Lige nu: 35 netudviklingsplaner i høring
Lokale elnetselskaber offentliggør dialogredskab om milliardinvesteringer. Netudviklingsplanerne er øjebliksbilleder fra en virkelighed under hastig forandring som følge af elektrificeringen af det danske samfund.
De danske elnetselskaber har udarbejdet netudviklingsplaner, der er i høring frem til den 1. maj. Samlet beskriver netudviklingsplanerne investeringer i transformerstationer og kabler for et tocifret milliardbeløb over de næste ti år. Foto: Jeppe Carlsen
35 elnetselskaber fra A til Z – eller i praksis fra Cerius til Aal El-Net – har indleveret netudviklingsplaner til Forsyningstilsynet, der har sendt planerne i høring frem til 1. maj 2024. Eventuelle bemærkninger og kommentarer til netudviklingsplanerne skal sendes direkte til de pågældende elnetselskaber.
Samlet beskriver planerne investeringer i transformerstationer og kabler for et tocifret milliardbeløb over de næste ti år. Elektrificeringen af Danmark – og det øvrige Europa – kræver solid infrastruktur til at håndtere et markant øget elforbrug til transport, industri, opvarmning og andre formål.
De 35 planer bygger videre på erfaringerne fra en første runde, hvor meget få interessenter reagerede på det, der også er tænkt som et dialogredskab. I mellemtiden har Energistyrelsen og Green Power Denmark arbejdet videre med formatet.
– Vi har haft en god dialog med styrelsen om at gøre planerne mere værdiskabende for netselskaberne og for brugerne, men det er en svær øvelse at se 5-10 år frem. Virkeligheden forandrer sig hurtigt. Planerne kan være med til at skabe gennemsigtighed og dialog om aktuelle planer, påpeger viceadm. direktør Mette Rose Skaksen fra Green Power Denmark.
Nationale og lokale analyser
Netudviklingsplanerne er ikke juridisk bindende og giver alene et øjebliksbillede af det pågældende netområde. Altså et bedste bud baseret på Energistyrelsens analyseforudsætninger krydret med mere konkret, lokal viden fx på baggrund af dialog med kommuner, større lokale forbrugere, lokale fjernvarmeselskaber, erhvervsnetværk m.fl.
Planerne er tænkt som et værktøj, hvor for eksempel Energinet, kommuner, VE-udviklere, ladeoperatører, industrier og andre kan orientere sig om, hvad der kan komme til at ske på distributionsniveauet.
Præcisionen i planerne er efter alt at dømme stærkere på 50/60 kV-niveau, hvor der er relativt lange planlægningshorisonter, end på 10/15 kV og 0,4 kV, hvor ændringer i nettet typisk sker i løbet af få uger og måneder.
Kravet om at udarbejde netudviklingsplaner er indført på baggrund af EU’s eldirektiv og en bekendtgørelse fra Energistyrelsen. Arbejdsdelingen er, at Forsyningstilsynet offentliggør elnetselskabernes udkast til netudviklingsplaner og sender dem i høring. Efter høringen sender tilsynet planerne til kommentering hos Energistyrelsen og siden justeres og offentliggøres de endelige planer.
Fokus på fleksibilitet
En af tankerne fra el-direktivets side er, at elnetselskaberne skal beskrive deres behov for fleksibilitet, bl.a. så der kan indpasses meget mere vejrafhængig elproduktion fra vind og sol i det europæiske energisystem.
I nogle lande er batterier og andre lagringsløsninger ved at vinde indpas. I Danmark har tidsdifferentierede tariffer allerede skabt forbrugerfleksibilitet for eksempel i form af, at elbiler rykker deres opladning væk fra ’kogespidsen’ kl. 17-21 og i stedet oplader deres batterier om natten.
Markedsbaserede fleksibilitetsydelser er stadig i en tidlig fase, men det er også noget, som både vi og myndighederne kigger på.
Også tilbud om ’begrænset netadgang’ for produktion og forbrug, hvor kunder på elnettet mod nedsat betaling ved nettilslutning accepterer lejlighedsvise afbrud, vinder frem som et middel til at ændre forbrugsmønstre. Begrænset netadgang skaber altså også grundlag for at udnytte det eksisterende net mere optimalt og at udskyde investeringer i nettet.
– Markedsbaserede fleksibilitetsydelser er stadig i en tidlig fase, men det er også noget, som både vi og myndighederne kigger på. Pilotprojekter er i vores optik det næste værktøj, elnetselskaberne skal teste. Sammen med markedsaktører og kunderne skal vi undersøge, om vi både kan flytte elektroner og kroner, for vi har en fælles interesse i, at fremtidens fleksibilitet implementeres mest omkostningseffektivt, siger Mette Rose Skaksen.
