Kraftvarmeværk i Rønne skal lagre strøm på tre måder

Lagring af energi i flydende salt, i brugte bilbatterier og i svinghjul: Kraftvarmeværket på havnen i Rønne skal de næste godt tre år teste tre lagringsteknologier, der kan give nogle af Europas kraft- og kraftvarmeværker fornyet livskraft.

Teknologierne kan – om alt går vel – gøre kraftvarmeværkerne endnu mere relevante som elementer i morgendagens energisystem med større produktion af el fra vind og sol samt masser af overskudsvarme fra transformerstationer og industrier.

Forretnings- og projektudvikler Jörgen Edström fra Bornholms Energi & Forsyning, der ejer og driver værket i Rønne, peger på, at kraftvarmeværker i sagens natur producerer elektricitet og fjernvarme.

Kraftvarmeværker spiller derudover også en vigtig rolle som backup for vindmøller og solceller og til at opretholde den overordnede balance i elnettet ved at levere frekvensregulering og andre systemydelser til Energinet, så elkvaliteten fortsat kan være i top og større blackouts kan forebygges. 

– Nu går vi i gang med at genanvende to kraftværksblokke, hvor vi kan teste tre lagrings-teknologier. Projektet har et budget på 100 mio. kr., så det er en stor klump for os, men jeg synes, det er tæskespændende, siger Jörgen Edström i et oplæg for Foreningen af Energi- og Miljøjournalister.

2LIPP: Nyt liv til gamle kraftværker

I daglig tale går lagringsprojektet under navnet 2LIPP, der er en mere mundret udgave af ’Second Life for Powerplants’.

2LIPP, der er støttet af EU’s Horizon Europe-program med 60 mio. kr., har et samlet budget på 100 mio. kr. Selv byder Bornholms Energi & Forsyning ind med 16 mio. kr. Pengene bliver bl.a. brugt til nedtagning af to udtjente kedler i blok 2 og 3 samt klargøring og ombygning.

– Projektet bliver stærkt forankret på kraftvarmeværket med involvering af kolleger både fra udvikling og drift, fortæller Jörgen Edström.

En grundtanke bag 2LIPP er at genbruge kraftvarmeværkets oprindelige teknologi og bygge videre på medarbejdernes kompetencer. Kraftvarmeværket skal have en ny blok med nye teknologier, men det genbruger dampturbine, generator, kontrolsystemer og adgang til elnet og fjernvarmenet.

2LIPP skal altså give nyt liv til bekostelig infrastruktur, der summet op på europæisk niveau står i rigtig mange milliarder euro. For Bornholms Energi & Forsyning er projektet en central delmængde i forhold til at skabe et robust energisystem, der kan levere betalbar energi til bornholmerne.

Balance mellem industri og turisme

Mens der fortsat - trods over 30 års klimapolitik - er en del kulfyrede værker rundt om i Europa, er kraftvarmeværket i Rønne ombygget til bæredygtig biomasse. Det skete i 2016, hvor CO2-udledningen blev høvlet ned fra 68.000 tons/år til under 5.000 tons/år. Olie/diesel bruges fortsat som brændsler til interne processer og som backup i kritiske situationer.

Ejerne bag anlægget, Bornholms Regionskommune, har en ambition om at bruge færre biobrændsler og nedbringe CO2-udledningerne yderligere, så der er solid opbakning til at deltage i F&U-projekter som 2LIPP, der kan mindske forbruget af flis, der i dag er på ca. 70.000 tons årligt.

Derudover fører politikerne på Bornholm livlige diskussioner om, hvordan de kan bidrage til at skabe industri, arbejdspladser og vækst – herunder at positionere sig som Danmark energi-ø nr. 1, der udnytter den megen havvind i Østersøen.

Den svære balance er, at det skal ske samtidig med, at Bornholm forbliver en smuk og dragende turistdestination med Hammershus, Sol over Gudhjem, Dueoddes sandstrand, Madkulturhuset i Melsted og mange andre attraktioner.

Tre typer lagring

Med 2LIPP bliver kraftvarmeværket i Rønne centrum for opbygning af ny viden om, hvordan fremtidens europæiske kraftvarmeværker og industrier kan bidrage til mål om CO2-neutralitet hurtigst mulig. 2LIPP handler om tre typer lagring, der bindes sammen af et energistyringssystem fra svenske PINI Solutions:

• Et svinghjul (flywheel) bliver i år leveret i en container fra hollandske QuinteQ Energy. Svinghjulet kan lagre elektricitet i meget korte intervaller og bidrage med frekvensregulering, der er en efterspurgt vare af Energinet og andre europæiske transmissions- og systemoperatører.
• Udtjente bilbatterier bliver i år leveret i en container af svenske PLS Energy Systems. De genanvendte batterier kan levere elektricitet til det lokale elnet og systemydelser til Energinet.
• Et saltlager med to tanke samt en lille turbine på ca. 0,5 MW bliver etableret af Hyme Energy i slutningen af 2024. Saltlageret kan lagre elektricitet og hente langt det meste af energien tilbage i form af damp, elektricitet og fjernvarme.

