Europa er livlinen til Ukraines energisystem

Den 24. februar 2022 slukkede den ukrainske systemoperatør Ukranergo for forbindelsen til Rusland og Belarus for at koble det ukrainske elnet synkront til det europæiske energisystem. Få timer efter gik tusindvis af russiske tropper over grænsen til Ukraine i dét, som Ruslands præsident Vladimir Putin annoncerede som en ”særlig militæroperation”.

– Faktisk var det et forsøg, der var planlagt til fire dage, hvorefter Ukranergo ville synkronisere elnettet tilbage til Rusland, men det var ikke en mulighed efter krigsudbruddet, så nu har forsøget varet i et år og heldigvis har det fungeret over al forventning, fortæller Peder Ø. Andreasen, der har været bestyrelsesmedlem i Ukranergo siden 2018.

Første gang han stiftede fagligt bekendtskab med ukrainerne var i kølvandet på den Orange Revolution i 2015, hvor ukrainerne havde smidt den russisk-venlige præsident Viktor Janukovytj på porten. Som administrerende direktør i Energinet mødtes han og repræsentanter fra energiministeriet med højtstående folk fra Ukraines nye regering, der ønskede et tættere bånd til Europa. 

– På det tidspunkt var Ukraine tæt knyttet til det russiske og hviderussiske energisystem og fuldstændig afhængig af russisk energi. De ønskede hurtigst muligt at få energisystemet integreret i Europa, hvilket siden viste sig at være en klog beslutning.    

Genstart fra Vesten  

Peder Ø. Andreasen kalder det for et rent tilfælde, at det første forsøg med at synkronisere elnettet til Europa fandt sted det samme døgn, som Rusland valgte at invadere landet. Ifølge planen skulle det ukrainske elnet først synkroniseres permanent til det europæiske energisystem ultimo 2023, men den deadline blev på grund af krigen altså rykket til den 24. februar 2022.   

– Det var en kæmpe motivation og et afgørende skridt for Ukraine, at det lykkedes. Hvis ikke Ukranergo havde været forberedt både teknisk og markedsmæssigt, så havde ukrainerne været i en slem knibe. Så kunne Rusland slukke for strømmen og efterlade dem med et energisystem, som de fremadrettet skulle operere isoleret i ø-drift.

Økonomisk fik synkroniseringen til Europa betydning i krigens første måneder, hvor forbruget i Ukraine hurtigt faldt med 30-40 pct, og Ukranergo kunne sælge overskudsstrøm fra kraftvarmeværkerne på de europæiske markeder. Desværre er situationen i dag en anden, fordi de russiske missiler og droner siden oktober 2022 målrettet er gået efter den civile infrastruktur. Her har synkroniseringen til Europa ifølge Peder Ø. Andreasen også gjort en forskel for Ukraine.    

– For et halvt år siden oplevede ukrainerne et blackout, hvor elnettet kollapsede, og det blev mørkt i hele Ukraine i 10 timer. Når elnettet først kollapser, så er det en hesteopgave at få det op at køre igen, fordi forbrug og produktion skal stemme sammen kilowatt for kilowatt område for område i takt med, at de bliver koblet på elnettet. Koblingen til det europæiske energisystem betød, at Ukranergo kunne genstarte elnettet ved at bruge strømmen og frekvensen fra nabolandene i vest, siger han.

Ukrainske brownouts

Dagligt foretager Ukranergo såkaldte brownouts i form af kontrollerede strømafbrydelser for at sikre, at elnettet ikke kollapser. I lande med intakte elnet som Danmark vil dette ske ved en planlagt proces, hvor kunder i et givent område kobles af elnettet med den forudsætning, at de får strømmen tilbage i løbet af timer. Ukranergo kan ikke forberede sig, når et kraftvarmeværk smadres af et droneangreb. I et sådan tilfælde har medarbejderne i kontrolrummet få sekunder til at foretage et brownout, hvis det ukrainske elnet ikke skal risikere et fuldstændig kollaps.  

Ren overlevelse  

Peder Ø. Andreasen har siden sit første bekendtskab i 2015 fra tætteste hold medvirket til Ukraines integrationen i det europæiske energisamarbejde. Fra 2016 til 2018 var han præsident for ENTSO-E (European Network of Transmission System Operators), der består af systemoperatører (TSO’er) fra 35 lande i Europa. Han havde således en afgørende finger med i forhandlingerne, da Ukranergo ansøgte om medlemskab i 2016.

Russiske cyberangreb

For fire år siden lagde et russisk cyberangreb det ukrainske elnet ned. Det var baggrunden for en oprustning af cybersikkerheden, som var en af de første ting, som Peder Ø. Andreasen var med til at beslutte i Ukranergos bestyrelse. Nu er der f.eks. ikke længere adgang til elnettets systemer via internettet, og medarbejderne skal møde fysisk op i Ukranergos lokaler for at få adgang.   

– Det krævede et par døgns intensivt diplomati, da særligt de tyske TSO’er var skeptiske, men til sidst fandt vi et flertal og underskrev papirerne. Det tog over et årti for de baltiske TSO’er at komme med i den europæiske familie. Jeg har dog en stor tro på, at det vil gå langt hurtigere med Ukranergo, fordi alle har fundet ud af, hvor vigtigt det er blive uafhængig af Rusland, siger Peder Ø. Andreasen.  

