Danmarks første Power-to-X-produktion på markedsvilkår

Der er travlt på byggepladsen, da Naturlig Energi besøger Jens Peter Lundens anlæg på  Gårestrupvej uden for Hjørring, hvor tre vindmøller snurrer på samme matrikel som et biogasanlæg med kapacitet til 100.000 ton biogasproduktion. Her skal et Power-to-X-anlæg efter planen være klar til at producere flydende biogas til lastbilerne på de europæiske landeveje fra august 2023. Det vil gøre det til Danmarks første Power-to- X-produktion på markedsvilkår.

– Vi har arbejdet tæt sammen om at udvikle en forretningsmodel, der kan skabe balance for alle de involverede parter og dermed etablere en profitabel værdikæde, der går fra vindenergi via elektrolyse til produktion af flydende biogas, siger Jens Peter Lunden.

Som formand for Hirtshals Havnefond var han i 2019 med til at etablere de første støttefrie vindmøller på land i Danmark. I 2021 fik han efter den samme model tilladelse til at gå bagom måleren med de tre vindmøller på Gårestrupvej imod at betale de resterende tilskudskroner tilbage til staten. Det gav mulighed for et Power-to-X-anlæg koblet sammen på samme matrikel, der nu har resulteret i aftalen med en tysk aftager om at levere flydende biogas til det europæiske gasmarked.

– Vi har udenom det offentlige system etableret en energiø, der både giver værdi for os selv og for samfundet. Vi sparer udgiften til at transportere og indføre strømmen til elnettet på grund af den direkte kobling mellem vindmøllerne, biogasanlægget og den kommende elektrolysefabrik. Samtidig belaster vi ikke elnettet, fordi vi til enhver tid kan udnytte vindmøllestrømmen til eget
forbrug, siger han.

Et marked i buldrende vækst

Allan Olesen er adm. direktør i GrønGas, der driver biogasanlægget på Gårestrupvej og ejes 50/50 af Jens Peter Lunden og energiselskabet E.ON. GrønGas arbejder på højtryk for at optimere anlægget til at producere flydende biogas, eller LBG (liquified biogas). LBG produceres ved at køle biogassen
ned til minus 160 grader. Det gør gassen flydende og dermed mere kompakt og anvendelig som lagerbart brændstof, der er et grønnere alternativ til diesel og flydende naturgas, også kendt under forkortelsen LNG (liquified natural gas), i den tunge transport.

– I Danmark har vi ikke tradition for at producere flydende biogas, men der er ingen tvivl om, at der i Europa er et marked i buldrende vækst. Vi kommer til at producere omkring 3500 ton flydende biogas, men har kapacitet til 6000 ton om året herude. Vores aftager sælger måske ti gange så meget fra deres standere i Tyskland om måneden, siger Allan Olesen.

På Gårestrupvej bliver GrønGas nabo til selskabet Grøn Brint, som Jens Peter Lunden har stiftet med Norwegian Hydrogen. Grøn Brint skal drive en elektrolysefabrik på 5 MW leveret af tyske H-Tech Systems, der helt ekstraordinært leverer nogle af sine første produktionsklare elektrolyseenheder til projektet. Det giver mulighed for at producere brint, der i første omgang skal anvendes til at optimere LBGproduktion i biogasanlægget.

– Vi har fokus på den flydende biogas, fordi det giver den bedste forretning, men ideen med projektet har hele tiden været at satse på flere afsætningskanaler, så vi kan sprede risikoen. Jeg har for eksempel fortsat mulighed for at levere vindmøllestrømmen direkte til elnettet, hvis elprisen er tordnende høj, eller sælge brint til markedspris, hvis efterspørgslen på brint stikker af, siger Jens Peter Lunden.

Nyudviklet software

Ud fra vejr- og elprisprognoser har ingeniørvirksomheden Next Consult fra Skanderborg udviklet et softwareværktøj, der automatisk regner ud, hvordan vindmøllerne i Power-to-X-anlægget producerer til den bedste pris. Jens Peter Lunden kalder softwareværktøjet for Black Box, og det leverer et alternativ til en hyppig anvendt businesscase, hvor VE-producenter leverer strøm til Power-to-X-anlæg via en mangeårig PPAkontrakt (power purchase agreement).

– Det er vanskeligt at sælge strøm til et Power-to-X-anlæg til en fastpris på f.eks. 30 øre/kWh, hvis strømprisen på elmarkedet ligger på det dobbelte. Omvendt glemmer vi nogle gange, at flere vindmølleejere tabte mange penge på at tegne PPA-kontrakter i månederne op til energikrisen. Modellen med Black Box sikrer os imod udsving, fordi vi time for time kan regulere vores produktion, og fordi jeg deler risikoen med biogasanlægget og elektrolysefabrikken, siger Jens Peter Lunden.

– GrønGas får også en bedre forretning ud af at købe strøm til biogasanlægget direkte fra vindmøllerne udenfor, da vi sparer tarifbetalinger og samtidig kan dokumentere, at vi bruger grøn strøm i anlægget. Det øger værdien af biogassen. Men Jens Peter var nok mere motiveret til at tegne en PPA-kontrakt, hvis ikke han fik del af fortjenesten i biogasanlægget, uddyber Allan
Olesen.

Ingen grund til nedregulering

Muligheden for at udnytte vindmøllestrøm til eget forbrug giver også den fordel, at Jens Peter Lunden ikke længere skal slukke vindmøllerne på grund af lave elpriser eller nedregulering, hvor de danske mølleejere betales for at lade vindmøllerne stå stille pga. flaskehalsproblemet i det tyske elnet.

– På Gårestrupvej nedregulerede vi 21 pct. af vindmøllernes produktion i 2022. I princippet kan vi nu udnytte den strøm gratis i Power-to-X-anlægget i stedet for at lade vindmøllerne stå stille. Det er interessant for alle parter - vindmølleejerne, biogasproducenterne, brintudviklerne og i sidste ende samfundet, siger Jens Peter Lunden.

Han pointerer, at der er store gevinster at hente ved, at elproducenter og biogasproducenter drager fordel af hinanden, når det gælder den grønne omstilling.

– Det bliver skønt, når vi har udviklet en batteriteknologi til den tunge transport, men på nuværende tidspunkt er teknologien ikke klar. Derfor aftager efterspørgslen på gas ikke lige med det samme, og i den verden er der intet, der slår biogas som lagerbar grøn energi. Det handler om at arbejde sammen, fordi gasproduktion og VE-produktion er hinandens forudsætninger, hvis vi også i fremtiden skal have en stabil og fleksibel energiforsyning, konkluderer han.

Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi.