Bølge af elektrificering kræver elnet til meget mere

De danske elnetselskaber skal investere i omegnen af 50 mia. kroner frem til 2030 for at sikre elnetdistributionsnettets transformerstationer, kabler mv. til Danmarks grønne omstilling på vej mod klimaneutralitet.

– Vores fælles elnet står overfor store investeringer. Derfor bliver elnetselskaberne nødt til at have sikkerhed for reguleringen og have fjernet en række administrative barrierer, siger viceadministrerende direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark i et interview i anledning af lanceringen af en investerings- og indtægtsrammeanalyse og 11 anbefalinger til en politisk el-infrastrukturpakke.

Med publikationen ’Elnet til meget mere’ fra Green Power Denmark, der repræsenterer knap 40 elnetselskaber og store dele af den øvrige elbranche, har SVM-regeringen og Folketinget fået ny inspiration til deres arbejde på en sikre en gennemgribende, grøn omstilling.

Vores fælles elnet står overfor store investeringer. Derfor bliver elnetselskaberne nødt til at have sikkerhed for reguleringen og have fjernet en række administrative barrierer.

De 11 anbefalingerne bygger videre på en forstærket indsats, der allerede er i gang ude i elnetselskaberne – herunder bl.a. øget investeringsniveau, ansættelse af flere medarbejdere til udbygning, planlægning og drift af anlæg, mere agilt samspil med entreprenører, standardiserede udbud af flere typer af byggeprojekter og samarbejde med Energinet om hurtigere nettilslutning bl.a. af vind- og solenergi.

Klar til at investere 49-57 mia. kr.

Bag de 11 forslag ligger grundig analyse af, hvad der bliver behov for under forskellige forudsætninger med forskellige grader af fleksibelt elforbrug til at reducere forbrugstoppe og investeringer.

Vidste du at...?

… elnetselskaberne på syv år skal investere i at nedgrave ca. 27.000 km kabler og etablere ca. 17.000 netstationer.

Ifølge ’Elnet til meget mere’ kan investeringerne mindskes med otte milliarder kroner frem mod 2030, hvis det lykkes at få elbilister og andre forbrugere til at justere adfærd, så det samlede elforbrug bliver mere jævnt end ellers. Tidsdifferentierede tariffer, som elnetselskaberne er i gang med at indføre og forfine, er her et af de mest effektive virkemidler.

– Elnettet skal altid levere den nødvendige kapacitet uanset tidspunktet på året og døgnet. Men hvis vi kan holde ’toppen af toppene’ nede, kan elnetselskaberne – og dermed kunderne – spare penge, fordi der bliver behov for færre transformerstationer og færre kabler end ellers, påpeger Mette Rose Skaksen.

Elnetselskaberne har allerede skruet op for investeringerne både i eksisterende og ny infrastruktur, men regulering og udfordringer med kvalificeret arbejdskraft forhindrer dem i at give den fuld skrue. Opgaven er bl.a. at gøre elnettet klar til op mod 1,5 mio. elbiler og flere hundrede tusinde ekstra varmepumper i 2030 samt meget mere grøn elproduktion født ind på lokale elnet.

Vi skal have fokus på tempo samtidig med, at vi fastholder en tårnhøj leveringssikkerhed.

Mette Rose Skaksen fastslår, at elnetselskaberne beder om tidssvarende rammer – til gengæld står de klar med store investeringer i nettet:

– Branchen er klar til at investere 49-57 mia. kr. fra 2024 til 2030, så vi kan sikre, at danskerne har strøm, når de skal lade deres elbiler eller omlægge fra oliefyr og naturgaskedler til eldrevne varmepumper. Nu skal reguleringen følge med. Et moderne elnet er også fuldstændig afgørende for industrien, der er i gang med en omfattende elektrificering, ligesom elnetselskaberne fortsat skal kunne levere hurtig nettilslutning af vindmøller, solceller og ladeinfrastruktur til elektrisk transport, påpeger Mette Rose Skaksen og leverer nogle nøgletal fra ’Elnet til meget mere’:

• Danmarks elforbrug på de lokale elnet (0,4-60 kV) kommer til at stige kraftigt i løbet af de næste år: Fra ca. 35 TWh nu til minimum 48 TWh i 2030 – altså et plus på ca. en tredjedel. I 2040 kan forbruget være vokset til over 60 TWh.
• Produktionen af grøn elektricitet produceret og indfødt på distributionsnettet vil stige endnu mere: Fra ca. 13 TWh i dag til omkring 36 TWh i 2030 – altså en tredobling.

