i det det ene tilfælde ville have været   at tvangsnedlukke vindmøller eller solcelleparker, eller – i det andet tilfælde – slukke strømmen hos en del af de danske forbrugerne, skriver Energinet i en pressemeddelelse.

Læs pressemeddelelse fra Energinet

Nogle solcelleparker deltager allerede

Danmark står foran, hvad der svarer til en tidobling i kapaciteten fra solenergi i elnettet, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030, foruden udbygningen med landvind og havvind. I dag har landvind og havvind indbygget teknologi og aftaler, der gør, at de deltager i balanceringen af elnettet via balancemarkederne. For solceller er det ikke det samme, og omkring 30 procent af den nuværende solkapacitet i Danmark sidder på hustage, der er afskåret fra at kunne nedregulere. For de store markanlæg er der dog i dag mulighed for regulering mange steder.

Jan Vedde er Chief PV Specialist i European Energy, hvis solcelleparker allerede deltager i balancemarkederne. Grundlæggende mener han ikke, der er noget nyt i problemstillingen, eftersom tilsvarende erfaringer og markedsbetingelser har været gældende for vindmøllerne i årevis.

– Der kan være en udfordring med tagbaserede solanlæg, fordi de er relativt små og normalt ikke kan regulere produktionen efter prissignaler. Men det gælder ikke vores markbaserede solcelleanlæg. De har alle en park-controller installeret, der sikrer en samlet respons fra anlæggene i forhold til krav om elkvalitet, markedsbetingelser og nedregulering baseret på kapacitetsudfordringer i elnettet, siger han. 

Han peger på, at der ikke er tekniske hindringer for, at markbaserede solcelleparker spiller ind i balancemarkedet. Det kræver blot, at soludvikleren får en kommerciel aftale med en balanceansvarlig. 

– De tekniske krav, herunder specifikation af krav til hurtig kommunikation mellem solcelleparken og den balanceansvarlige, er fastlagt af Energinet og Green Power Denmark. Prøvning af den kapabilitet er forudsætningen for at opnå permanent tilladelse til at drive solcellepark i Danmark. Hertil kommer en kommerciel aftale mellem parkens ejer og den balanceansvarlige, der beskriver, i hvilket omfang og på hvilke betingelser solcelleparken kan deltage i balancemarkedet, forklarer han.

Løsninger i fællesskab  

Green Power Denmark er som nævnt gået i spidsen for at facilitere dialog mellem Energinet og de medlemmer, der arbejder med balancering, og agerer som balanceansvarlige for bl.a. solcelleparker. De to sager i maj og juni understreger nemlig behovet og relevansen for dialog på tværs af branchen, så vi kan finde fælles løsninger på udfordringen, understreger Jørgen S. Christensen.

– Vi er i Danmark ofte først med at løse udfordringerne, og med 60 procent vedvarende energi i elforsyningen er vi pionerer i verden. Derfor er vi vant til at komme på løsninger, og det gør vi også denne gang. Løsningen er ret simpel, så i bund og grund handler det om at tale sammen og sikre, at alle aktører reagerer, når de skal, fastslår teknologidirektøren, 

Green Power Denmark har stærk tiltro til, at branchen i fællesskab kan håndtere udfordringen og udvikle værktøjer, der sikrer, at vi i Danmark vil opleve færre ubalancer i energisystemet over de næste år, understreger Jørgen S. Christensen. 

– Danmark er frontløber, når det gælder implementering af vedvarende energi i elsystemet, så det er slet ikke overraskende, at der opstår uforudsete hændelser. Det er vigtigt, at vi evaluerer og lærer af sådanne hændelser og undgår forhastede konklusioner i forhold til, om de allerede eksisterende regler og markedsdesign fungerer. Jeg er overbevist om, at alle allerede har lært af de to hændelser, og er ved at implementere de nødvendige tiltag, der skal undgå det sker igen, siger han.  

Energinet: Fire læringer

Energinet ser fire læringer ved de to usædvanlige døgn i elmarkedet.

  1. Energinet og aktørerne skal være bedre til at forudsige elproduktionen.
  2. Aktørerne skal korrigere deres egne ubalance – både af hensyn til egen forretning og forsyningssikkerheden.
  3. Solcelleparkerne skal spille bedre med i balancemarkederne.
  4. Pris- og ubalancesignaler skal hurtigere ud til aktørerne. Både den 10. april og 10. maj var der i kritiske timer rekordhøje priser på balancemarkedet, men mange aktørere blev først opmærksomme på de ekstreme priser efterfølgende.
...

Nyheder direkte i din indbakke?