Energilagring kan blive en dansk styrkeposition

Batterier i bygninger og boligforeninger kan bidrage til at mindske forbrugsspidser i lokale elnet. Elnetselskaberne skal altid dimensionere deres elnet til at kunne håndtere ’spidsernes spids’, der ofte ligger i kogespidsen mellem kl. 17 og 21 om vinteren, så batterier har potentiale til at gøre den samlede udnyttelse af elnettet lidt mere effektiv.

Det viser et Elforsk-støttet demonstrationsprojekt med solceller og batterier i en del af den almennyttige boligforening Silergården i Brøndby Strand.

Ifølge forretningsudvikler Bendt Böwaldt Iversen fra Xolta, der har leveret batterier inklusive intelligent styring til projektet, er der høstet nyttige erfaringer:

– Vi flytter last bort fra kogespidsen. Med de retter prissignaler kan vi med batterier for eksempel i boligforeninger og industrier gøre meget mere for elnettet, lyder det fra Bendt Böwaldt Iversen i et oplæg på årsdagen i Dansk Center for Energilagring (DaCES).

Fordele ja – men hvor store?

Mads Paabøl Jensen, der Senior Lead Regulatory Advisor i netselskaberne Cerius Radius, bekræfter, at der kan være fordele for elnettet forbundet med smart styring af hybridanlæg med solceller og batterier fx i regi af borgerenergifællesskaber.

– Hvis et anlæg har batterier, kan vi se, at man kan belaste elnettet på en måde, der mindsker belastningsspidsen. Hvor store gevinsterne kan være, er imidlertid fortsat noget uklart, siger Mads Paabøl Jensen fra Cerius-Radius, der er i gang med at udvikle et nyt tariferingsprincip, der skal levere de rette prissignaler og kunne bruges af borgerenergifællesskaber.

17 anbefalinger om energilagring

Batterier (med eller uden solceller) er sammen med termisk lagring, Power-to-X og systemintegration nogle af de elementer, Dansk Center for Energilagring beskriver i en ny rapport, ’Status Styrker Synenergi’, der giver 17 anbefalinger til en større dansk satsning på energilagring som nødvendige brikker i den grønne omstilling frem mod et klimaneutralt samfund.

I forhold til batterier foreslår DaCES

• at der udarbejdes en langsigtet, national strategi med målbare initiativer og prioritering af styrker.
• at energilagring, herunder batterier, prioriteres som selvstændigt tema i bevillinger fra offentlige og private aktører.
• at der skabes gode vilkår for anvendelse af egenproduceret elektricitet fra vedvarende energi i borgerenergifællesskaber.

Danmark skal være førende

Ambitionen for DaCES er ifølge direktør Anne Marie Damgaard, at Danmark skal være førende inden for forskning, udvikling, anvendelse og integration af energiteknologier.

Virksomhederne på området – herunder Topsoe, Xolta, FOM Technologies, Green Hydrogen Systems og Hyme Energy, der alle fungerer som cases på årsdagen – skal være konkurrencedygtige på et stadig mere globalt marked og bidrage til at mindske verdens klimaaftryk.

– Alle øjne hviler på Danmark, siger Anne Marie Damgaard på dagen, hvor Ursula von der Leyen besøgte landet for at indvie et methanoldrevet Mærsk-skib. Udvikling af grøn methanol via Power-to-X er med kombinationen af ingeniører i virksomheder, universiteter og en oplyst befolkning et strålende eksempel på ’vores dagsorden’, mener Anne Marie Damgaard fra DaCES.

Batterierne æder sig ind

Specifikt i forhold til batterier peger professor Brian Vad Mathiasen fra Aalborg Universitet, at der er betydelige potentialer forbundet med elektrificeringen af samfundet.

– Batterierne æder sig ind selv på den tunge transport, påpeger professoren, der er formand for en af DaCES’ arbejdsgrupper, på dagen, hvor brint som brændstof fik en gedigen kæberasler med Everfuels beslutning om at lukke alle sine brint-tankstationer i Danmark.

Software og styring er helt centralt

For Xolta er det en central del af forretningsmodellen, at kunderne med dedikeret software kan styre deres batterier i forhold til de kommercielle elmarkeder (herunder spotpriser og priser for frekvensregulering til Energinet) og elnetselskabernes tidsdifferentierede tariffer, der dækker omkostninger til lokal drift, vedligehold og etablering af bl.a. kabler og transformerstationer.

Ambitionen for Xolta, der har installeret over 1.300 anlæg, er at optimere brugen af batterier til glæde for private, virksomheder og det kollektive elnet.

– Vi skal kunne mere end ’bare’ at sælge batterier. Vi differentierer os på cloudbaseret software og styring, og kan levere, hvad samfundet efterspørger, siger Bendt Böwaldt Iversen fra Xolta, der sammen med de øvrige partnere har afsluttet projektet i Silergården tidligere i år.

Udover Elnetselskaberne Cerius-Radius og Xolta har bl.a. boligforeningen KAB, Cowi og Kommunikationsbureauet Rubrik deltaget.

Tariffer til borgerenergifællesskaber

Cerius Radius ser borgerenergifællesskaber som en mulighed for at skabe mere lokalt engagement og sætte fart på den grønne omstilling. Mads Paabøl Jensen peger imidlertid på, at en vigtig læring fra ELFORSK-projektet har været, at netselskabet ikke havde juridisk mulighed for at tilgodese gevinsterne via tariferingen.

Derfor har Cerius-Radius – med succes – parallelt arbejdet på at skabe et lovgivningsmæssigt grundlag for en tariferingsmetode, der skaber incitamenter for et fleksibelt samspil mellem lokal produktion og forbrug af elektricitet: I foråret 2023 vedtog Folketinget ny lovgivning, der giver elnetselskaberne nye muligheder for tarifering og afregning af borgerenergifællesskaber.

– Vi er i Cerius-Radius i fuld gang med at udvikle en metode, som vi håber på at kunne anmelde til Forsyningstilsynet senere i år som en knopskydning til Tarifmodel 3.0, oplyser Mads Paabøl Jensen, der via Green Power Denmark løbende orienterer de øvrige elnetselskaber om udviklingen.