BIODIVERSITET

I Holland skal fugle og fisk lære at nyde synet af havvindmøller

I de hollandske udbud af havvindmølleparker er det et krav, at udviklerne sikrer plads til fugle, fisk og planter omkring møllerne. Vinderen af den kommende havvindmøllepark Hollandse Kust (west) Vl har planlagt en perlerække af initiativer, og kun tiden vil vise, om de virker.

Ecowende skal bygge den 700 MW store havvindmøllepark Hollandse Kust (west) Vl  hvor udviklerne skulle komme med innovative bud på, hvordan de vil sikre biodiversiteten.

Ecowende skal bygge den 700 MW store havvindmøllepark Hollandse Kust (west) Vl hvor udviklerne skulle komme med innovative bud på, hvordan de vil sikre biodiversiteten. Illustration: Ecowende

– Vi skal have flere havvindmølleparker. Punktum. Derfor kommer vi til at forholde os til, hvordan vi sikrer biodiversiteten omkring møllerne.

Adm. direktør Folkert Visser tegner kort og præcist udfordringen op i et oplæg på konferencen ”Grøn energi og natur: Hvordan giver vi plads til begge?”. I Europa er vi i gang med en omfattende grøn omstilling af hensyn til klimaet og vores forsyningssikkerhed. Det kræver mange, mange flere vindmøller på havet i de kommende år. Det er ikke til diskussion - altså ”punktum”.

Men samtidig skal vi sikre, at naturen har det godt. Fugle, fisk og planter skal som minimum ikke få det værre af, at energiproduktionen flytter ud på havet. Problemet er bare, at der ikke findes sikker viden om, hvordan vi undgår de negative konsekvenser.

Efterspørger innovative bud

I Holland har regeringen bedt udviklerne af kommende havvindmølleparker om at komme med deres bud på løsninger. Under udbuddet af blandt andet den 700 MW store havvindmøllepark Hollandse Kust (west) Vl skulle udviklerne komme med innovative bud på, hvordan de vil sikre biodiversiteten. Ecowende, der er et konsortium bestående af Shell og Eneco, vandt.

Folkert Visser, som er adm. direktør i Ecowende, forklarer, at opgaven er at passe på en række arter, som myndighederne har udpeget. Udgangspunktet er ikke alt for godt. Havbunden minder i dag om en ørken efter årtiers fiskeri med bundtrawl, men der er en del fugle i området.

– Vi lover ikke, at vi kan skabe en positiv udvikling. Vi har lovet at sikre, at det ikke bliver værre, siger Folkert Visser.

Alligevel har man lov til at drømme. På et direkte spørgsmål afviser den administrerende direktør, at han har et succeskriterium. Men han håber, at det vil lykkes at få livet tilbage i havet, og at mere liv under havoverfladen vil tiltrække flere fugle, som søger efter føde.

Natura 2000 område tæt på

Ecowendes bud, som altså endte med at vinde, rummer en del kendte løsninger, og nogle som er mere eksperimenterende.

Havvindmølleparken ligger tæt på Brown Bank - et Natura 2000 område, som er vigtigt for havfuglene. Derfor er det især vigtigt at undgå at genere fuglene. Det vil Ecowende gøre ved at sende afskrækkende lyde fra nogle af vindmøllerne, male vingerne så de bliver mere synlige og hæve fundamenterne, så tiphøjden bliver øget med 5-10 meter. Det skal alt sammen reducere risikoen for, at fuglene bliver ramt af vindmøllernes vinger.

Ecowende vil også etablere en korridor gennem parken, hvor der er større afstand mellem vindmøllerne.

– Myndighederne indsamler data om livet i området i god tid, inden parken bliver bygget. Så vi ved, hvad vi har at sammenligne med, siger Folkert Visser.

Frugttræer bliver til skjulesteder

Under havoverfladen vil Ecowende etablere flere forskellige økosamfund for at vurdere, hvad der virker. De vil skabe levesteder for havbørsteorme, som naturligt hører hjemme i området. De vil lave skjulesteder for fisk ved at sænke gamle frugttræer ned på bunden, og de vil forsøge at genetablere den flade østers (i Danmark kendt som Limfjordsøsters), som længe har været forsvundet.

Erfaringerne vil løbende blive samlet op, og i de kommende udbud af havvindmølleparker vil kravene formentlig blive mere præcise og målrettede.

Folkert Visser kan ikke – eller vil ikke – sige, hvor meget det koster at lave alle disse tiltag.

– Det er en investering, hvor vi lærer, hvad der virker. Måske vil det begrænse vores udgifter på længere sigt, når vi skal deltage i nye udbud.

Ifølge de hollandske planer kommer det til at gå stærkt med at opføre nye havvindmølleparker. På sigt vil 4,5 procent af den hollandske del af Nordsøen være dækket af vindmøller.

Sådan foregår det i Danmark

De endelige udbudsbetingelser for de kommende 9 GW havvindmøller er på vej. I de foreløbige udbudsbetingelser bliver kravene til sameksistens med naturen øget.

  • Koncessionshaver skal systematisk overvåge natur- og miljøeffekter af egen havvindmøllepark. Monitoreringen af naturen i havvindmølleparken skal foregå gennem hele parkens levetid, og data skal offentliggøres. Kravet om monitorering gælder for alle 9 GW.
  • I to af parkerne - det sydlige Nordsø-site og i Kattegat - stilles der krav til, at parkerne har en direkte positiv påvirkning på havmiljøet og biodiversiteten.
  • Udbudsbetingelserne stiller dermed krav til direkte positiv effekt på havmiljøet på cirka 2 ud af 9 GW havvind.

Der er også planer om at etablere en Havnaturfond. Aftalepartierne bag Grøn Fond har afsat 500 millioner kroner til Havnaturfonden i perioden 2024-2030. Havnaturfondens formål er ifølge den politiske aftale, blandt andet at: ”… bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen på havet og til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre miljøtilstanden i havet.”

Den endelige indretning af Havnaturfonden bliver besluttet i løbet af 2024.

...

Nyheder direkte i din indbakke?