Hyme benytter en saltlage, der bedst kan sammenlignes med afløbsrens. Det teknologiske grundlag er udviklet af søsterselskabet Seaborg Technologies i forbindelse med deres arbejde med kompakte atomkraftværker. I år starter Hyme test af komponenter til saltlageret på prototype hos Din Forsyning i Esbjerg.

Med demonstrationsanlægget i Rønne vil Hyme vise, at det kan lade sig gøre i større skala at varme flydende salt op – med en dypkoger drevet af (billig) grøn strøm ­– fra 300-350 grader i én tank til 700 grader i en anden tank. Det kompakte saltlager kan gemme energi i op til 14 dage med et forventet energitab på én procent pr. dag.

Når der er efterspørgsel på energi, kan lageret via turbine og varmevekslere producere damp, fjernvarme, elektricitet (uden brændsler) og systemydelser til elnettet.

Teknologisk er det springende punkt, om de stærkt ætsende salte kan tæmmes så meget, at tankene kan holde stand i forhold til korrosion.

Forretningsmæssigt bliver det afgørende at få identificeret og testet en række indtægtsstrømme.

Business casen skal undersøges

Kommerciel direktør Nis Benn fra Hyme Energy forventer, at den største gevinst for Bornholms Energi & Forsyning i første omgang handler om at producere damp og varmt vand til interne processer. Dermed vil kraftvarmeværket kunne spare det meste af sit løbende forbrug af olie/diesel og mindske sin CO2-udledning.

– Det er en rigtig god case at starte med, siger Nis Benn.

Derudover skal demonstrationsprojektet vise, at det kan lade sig gøre at producere elektricitet til internt og eksternt forbrug. Turbinen er lille, så her ligger værdien primært i at dokumentere at lagersystemet i praksis kan levere elektricitet efter behov.

Sammen med de to andre lagringsteknologier skal saltlageret også vise, at systemet er fleksibelt og kan levere hurtig frekvensregulering samt op- og nedregulering. Andre systemydelser vil blive simuleret sammen med forskere fra DTU.

– Produktion af fjernvarme til Rønne kan også være en gevinst – stor eller lille afhængig af, hvordan vi driver anlægget. Min forventning er, at det især er interessant om sommeren, hvor saltlageret kan aflaste eller erstatte produktionen fra fliskedlen. Her kan produktionen af fjernvarme altså blive elektrificeret, siger Nis Benn.

Model for europæisk omstilling

Hyme Energy har en ambition om at opskalere teknologien til gigawatt-anlæg mange gange større end testanlægget på Bornholm, hvilket for alvor vil gøre teknologien økonomisk attraktiv. 

– Dermed vil der opstå flere forretningsmuligheder – eksempelvis på de kapacitetsmarkeder, der måske kommer, siger Nis Benn, der forventer, at de første kommercielle anlæg kan etableres i 2026-27.

Herefter, forudser den kommercielle direktør, kommer det til at gå rigtig stærkt med udrulningen af firmaets teknologi både herhjemme og i udlandet. Det vil være, argumenterer Nis Benn, økonomisk attraktivt og en smutvej for den grønne omstilling at konvertere Europas mange kraftvarmeværker til grønne energilagre.

– Det vil undgå, at en masse værdifulde anlæg står ubrugte hen, når gas og kul udfases, og det vil muliggøre en øget og hurtigere udbygning af vedvarende energi uden at gå ud over europæernes forsyningssikkerhed, siger Nis Benn.

Drejebog for kraftvarmeværker

Bornholms Energi & Forsyning er glade for at understøtte udviklingen af nogle af de teknologier, der også er brug for under den grønne omstilling. En del af projektet handler om at gøre det let for kraftværkskolleger at implementere teknologier:

– Under 2LIPP vil vi forsøge at beskrive de arbejdsgange, kraftværksejere skal igennem for at tage teknologierne til sig, siger Jörgen Edström.

Han nævner, at et planlægnings- og investeringsværktøj med de nye lagringsteknologier eksempelvis skal kunne bruges i Tyskland og Polen, hvor der er behov for at modernisere og omstille mange ældre, kulfyrede kraftvarmeværker.

Fra egen boldgade har Bornholms Energi & Forsyning blikket rettet mod de driftsgevinster, energilagrene forhåbentlig kan give for selskab og kunder i Rønne og omegn – altså bl.a. om der kan spares på forbrug af olie/diesel og flis.

– Hvis vi kan erstatte de sidste procenter af de fossile brændsler med vind-el og nedbringe forbruget af biomasse, vil det være en god nyhed, siger Jörgen Edström.