Levering af el i verdensklasse bliver målt på en ny måde

De netselskabsmedarbejdere, der arbejder med leveringskvalitet, benchmark og indtægtsrammer, kender alt til SAIDI (afbrudsvarighed) og SAIFI (afbrudshyppighed), men snart bliver disse begreber erstattet af et nyt: ILE (ikke-leveret-energi).

Konsulent Can Karatas fra Green Power Denmark peger på to markante ændringer i den nye reguleringsmetode:

• Fremover kommer elnetselskaberne til at benchmarke sig mod sig selv – og ikke de andre netselskaber – når det handler om leveringskvalitet.
• Med den nye metode vil netselskaber, der forbedrer deres leveringskvalitet, blive belønnet med en højere indtægtsramme og dermed et større økonomisk råderum. Den gældende regulering er bygget op på økonomisk straf og i bedste fald status quo. Tilbageskridt i leveringskvaliteten vil fortsat kunne blive straffet med et fradrag i indtægtsrammen.

– Nogle elnetselskaber er begyndt at forberede sig på den nye virkelighed med ILE, men det er vigtigt, at alle kommer i gang. Der skal ret hurtigt være styr på data og systemer, siger Can Karatas.

Historisk skarpe netselskaber

Både den gamle og den nye regulering skal sikre, at elnetselskaberne har fokus på leveringskvalitet – hvilket de historisk har været og er gode til. Danske elkunder oplever meget få afbrud. Familier og virksomheder har elektricitet i stikkontakterne 99,996 procent af tiden, men fejl sker. I gennemsnit ’mister’ vi ifølge Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS) strømmen i lidt over 20 minutter om året.   

I 2023 skal elnetselskaberne fortsat indberette fejl og afbrud for 2022 under det gamle regime, men 2023 er også året, hvor fundamentet for ILE støbes. Forsyningstilsynet skal på et tidspunkt i 2024 have 1) data for fejl og afbrud og 2) data for leveret elektricitet (kWh/time).

Alle disse enormt omfattende historiske data for 2018-22 skal tilsynet bruge for udregne en ILE-norm for den fremtidige regulering af hvert enkelt selskab.

ILE-norm bliver justeret for øget elforbrug

Fremskrivninger viser, at elnetselskaberne i løbet af 2020’erne kan komme til at håndtere dobbelt så meget elforbrug, så ILE-normen bliver løbende justeret i takt med, at danskerne bruger mere strøm til bl.a. elbiler og varmepumper.

– De selskaber, der benytter Elselskabernes Fejl- og Afbrudsstatistik (ELFAS), har i det store hele styr på den første del af opgaven. Data for leveret elektricitet pr. time skal de selv grave frem, siger Can Karatas.

ILE bruges første gang til at måle leveringskvaliteten for 2023, som også er starten på den reguleringsperiode, der gælder for årene 2023-2027. Bidrag til ILE fra det enkelte afbrud beregnes på baggrund af et referenceforbrug for en gennemsnitlig elkunde i netområdet på tidspunktet for afbruddet samt antal afbrudte kunder og afbruddets varighed. Både små og store afbrud tæller med i regnestykket, for ILE beregnes ved at akkumulere bidrag fra alle afbrud i løbet af et år.

I årene fra 2023 og frem bliver netselskaberne altså vurderet på ILE i hele elnettet fra 0,4 kV til 50/60 kV.

– ILE vil præge netselskabernes arbejde med fejl og afbrud – og indtægtsrammer – mange år frem, siger Can Karatas.

Indførelsen af ILE bygger på en ændring af elforsyningsloven, der har udløst en ny bekendtgørelse om indtægtsrammer fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.