Sektorintegration skal bane vejen for et klimaneutralt EU

Europa-Kommissionen har netop præsenteret en ny omfattende strategi, der har til formål at koble sektorer og skabe et mere integreret energisystem. Strategien er en af hovedsøjlerne i EU's energipolitik og skal bidrage til EU's langsigtede målsætning om klimaneutralitet inden 2050.  

Ifølge energikommissær Kadri Simson kan EU’s klimamål kun nås på en omkostningseffektiv måde, hvis måden vi tænker energisystemer fundamentalt ændres:

– Vi har brug for et paradigmeskifte for at nå vores 2030 og 2050 mål. EU’s energisystem skal blive mere integreret, mere fleksibelt og skal være i stand til at rumme de reneste og mest omkostningseffektive løsninger, lyder det fra kommissær Simson.

Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, byder strategien velkommen, og ser den som afgørende for den grønne omstilling:

– Man vil fjerne energispild, og man vil binde energisøjlerne sammen gennem sektorkobling. Med elektrificering som omdrejningspunkt vil kommissionen bl.a. udvikle brintbaseret Europa og fjerne fossil energi. Der hvor direkte elanvendelse ikke er muligt kan Power-to-X afløse de fossile brændsler, fortæller Anders Stouge og fortsætter:

– Der er et stort uforløst grønt potentiale i, at de forskellige energisøjler i energisystemet begynder at arbejde sammen og udnytte synergierne i det samlede energisystem. Hertil kommer udviklingen af nye værdikæder som bæredygtig brint, som skal integreres i de øvrige energisøjler. Det er det, Kommissionens strategi tager fat på for at sikre, at vi når klimamålene i 2030 og 2050 effektivt og i tide.

Strategien er ikke kun vigtig for klimaet. Den vil også skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i en tid, hvor der er behov for grønne investeringer og jobskabelse:

– Kommissionens strategi skaber en investeringsdagsorden, som kan gøre EU til frontløbere indenfor innovative og bæredygtige teknologiske løsninger. Strategien kan skabe grobund for europæiske eksportmuligheder og vil kunne stimulere det europæiske erhvervsliv og beskæftigelsen, lyder det fra Anders Stouge.

Energieffektivitet som hovedprincip

Energieffektivitet er det styrende element i strategien, da det kan reducere omkostninger forbundet med energiproduktion, udbygning af infrastruktur og forbrug markant.

Strategien peger på, at vores energisystem skal blive mere cirkulært, hvor enorme mængder spildvarme fra f.eks. industrielle processer og datacentre fremover skal bruges til f.eks. fjernvarme eller genanvendes i industrien. Også overskydende bioaffald fra landbruget og skovbrug skal udnyttes til energiproduktion.

– At tænke cirkularitet ind i energisystemet betyder, at man fundamentalt ændrer måden, man ser og tænker energisystemer på, så man ikke længere betragter spild som affald, men som en ressource, fortæller Anders Stouge.

– Som ventet indgår elektrificering helt centralt i bestræbelser på at fremme energieffektivitet og reducere ressourcespild på tværs af energisektoren. Som Europa-Kommissionen selv skriver, kan elektrificering mindske energiforbruget med op til en tredjedel. Det er noget, der batter, og vi skal derfor hurtigst muligt have sat grøn strøm til transporten, bygningerne og industrien, siger han.

Elektrificering og større andel vedvarende energi

Strategien estimerer, at andelen af elektricitet i slutforbruget vil stige fra nuværende 23 procent til 40-50 procent i 2050. Til sammenligning er andelen vokset med 5 procent over de seneste 30 år.

– Det er en meget stor stigning i elforbruget. Og samtidigt skal strømmen selvfølgelig produceres bæredygtigt. Strategien konstaterer, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen skal mere end fordobles de kommende 10 år. Det er en markant omstilling af energiforbruget, som vil kræve en massiv udbygning af vedvarende energi, en markant omlægning af energiforbrug og markante investeringer i el-infrastrukturen der skal transportere strømmen, siger Anders Stouge.

