Vind ser på midtsjællandsk sol

– Vi står i øvrigt oven på et grundvandsmagasin, lyder det lettere henkastet fra adm. direktør Anders Dolmer fra solcelleparkvirksomheden BeGreen under en eftermiddagsrundvisning i en ny solcellepark på jord lejet af Bregentved Gods ved Freerslev udenfor Haslev.

Marianne Vind, der sidder i den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, lyser op:

– Solceller og beskyttelse af grundvand er en top god kobling, fastslår hun, der er på faglig sightseeing for at søge inspiration til sit politiske arbejde i det 705 personer store europæiske parlament. Af dem har Socialdemokraterne 144 medlemmer.

Besøget i Freerslev tæt på europapolitikerens danske bopæl gælder en af BeGreens tre lokale solcelleparker med en samlet kapacitet på 111,7 MW. Til sammen kan parkerne i Freerslev, Haslev og Turebylille levere elektricitet til, hvad der svarer til forbruget for 70.000 personer.  

Bæredygtighed serveret på et sølvfad

En af de pointer, MEP Marianne Vind hæfter sig ved, mens hun besigtiger Freerslev-anlægget, er, at solcelleparker kan tjene mange andre formål end ’blot’ et producere klimavenlig elektricitet. Udover beskyttelse af grundvand mod sprøjtemidler på agerjord, drejer det sig for eksempel om mindre udvaskning af næringssalte til vandmiljø og øget biodiversitet.

– Måske kan solceller være en middel til ’greening’ af landbruget, funderer Marianne Vind, der ser spændende perspektiver at forfølge i forhold til EU’s landbrugspolitik, som hun mener, bør være mere langt mere klimavenlig.

EU’s revisionsret er ude med riven

Det synspunkt er hun ikke ene om: For et par år siden konstaterede EU’s revisionsret i en særberetning, at den fælles landbrugspolitik siden 2013 har haft klimaindsats som et af sine vigtigste mål.

Fra 2014-2020 tildelte Europa-Kommissionen over 100 mia. euro – mere end en fjerdedel af landbrugspolitikkens samlede budget – til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer. Revisionsretten konstaterer, at indsatsen kun har haft ’ringe effekt på landbrugets emissioner, som ikke har ændret sig væsentligt siden 2010’.

➤Læs Særberetning: Den fælles landbrugspolitik og klimaet (europa.eu)

– Hvis vi alle sammen spiser mindre kød, får vi mindre brug for afgrøder til vores husdyr. Slagteriarbejdere skal omskoles til en mere grøn fødevareindustri, lyder visionen fra Marianne Vind, mens hun skridter gennem solcelleparken på et tidspunkt, hvor vind- og solenergi – trods beskeden blæst og småregn denne eftermiddag – dækker 50 procent af Danmarks elforbrug.

I første halvår 2023 stod vind og sol for 67 procent af den danske elproduktion.

Den fossile lobby er fortsat stærk

Som Europa-politiker har Marianne Vind grøn omstilling som en af sine mærkesager. Beskyttelse af den danske arbejdsmarkedsmodel og gode arbejdsmiljøvilkår er to andre. Socialdemokratiet har endnu ikke en fiks og færdig opstillerliste til valget til Europa-Parlamentet i juni 2024, men Marianne Vind ligger lunt i forhold til muligheden for et genvalg og fem år mere i Bruxelles/Strasbourg.

– Vi skal have rigtig meget mere grøn strøm, bekræfter Marianne Vind i den løbende udveksling af viden og erfaringer med BeGreens direktør på marken ved Freerslev.

Som suppleant til udvalget for transport og turisme (TRAN) følger hun bl.a. den lovgivning, der skal fremme elektrificering af tung transport. Hendes holdning er klar: Lastbiler skal køre på elektricitet, og teknologien er nu så langt, at 80 procent af kørslen i Danmark snart kan køre på strøm fra bl.a. solcelleparker.

– Elektrificeringen er en kæmpe diskussion i Europa. Nu får vi elfærger i Danmark, men det kniber mere med at få omstillet flåden af skibe i Grækenland. Det er en evig kamp, men vi ved hvilken retning, vi skal bevæge os, fastslå Marianne Vind.

Hun har noteret sig, at den europæiske olielobby fortsat er ’stærk’, og at der stadig er politikere, der er tilhængere af mere kul og naturgas og dermed hæmmer omstillingen.

– Det giver ingen mening. Nej… bare nej! sukker Marianne Vind.