I høring frem til 1. maj
Netudviklingsplanerne skal – påpeger Forsyningstilsynet – skabe gennemsigtighed for markedsaktører om den fremtidige udvikling og behov og give interesserede markedsaktører bedre mulighed for bl.a. at levere fleksibilitetsydelser og dermed påvirke udviklingen i distributionsnettet. Det vil igen forbedre effektiviteten i driften og formindske og udskyde behovet for opgraderinger af kapaciteten.
Efter endt høring den 1. maj 2024 arbejder netselskabernes videre med planerne, så de kan præsentere de endelige planer sidst på året. Senest den 1. januar 2025 præsenteres de endelige planer samlet på Forsyningstilsynets hjemmeside.
TREFOR El-net Øst: Afventer viden om Energiø Bornholm
TREFOR El-net Øst på Bornholm beskriver i sin netudviklingsplan mulige investeringer for cirka 1,5 mia. kroner frem mod 2034.
– Netudviklingsplanen er en prognose for, hvad vi forventer, der bliver behov for. Selve udbygningen af elnettet og dermed investeringen sker i takt med, at udviklingen faktisk sker. Vi bygger ikke noget, før vi ved, at det er nødvendigt i forhold til det bornholmske behov og leveringssikkerheden, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen fra TREFOR El-net Øst, der bygger sin prognose på, at forsyningen af Bornholm bl.a. sker via et eksisterende søkabel til Sverige.
Hvis planer om Energiø Bornholm med masser af havvind og søkabler til Sjælland og Tyskland bliver vedtaget, vil netselskabets planer ændre sig.
– Hvis vi skal forbinde det bornholmske elnet til energiøen, så vil det udløse ændringer i netstrukturen. Men vi kan først lægge den plan i det øjeblik, at energiøen er en realitet. Derfor er det ikke en del af Netudviklingsplan 2025, men vil blive indarbejdet så snart vi ved mere, siger Per Sørensen.
Cerius-Radius: Vigtigt med dialog med store kunder
– Er man en større elforbruger med et stigende eller et nyt behov for at bruge elnettet eller med mulighed for at kunne skrue ned for forbruget i perioder, vil vi gerne opfordre til at tage kontakt til os så tidligt som muligt.
Sådan lyder det fra adm. direktør Jens Fossar Madsen fra netselskaberne Cerius og Radius i anledning af en officiel høring af dette års netudviklingsplan.
Cerius og Radius har forsøgt at gøre netudviklingsplanerne ’så relevante som muligt for eventuelle læsere og brugere af elnettet’. Imidlertid oplever det østdanske netselskab, at de skabeloner, der skal udfyldes, langt fra giver mulighed for at give et opdateret og fyldestgørende overblik.
– Skabelonerne er hverken dynamiske eller relevante nok til, at netudviklingsplanerne i denne form kan bruges til konkrete investeringsbeslutninger hos vores kunder, siger Jens Fossar Madsen som forklaring på opfordringen om tidlig dialog med større kunder.
Almindelige privatkunder og erhvervskunde med et ønske om fx at udvide med en ladestander til en elbil, er der i udgangspunktet ifølge Cerius-Radius ikke grund til bekymring for om elnettet kan klare den ekstra belastning.
– Vi overvåger og udbygger løbende i takt med elforbruget, fastslår Jens Fossar Madsen fra Cerius og Radius, der løbende opdaterer sine hjemmesider.
Dinel: Fuld fart på elektrificering
Det østdanske elnetselskab Dinel mærker i sin netudviklingsplan, at elektrificeringen er i fuld gang både på elforbrug og med planer om VE-parker.
– På produktionssiden ser vi ind i en stigning på 638 procent fra 153 MW til 976 MW. På elforbrugssiden ser vi ind i en stigning på 219 procent fra 953.606 MWh til 2.083.650 MWh i 2034, oplyser netdirektør Erik Kongsgaard Rasmussen fra Dinel.
Varmeproduktion og transport er de mest markante drivkraft bag et øget elforbrug. Store varmepumper og elkedler på varmeværkerne, varmepumper i private hjem og opladning af elbiler giver stigninger og momentvise spidsbelastninger.
Netop spidserne er i høj grad med til at definere, hvor meget der skal investeres. Et bud lige nu er, at Dinel’s re- og nyinvesteringer løber op i 2,4 mia. kr. fra 2025 til 2034.
Med sin netudviklingsplan understreger Dinel det vigtige i at store virksomheder, varmeværker, ladeoperatører, kommuner, developere m.m. tager kontakt så hurtigt som muligt, når en tilslutning er på vej.
– Vores ambition er at fastholde en høj oppetid i nettet, at drive det effektivt og løbende sikre, at det har kapacitet til at rumme den grønne omstillings øgede elektrificering og den stigende udbredelse af VE-produktion, siger Erik Kongsgaard Rasmussen.
