Kommunerne bør få mere frihed til at planlægge vedvarende energi

Det er hverken hovedstaden, kommunerne omkring eller øerne, som bidrager mest med produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller i Danmark. Det er konklusionen i Green Power Denmarks årlige klimabarometer, som tager temperaturen på udbygningen af vindmøller og solceller på land. Her var kun én af kommunerne i top-10 over den største VE- kapacitet ikke jysk.

På trods af den jyske dominans oplever Green Power Denmark en stor villighed til at bidrage til den grønne omstilling i hovedstadsområdet og kommunerne omkring.

– Vi oplever, at kommuner gerne vil opstille vindmøller og solceller – også de steder, hvor der ikke står særlig mange lige nu. Men kommunerne banker panden mod en mur af forhindringer. De mangler mere frihed til at planlægge vedvarende energi. Vi skal have fjernet mange af de arealbegrænsninger, som kvæler det grønne initiativ i kommunerne, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.  

Lejre Kommune havde oprindeligt indsendt et forslag til energipark til Plan- & Landdistriktsstyrelsen, som var på hele 641 hektar. Den skulle opføres langs motorvejen, hvor solcellerne kunne virke som et støjværn fra bilerne og endda potentielt blive Danmarks største solcellepark.

Men på trods af de store planer og udsigten til at mangedoble den grønne elproduktion i Lejre, valgte Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke at gå videre med planerne. Det skyldes, at arealerne langs motorvejen allerede er øremærket til fremtidig infrastruktur via de såkaldte transportkorridorer.

– Det er ude af trit med det presserende behov for vedvarende energi og arealoptimering, at vi ikke kan få lov at placere solceller i transportkorridoren. Transportkorridoren er jo en reservation til mulige fremtidige infrastrukturanlæg som trafik- og forsyningsanlæg. Og netop solceller er jo en form for infrastruktur, som det kan være svært at finde plads til andre steder. Og hvad er alternativet? At vi placerer solceller på arealer, der kunne være brugt til skov, urørt natur eller andre gode formål, siger Tina Mandrup (V), borgmester i Lejre Kommune.

Green Power Denmark opfordrer regeringen til at ophæve begrænsningerne i transportkorridorerne, og samtidig se på flere af de arealbindinger som indirekte bremser udbygningen af grøn strøm. Kommunernes Landsforening (KL) har for nylig vist, at 99,7 procent af Danmarks areal allerede er i brug til forskellige formål, hvor der er alvorligt behov for at disse formål samtænkes med den grønne omstilling – ellers bliver den bogstavelig talt hjemløs.

Udover transportkorridoren peger energibranchen også på kystnærhedszonen, som i udgangspunktet dækker kyststrækningen og cirka 3 km ind i landet. En zone som slanger sig så langt ind i landet, at man reelt ikke kun kan tale om kyster – konkret dækker kystnærhedszonen knap 40 procent af Fyn og langt over 50 procent af Langeland kommune.

–  Økommunerne har unikke kystområder, som er afgørende for vores identitet. Vi oplever dog ofte at kystnærhedszonen er for vidtgående, når vi gerne vil planlægge for f.eks. vedvarende energi. Vi skal naturligvis bevare hensynet til miljø, natur og landskab, men hvis vi lavpraktisk har en regel, der udelukker areal til solceller og sheltere, uden anden grund end, at det er inden for tre kilometer af kysten, så gør vi det også unødvendigt svært. Vi vil derfor anbefale, at kommunerne får mere frihed til at operere her, siger Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland kommune.

– Det handler ikke om, at der skal stå en vindmølle eller solcelle på hvert gadehjørne eller hver mark.  Vi beder sådan set bare om ca. 1,3 procent af arealet, hvis vi skal nå målet om grøn energi på land. Vi bliver nødt til at ændre tilgang og sige: Her kan der også være vedvarende energi, siger Kristian Jensen.