– Sidste gang vi i Danmark foretog en massiv udbygning af elnettet var i årene fra 1960 og op i 1980’erne. Nu står vi overfor en ny stor opgave, påpeger Mette Rose Skaksen.

Brug for at fjerne unødvendige administrative barrierer

Ud over at reguleringen skal moderniseres, så den kan følge med elnetselskabernes øgede aktivitets- og investeringsniveau, er det ifølge Green Power Denmark også nødvendigt at fjerne barrierer for, at elnetselskaberne kan matche den nye elektrificeringsbølge i den nødvendige hastighed.

– Spændetrøjen på elnetselskaberne skal løsnes. Vi har brug for at fjerne barrierer og unødvendigt bureaukrati, fastslår Mette Rose Skaksen.

Blandt de 11 anbefalinger fremhæver hun behovet for at få konkretiseret et grønt tillæg, der er politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget under den foregående S-regering. Det nye grønne tillæg skal understøtte elnetselskabernes muligheder for at finansiere de langsigtede investeringer og en intensiveret digitalisering.  

– Elnetselskaberne har brug for langsigtet sikkerhed om deres rammevilkår, så de bedre kan tilrettelægge de store investeringer, der skal til for at kunne transportere fremtidens øgede forbrug af grøn strøm. Vi skal have fokus på tempo samtidig med, at vi fastholder en tårnhøj leveringssikkerhed, fastslår Mette Rose Skaksen.

Stabile nettariffer

Gaven til forbrugerne er, at de udover et moderniseret elnet med fortsat strøm i stikkontakterne stort set altid også kan se frem til stabile tariffer. Mette Rose Skaksen forventer nemlig, at elnetselskaberne – fordi omkostninger bliver fordelt på et større forbrug – kan holde tarifferne pr. kilowatttime i ro frem til 2030.  

Det grønne tillæg kan give større sikkerhed for investeringerne; det samme gælder ifølge Mette Rose Skaksen for ’en snarlig afklaring af betingelser for fornyelse af bevillinger til at drive elnettet’. De nuværende bevillinger udløber i 2025.

Også en justeret tilgang fra myndighedernes side til, hvordan elnetselskaberne bliver målt og vejet, kan trække i en visionær retning. Elnetselskaberne bakker op om den nuværende indtægtsrammeregulering, der angiver et loft for de samlede tariffer, som kan indkræves, men samtidig er indrettet på en måde, som giver selskaberne incitament til løbende at effektivisere deres drift.

– Men der er behov for at se på nogle elementer af modellen, blandt andet effektiviseringskravene, som har virket i en periode, hvor elforbruget har ligget nogenlunde konstant. Nu stiger elforbruget hastigt og kraftigt, og elnetselskaberne har piskende travlt med at udvide kapaciteten til både øget forbrug og produktion, siger Mette Rose Skaksen.

Green Power Denmark advarer mod, at modellen med effektiviseringskrav risikerer at straffe de elnetselskaber, der investerer på forkant, selv om det er præcis det, der er behov for.

Se kundernes behov, før de opstår

Green Power Denmark mener, at den eksisterende regulering af de naturlige monopoler, elnetselskaberne er, grundlæggende er sund. Reguleringen har bidraget til at skabe verdens bedste elnet med en leveringssikkerhed på 99,996 procent.

– Forbrugerne oplever, at der er strøm i stikkontakterne og kraft på maskinerne i industrien så godt som hele tiden. Den sikkerhed er fundamentet for vores velfærdssamfund, og den sikkerhed skal vi fastholde, pointerer Mette Rose Skaksen.

De 11 anbefalinger handler altså om, at myndighederne justerer reguleringen, så der på den ene side fortsat ikke opstår vild overkapacitet i nettet, men at der på den anden side også bliver højere til loftet, så elnetselskaberne kan leve op til kundernes behov før, de opstår.

– Elnetselskaberne ved, hvad der foregår lokalt, og de er gode til at planlægge og træffe de nødvendige investeringsbeslutninger. Vi skal ikke opfinde nye redskaber og øge bureaukratiet. Tværtimod! Elnetselskaberne skal have en regulering, der giver mere langsigtet stabilitet og stabile rammer for de investeringer, der knytter sig til udbygningen. Jeg er sikker på, at elnetselskaberne dermed kan få den grønne bølge til at rulle hurtigere til glæde for klimaet, samfundet og kunderne, siger Mette Rose Skaksen.