Høringssvar

Bemærkninger til rammenotat om tærskelværdier for havbund under havstrategidirektivet

Green Power Denmark har indsendt bemærkninger til Miljøministeriet vedr. et rammenotat om tærskelværdier for havbund under havstrategidirektivet.

Green Power Denmark forstår, at Miljøministeriet med rammenotatet ønsker at orientere om EU-tærskelværdier, som Danmark skal stemme om den 3. marts 2023, og orientere om, at Danmark ikke finder, at der foreligger et tilstrækkeligt forskningsfagligt grundlag for de foreslåede tærskelværdier for havbund.

Hovedsagen for Green Power Denmark relaterer sig til at ændrede tærskelværdier potentielt kan begrænse adgangen til havarealerne for visse erhverv. Green Power Denmark har derfor indsendt flere bemærkninger. De retter sig bl.a. mod, hvordan VE-branchen bliver berørt, hvis muligheden for at påvirke havbunden begrænses, hvordan miljøministeriet vægter dels målsætningerne om en femdobling af VE på havet og dels interessen for at beskytte det marine miljø. Desuden bemærkes det, at Green Power Denmark gennem flere år har understreget behovet for øget dataindsamling i relation til sameksistens mellem VE og naturhensyn.

Green Power Denmark anerkender, at Miljøministeriet afstår fra at stemme, og er enig i ministeriets vurdering om behovet for øget forskningsfagligt grundlag og deres fokus på, at der skal være et samspil mellem EU-politikker, herunder særligt EU’s klima- og energipolitik.

 

Nyheder direkte i din indbakke?

Kontakt

Nina Rask

Nina Rask Skotte

Konsulent
25 80 85 25