Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Ulogisk skattesystem gør ondt på erhvervslivet
Virksomheder betaler i dag en langt højere elafgift, end de reelt skal. Differencen får de tilbagebetalt, hvis de søger om det, men ordningen mindsker virksomhedernes kassebeholdning. Og det gør ondt - særligt nu under corona-krisen, hvor der er brug for penge i kassen, skriver Børsen. Dansk Energi opfordrer til hurtig ændring af reglerne.
Mere end 110.000 kroner. Så mange penge har Mikkel Merrild, der ejer Copenhagen Truck Wash, fået tilbage fra staten de seneste to år, fordi hans virksomhed har betalt for meget i elafgift. Og det er ikke en fejl, at han har betalt for meget. Det skal han ifølge reglerne, og det giver ingen mening, mener han. Det skriver Børsen mandag.
Dansk Energi har flere gange gjort opmærksom på det unødige bureaukrati, der omgærder virksomhedernes elafgift – senest i et brev til Skatteministeren. Her opfordrer Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard ministeren til at få ændret på reglerne - og gerne i en fart, for netop nu under corona-krisen kan likviditeten hos landets erhvervsdrivende være forskellen på fortsat forretning eller konkurs.
Sagens kerne er, at momsregistrerede virksomheder skal betale 0,4 øre i elafgift for langt det meste af deres elforbrug. Alligevel opkræves der en elafgift på 89,2 øre/kWh. Virksomhederne kan så 1-3 måneder senere, gennem deres momsafregning, få godtgjort op til 88,8 øre/kWh, altså stort set hele afgiften. Derfor betaler virksomhederne i dag en afgift, der er mere end 200 gange højere end den, de reelt skal betale.
Virksomhedsejer Mikkel Merrild fortæller til Børsen, at det faktisk var et rent tilfælde, at han opdagede, at han kunne få penge tilbage for sin elafgift - og han er træt af systemet.
– Det er jo en likviditet, som er min, som så hænger ved staten. Så staten låner penge af mig rentefrit. Men jeg skal betale renter i banken for de penge. Det er helt ved siden af, siger Mikkel Merrild til Børsen.
Særligt efter corona-nedlukningen har mange virksomheder haft problemer med likviditeten, fordi indtægterne forsvandt fra den ene dag til anden, mens udgifterne er de samme.
Det vil ikke koste staten noget at ændre på denne afgiftskarrusel, hvor pengene først betales til SKAT, hvorefter man skal søge om at få dem tilbage, påpeger Dansk Energi. For pengene er jo ikke statens. De er bare inde at vende, inden de skal tilbagetales. Og da der er tale om cirka 1,5 milliarder kroner om måneden, er det ikke småpenge for virksomhederne:
– Her er en måde at lette likviditeten i dansk erhvervsliv på, som ikke koster samfundet nogen penge, siger Lars Aagaard til Børsen.
Elhandlerne rammes også
Udfordringen med afgiftskarrusellen gælder alle momsregistrerede virksomheder, og elhandlerne bliver også udfordret af reglerne. Det fremgår af det brev, som Dansk Energi har stilet til Skatteminister Morten Bødskov (S). Elhandlerne står nemlig for at opkræve elafgifterne hos kunderne – og skal sende elafgifterne til staten uanset om kunden har betalt sin regning eller ej.
Kradser krisen i en grad, så en virksomhedsejer ikke kan betale elregningen, er det altså elhandleren, der har et stort udlæg til staten. Og den kreditrisiko kalder Lars Aagaard for ’helt skæv’ i sit brev til Skatteministeren, hvor han påpeger systemets indbyggede uhensigtsmæssigheder. Han advarer i samme henvendelse om, at risikoen for konkurser blandt elhandlere vil stige under coronakrisen.
Samtidig gør reglerne det svært for elhandleren at hjælpe sine kunder med at tilbyde udskudt betaling, hvilket ellers ville være en mulighed for at hjælpe de virksomheder, som slås med likividiteten i den nuværende krise.