Han trådte i 2018 tilbage som adm. direktør i Energinet og takkede ja til at blive uafhængigt medlem i Ukranergos nye bestyrelse. I 2021 fik Ukranergo status som Independent System Operator (ISO), der giver den nødvendige armslængde til staten, som det kræves for at blive en del af det europæiske tariferingssystem.

– I de første år havde Ukranergo store ambitioner for udbygningen af elnettet og det handlede meget om, hvordan vi implementerede de nødvendige reformer for, at Ukranergo kom med i ENTSO-E. Efter 24. februar 2022 ændrede alt sig, og i dag er det ren overlevelse. På bestyrelsesmøderne ser vi ned i et sort hul, hvor det gælder om at finde penge til udstyr og systemløsninger, så elnettet også kan køre i morgen, siger han.   

Decimeret energisystem

Der er ikke en hemmelighed, at det ukrainske energisystem er kraftigt decimeret efter et år med krig. Ukraines premierminister Denys Sjmyhal meddelte for nylig, at 75 procent af Ukraines kraftvarmeværker ikke producerer strøm og varme, ligesom halvdelen af transformerstationerne i landet er blevet ramt af russiske angreb siden oktober 2022. Læg dertil, at knap halvdelen (44 procent) af produktionen fra de ukrainske atomkraftværker i dag er under russisk kontrol i de besatte områder.       

– Personligt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at opleve et land, der så målrettet går efter et andet lands civile infrastruktur. Russerne angriber kraftvarmeværkerne, hvilket selvfølgelig er alvorligt nok, men indtil nu har de afholdt sig fra at angribe atomkraftværkerne. Derfor har ukrainerne stadig et energisystem, som de på mirakuløs vis formår at holde kørende, siger Peder Ø. Andreasen.

Til trods for skaderne på det ukrainske energisystem  - og at mere end 10 GW af den samlede kapacitet  i dag er under russisk kontrol - meddelte Ukranergo i februar 2023, at der for første gang siden oktober 2022 var nok strøm i elnettet til alle ukrainere tre dage i træk. Omkring 85 procent af de russiske droner skydes ned af Ukraines luftforsvar, hvilket giver mulighed for at reparere kraftvarmeværkerne, ligesom Ukranergo fortsat kan importere strøm fra Europa.

Europa er livlinen

– Det er vildt, hvor hurtigt ukrainerne kan reparere et kraftvarmeværk eller en transformerstation efter et missilangreb. Deres vilje og evner kan ikke overvurderes, men samtidig er de fortsat dybt afhængige af penge og nye komponenter fra Vesten. Det kan ikke understreges nok, at Europa i dag er livlinen til Ukraines energisystem, siger Peder Ø. Andreasen.    

Komponenter fra hele verden

Ukranergo er i kontakt med over 300 leverandører fra hele verden, der hjælper materielt med at holde det Ukrainske elnet kørende.

Pt. er det bl.a. transformere af typen 750/330 kV, 330/150 kV og 330/110 kV, som ukrainerne efterspørger.   

Selvom der har været nok strøm i elnettet, er det langt fra alle ukrainere, der har adgang til strømmen, fordi elnettet i flere regioner er smadret af droner og missiler. Det gælder særligt i de sydlige og østlige dele af landet, hvor krigshandlingerne i disse dage intensiveres. Dertil mangler Ukranergo betydelige dele af deres normale indtægter, fordi mange ukrainere, virksomheder og offentlige institutioner ikke længere kan betale elregningen.  

– De mangler både penge og materiel. I Ukranergo støvsuger vi i øjeblikket verdensmarkedet for store transformere og reaktorer, men de er vanskelige at få fat i og har meget lange leveringstider. Dertil er store dele af Ukraines elnet bygget på 700 kV transmissionsledninger fra Sovjettiden, hvilket der findes meget lidt af på lagrene i Europa. Det er blot nogle af de udfordringer, som vi står med, fortæller han.  

Håb for Ukraine   

Da Peder Ø. Andreasen forlængede kontrakten med Ukranergo med yderligere tre år i 2021 havde han ikke forestillet sig, at de på bestyrelsesmøder skulle mindes ansatte, som var faldet i krig. Det er ikke desto mindre blevet tilfældet, og nogle dage tærer arbejdet på psyken, når tankerne falder på de massive ødelæggelser og menneskeliv, der går tabt i Ukraine.   

– Samtidig er det dog opmuntrende at opleve, hvordan ukrainerne har mobiliseret deres kræfter, og hvordan folk over hele Europa bakker op i den tragiske stund, som landet befinder sig i. Det giver håb, og viser, at der er en masse at bygge videre på, siger han.   

Han mener, at Ukraine vil være i stand til genopbygge en stabil energiforsyning til alle borgere efter få måneders fred. Derefter vil det tage +fire år at bygge et energisystem ud fra europæiske standarder.

– Ukraine er et kæmpe land, der er fyldt med VE-ressourcer. De har god vind, masser af sol og det er jo næsten utroligt, at de med en så stor produktion af biomasse ikke allerede er selvforsynende med energi. Potentialet er kæmpestort, og jeg har en fast tro på, at et Ukraine i fredstid med stormskridt ville blive integreret i Europa og bidrage aktivt til fremtidens grønne energisystem.