– Vind og sol er langt de billigste teknologier til produktion af elektricitet. Den giver ingen mening at gå andre veje, ekkoer Anders Dolmer.

Sød musik i grønne ører

Meget mere grøn strøm er sød musik i Anders Dolmers ører – og BeGreen er klar til at levere i det omfang, lokale, nationale og europæiske rammebetingelser tillader det. BeGreen har sit udspring på Bregentved Gods, der i årevis har haft bæredygtighed som adelsmærke, men siden nytår har BeGreen været ejet af det norske og særdeles velpolstrede energiselskab Equinor. Solcellevirksomheden har har ca. 70 ansatte.

Om kort tid åbner BeGreen kontorer i Berlin og Warszawa, og ambitionen er at opføre i alt 1.000 MW (= 1 GW) støttefri vedvarende energi pr. år i Danmark, Polen, Sverige, Tyskland og andre lovende markeder.

Internationaliseringen gør, at Anders Dolmer og hans kolleger holder et vågent øje med den regulering, Marianne Vind er med til at vedtage. Forslagene har direkte indflydelse på forretningsmulighederne og den grønne omstilling, og det gælder, hvad enten det drejer sig om revideringen af EU’s VE-direktiv eller direktiverne under EU’s industriplan – Net Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act – eller den næste landbrugsreform.

Her vil der være fokus på, at Europa skal kunne mere selv og blive mindre afhængige af import af råstoffer/komponenter udenfor Europa samt hurtigere godkendelse af nye projekter.

Læhegn med liv og lokale arter

– Solcelleparker bliver aldrig rigtig pæne, erkender Anders Dolmer på græsset mellem de flere meter høje solcellepaneler, men Marianne Vind kommer straks sin vært i møde med en relativering:

– Jeg bor tæt på Køge Transportcenter! oplyser hun.

BeGreens solcelleparker bliver skærmet af på synlige steder med et levende læhegn med egnskarakteristiske buske og planter – herunder mindre frugttræer. Mellem hegnene og selve solcelleparken opsættes trådhegn, der er lettere hævet over jorden, så smådyr kan vandre frit ind og ud til gavn for biodiversiteten, der er klart bedre i en solcellepark end på en traditionelt dyrket kornmark.

BeGreen har både biologer og landskabsarkitekter ansat for at sikre, at parkerne bliver indarbejdet så skånsomt som muligt i landskabet.

Inde i Freerslev-parken mellem panelerne agter BeGreen med jævne mellemrum at slå økologisk græs, der tydeligvis er ved at blive blandet op med valmue, kamille, kløver og andre planter. Visionen er, at der ud af græsset skal udvindes proteiner, mens en resterende pulp skal blive til biogas.

– Vi har lige haft åbent hus for naboerne, så de kan se det nye anlæg, der nu for fuld knald leverer grønne elektroner til elnettet, fortæller Anders Dolmer og viser den transformerstation, der samler solcellestrømmen, inden den transformeres op fra 0,4 kV og når op på det kollektive elnet via Energinets 132 kV-station i Haslev.

Herfra fordeles strømmen videre til elforbrugerne til de priser, det nordeuropæiske marked genererer time for time.

YIMBY: Yes In My Back Yard!

– Jeg synes, der er en god idé at invitere naboerne ind, siger Marianne Vind, der erklærer sig stor tilhænger af dialog, men også af og til er ved at rive sig selv i håret. I sin egen by drøfter beboerne lige nu, om de skal erstatte naturgas med fjernvarme fra et lille flisværk – et værk, som nogle af beboerne mener vil skæmme byen.

– Men altså: Vi skal af med gassen, fastslår hun.

BeGreen inviterer naboer på ’respektfuld dialog’ om lokalt tilpassede løsninger, og for nyere parker bliver de også tilbudt medejerskab for at forsøge at vende NIMBY-effekten (Not In My Back Yard) til YIMBY (Yes In My Back Yard). Midler til grønne fonde samt dækning af værditab og erstatning til tætte naboer er naturligvis også en del af pakken.

– Vi ønsker at bidrage som en positiv medspiller i de nærmiljøer, vi arbejder i, fastslår Anders Dolmer, der i forhold til nogle af de kommuner, BeGreen samarbejder med har et hjertesuk: De bliver nødt til at arbejde hurtigere, hvis den grønne omstilling skal komme op i det nødvendige tempo.

– Myndighedsbehandling er vores største udfordring. Vi kan dokumentere bæredygtighed på alle parametre, så lad os komme videre, siger Anders Dolmer.