Det er ikke et 8-16-job, for skibene sejler konstant

I mit job handler det om koordinering, koordinering og koordinering. Når vores indkøbere og sælgere af biomasse har gjort deres arbejde, så kommer jeg ind i billedet og skal få tingene til at passe sammen, så vi får hentet og fragtet biomasse i den rigtige kvalitet til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Langt størstedelen af den biomasse vi bruger selv, og sælger videre, kommer fra udlandet for vi kan slet ikke få nok fra Danmark. Vi får primært fra Baltikum, men også fra Spanien. Alene her i Randers lander vi 200.000 tons årligt ved kajen fra 70-100 skibe.

Randers Havn ligger jo ved udløbet af Gudenåen og for enden af en smal fjord, og undervejs skal skibene forbi et 90 graders sving, så vi er begrænset af havnens størrelse. Det skib, der lige er anløbet fra Spanien med en last på 4.400 tons, var jeg faktisk lidt nervøs for. Ville det gå på grund? Det skulle ikke lastes med ét ton mere, så ville vi få lodsen på nakken. Derudover er skibet 18,2 meter bredt – vi plejer at sige max 16 meter. Men det gik, og vi får altid god hjælp af lodserne.

Mit kontor ligger mellem Verdo’s kraftvarmeværk, der producerer fjernvarme og elektricitet på den bæredygtige biomasse og havnen, hvor vi får det ind og opbevarer det. Jeg elsker, at jeg er midt i det hele og går tit en tur ud fra kontoret for at se, lugte og mærke det.

Da jeg begyndte i 2011, var vi allerede i gang med biomassen, som vores eget værk har fyret med siden 2009. Men det er alligevel kun gået én vej, nemlig mod mere grøn energi.

Vi sælger i dag mere biomasse til eksterne kunder, som er alt fra private med træpillefyr til varmeværker, der fyrer med flis.

Træpiller og flis fylder to til fire gange mere end kul. Derudover kan flis ligge ude, men det kan træpillerne ikke. Vi kan heller ikke losse træpiller i regnvejr. Så bare det at få træpillerne opbevaret rigtigt er en større operation.

Al vores biomasse SKAL være bæredygtig. Størstedelen er flis fra resttræ, der ikke kan bruges til andet, og vi finder også alternativer til træet. Det er blandt andet piller lavet af rester fra oliven og solsikke – når olien er presset ud, så bliver resterne lavet til piller med høj brændværdi. Nu bliver det brændt af i stedet for at blive smidt ud.

Vores kunder ved godt, hvad bæredygtig biomasse er, men i private sammenhænge får jeg tit skudt i skoene, at jeg bare brænder vores skove af. Og det passer jo ikke. Og hvad er alternativet til biomasse? Kul skal vi jo af med, og sol og vind er godt, men det kan ikke det hele. Der er ikke meget ved at være grøn, hvis man sidder og fryser.

I min fritid kører jeg mountainbike – vi har i Verdo en cykelklub, og vi deltager hvert år i et byløb her i Randers, hvor ruten går ned af trapper og gennem bygninger. Et år cyklede vi gennem Randers Regnskov. Det er megasjovt og nervepirrende – blandt andet når man skal cykle over det, de kalder haj-bassinet. Man cykler på et smalt bræt over et bassin, og det er ligesom Hubertus-jagten. Tilskuerne står bare og venter på, at nogen falder i. Det har jeg heldigvis ikke gjort endnu.

Men jeg falder minimum hver anden gang, jeg er ude på cyklen, og jeg har prøvet at flække hjelmen. Egentlig er jeg bare en bangebuks, men jeg elsker at cykle ude i skoven.