Strategien fremhæver særligt havvind og dets potentiale til at levere enorme mængder vedvarende energi. Til efteråret kommer en ny europæisk strategi for, hvordan kapaciteten for havvind i EU opskaleres fra de nuværende 12 GW til 300-450 GW i 2050.

Den kommende renoveringsbølge i EU, som skal forbedre energieffektiviteten i bygninger, skal samtidigt udnyttes til yderligere at fremme elektrificering ved at installere eldrevne varmepumper, solceller og udrulle ladestandere til elbiler. Strategien indeholder en målsætning om mindst 1 million offentlige ladestandere allerede i 2025.

Udover transporten og bygninger skal industrien også elektrificeres, og til sidst fokuserer Kommissionen blandt andet på varmepumper som en mulighed.

– Kommissionens fokus på varmepumper er positivt, men der mangler skærpet fokus på højtemperaturvarmepumper, som kan klare temperaturer op omkring de 200 grader. Til processer under 100 grader eksisterer allerede teknologier, som er kommercielt tilgængelige. For at accelerere udviklingen af højtemperaturvarmepumper er der behov for en målrettet indsats, og der er behov for, at Kommissionen poster penge i demonstreringsprojekter. Det skal ske hurtigt, ellers vil industriens investeringsvindue lukkes og risikere at satse på dyrere og mindre energieffektive løsninger, fortæller Helle Juhler-Verdoner, Branchechef for iEnergi.

Fleksibilitet og digitalisering

En vigtig komponent i strategien handler om fleksibilitet og digitalisering, som skal bidrage til at fremtidens distributionsnet kan håndtere de store mængder vedvarende energi. F.eks. nævner strategien smart charging og Vehicle-to-Grid tjenester som essentielle til at undgå overbelastning, når de mange elbiler kobles på nettet.

– Det nye elforbrug i fremtiden til elbiler og opvarmning af boliger kommer til at presse vores elnet. For bedst muligt at integrere den øgede mængde fluktuerende vedvarende energi i elforsyningen og samtidig mindske det øgede investeringsbehov, der er i vores fremtidige elnet, er det afgørende med smarte løsninger, der spreder forbruget ud og mindsker spidsbelastningen, fortæller Anders Stouge.

Næste år planlægger Kommissionen at vedtage en handlingsplan, som skal accelerere implementeringen af digitale løsninger i energisystemet med formålet om at fremme et smart og fleksibelt elforbrug.

– Digitaliseringen er et vigtigt redskab, når vi skal gøre energiforbruget fleksibelt. Vi kommer til at se en hidtil uset digitaliseringsbølge, der kommer til at påvirke vores interaktion med energisystemet og energisystemets effektivitet, siger Anders Stouge.

Bæredygtig brint og grønne brændsler

Et vigtigt element i strategien for sektorintegration handler om dekarbonisering af de svære sektorer, hvor bæredygtig brint og andre grønne brændsler kommer til at være vigtige klimaløsninger, ved f.eks. at producere klimavenligt brændstof til fly, skibe, lastbiler og industrielle processer, hvor højtemperaturvarmepumper ikke alene kan klare mosten.

Som vigtigt supplement til strategien for energi- og sektorintegration har Europa-Kommissionen sideløbende offentliggjort en europæisk brintstrategi. Strategien lægger en plan for hvordan brintproduktionen i Europa kommer op i skala og ned i pris, så den bæredygtige brint bliver konkurrencedygtig.

– Vi kommer ikke i mål med klimaneutralitet i 2050 uden bæredygtig brint som et afgørende element. De svære sektorer som industri, flytransport og tung transport skal dekarboniseres, hvis vi skal redde klimaet, og her er brændsler produceret på baggrund af grøn strøm via brint den bedste løsning. Men prisen skal væsentligt ned for at være konkurrencedygtig med de fossile brændsler, og lanceringen af EU’s brint-strategi er derfor enormt vigtig, siger Anders Stouge