EU-Kommissionens vinterpakke indeholdt både brint og bygninger

Samme dag som den danske regering præsenterede sin Power-to-X-strategi, var brint også i fokus i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen præsenterede sin vinterpakke, der indeholder et separat regelsæt for brint, som skal danne grundlag for, at produktionen kan opskaleres væsentligt.

Dette skal ske gennem fælles EU-regler for udbygning af infrastruktur og sammenkobling mellem medlemslandene, så de rette vilkår for et sådant marked er til stede. Man forslår også ’unbundling’ af produktion og distribution, som vi kender det fra el-siden. Der mangler dog forslag til, hvordan den dyrebare brint bliver brugt der hvor det giver mest værdi, altså i industri og transport fremfor f.eks. bygninger.

– Som udgangspunkt er det positivt, at man i så høj grad ser på udbygning og handel på tværs af landegrænser. Det er der behov for, så vi i Danmark kan udfolde vores brint-potentiale i stor skala. Men vi skal sikre, at højværdi brint bliver brugt i de rigtige sektorer, f.eks. transport. Det mangler vi en klar retning på i den nuværende tekst, siger Anders Stouge, der er viceadministrerende direktør i Dansk Energi.   

Vinterpakken indeholder også bud på stramning af reglerne på gasmarkedet. Det skal være med til at bane vejen for et dekarboniseret EU i 2050.

Her vil Dansk Energi granske en række tiltag – bl.a. brugen af grønne gasarter, og hvordan tariffer og producent-vilkår skal håndteres.

Dansk Energi er bekymret over, at rammerne på elområdet ukritisk bliver kopieret. Hverken markederne eller fysikken er ens, og derfor bør man forholde sig til, om alle elementer på elsiden giver mening i en gasverden, lyder det fra organisationen og nævner energifællesskaber, som ikke menes at give mening i gassektoren. 

– Vi skal have en logisk tilgang til producent-vilkår på gas og brint, som harmonerer med det, vi kender fra el-siden. Vi er ved at kigge nærmere på Kommissionens forslag, siger Anders Stouge  og tilføjer:

– Hvad angår energifællesskaber for gas, mener vi ikke det er realistisk at forfølge. Den del af forslaget er vi mere kritiske overfor.

Der ventes i de kommende måneder dybdegående diskussioner om forslaget i Bruxelles. Bl.a. rollen for grøn gas og certificering heraf bliver nogle at de store omdrejningspunkter.

Bygninger skal være mere intelligente og bruges til energilagring

Kommissionen lancerede også et revideret udspil om bygningers energimæssige ydeevne. Målet er at dekarbonisere den europæiske bygningsmasse, som i dag står for omkring 40% af energiforbruget i EU. Hos Dansk Energi ser man positivt på, at der lægges op til, at bygningsmassen kan bruges som lagringsenheder. Dette kan give fleksibilitet til nettet i perioder med høj efterspørgsel.

Derudover er der gode takter i forhold til at sikre adgang til bygningens data, ligesom man vil kræve installering af bygningsautomatik i flere bygninger, ved at sænke grænsen for krav om dette fra bygninger med et dimensioneret varmebehov på 290 kW ned til 70kW. I udspillet er der lagt op til, at det skal ske fra 2029, og det er alt for sent ifølge Branchefællesskabet for Intelligent Energi.

– Der er gode ideer i Kommissionens udspil i forhold til intelligente bygninger. Dog skal man i gang langt tidligere - vi mener, bygninger skal gøres klar allerede i 2024. Og så er der behov for, at bygningsstyring eksplicit omfatter evnen til to-vejs-kommunikation, således at bygningen kan reagere på prissignaler fra infrastruktur og bydes ind i elmarkedet som virtuelt kraftværk, understreger Helle Juhler-Verdoner, branchechef i Intelligent Energi.

Kommission foreslår også, at bygningsmassen fra 2050 og frem skal agere som ’energifællesskaber’. Det indeholder krav om bygningsintegreret vedvarende energi i bygningen, der som minimum skal producere samme mængde energi, som den forbruger. Men dette krav, risikerer at underminere energimarkedet mener Martin Dam Wied, branchechef i Dansk Energi:

– Vi tilstræber løsninger, der samfundsøkonomisk fungerer optimalt. Vi risikerer at fordyre den grønne omstilling, hvis vi kræver lokale løsninger fremfor et velfungerende energisystem. Industrielle energianlæg som havvindmølleparker og store solcelleparker på land er langt mere effektive end mindre anlæg på den enkelte husstand, siger Martin Dam Wied.

Slut med finansiel støtte til fossil opvarmning

Kommissionen gør i vinterpakken også klart, at den vil udfase finansielle incitamenter til fossile kedler til opvarmning. Det betyder ifølge Martin Dam Wied, at vejen dermed er banet for varmepumper og fjernvarme.

– Udfasning af støtte til fossil opvarmning er et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at der skabes det rigtige økonomiske incitament, og ligefrem at give tilskud til fossil opvarmning virker kontraintuitivt, når nu vi skal af med de fossile brændsler, lyder det fra Martin Dam Wied

Både Gaspakken og Bygningsdirektivet har nu en lang politisk proces foran sig. Først skal udspillene igennem en høringsperiode, og herefter skal de underkastes en række forhandlinger og ændringsforslag i Europaparlamentet og rådet. Trilogforhandlingerne forventes først at gå i gang i slutningen af 2022.