Digitalt samarbejde skal øge europæisk havnekapacitet
Esbjerg Havn har øget havnekapaciteten fra 1,5 GW til 4,5 GW ved hjælp af digitalisering. Nu udvides den digitale løsning i en alliance med seks europæiske vindhavne, hvor kunstig intelligens skal bidrage til at imødekomme behovet for meget mere havneplads til udskibning af havvindmøller i Europa.
Foto: Esbjerg Havn
Tidligere i år kunne Esbjerg Havn som den første havn i verden implementere en såkaldt digital tvilling til vindaktiviteter. Den digitale tvilling er en 1:1 simulering af havnen, som fodres med enorme mængder data, der gør det muligt at optimere planlægning og processer på havnen.
– Vi kan modellere, hvad der foregår på havnearealerne ned til mindste detalje, så vi udnytter havnens arealer bedst muligt. Samtidig undgår vi f.eks. at en vindmøllevinge holder og spærrer for andet gods, siger Dennis Jul Pedersen, adm. direktør hos Esbjerg Havn.
Det er et stort puslespil, når enorme vindmøllevinger, tårne og andre komponenter skal gennem installationshavnene, inden de udskibes og opføres på havet.
Hør mere på Wind Energy Denmark
Hvad betyder innovation og nye teknologier for fremtidens havn?
Vi samler frontpersonerne fra Esbjerg Havn, Odense Havn, Vordingborg Havn og Rønne Havn til debat om havnenes udvikling i den grønne omstilling.
Mød dem til Wind Energy Denmark i Horsens den 30. November.
Komponenterne fylder mere og mere i takt med, at vindmøller år for år bliver større. Derfor stiger pladsbehovet til produktion og opbevaring i havnenes bagland.
Samtidig er der lagt op til en markant stigning i antallet af havvindmølleprojekter i Europa.
De europæiske havvindstrategimål er at etablere cirka 120 GW havvind inden 2030. I dag er opført godt 26 GW i de europæiske farvande. Det lægger et massivt pres på de europæiske installationshavne.
– Vi har 13,5 GW, der skal over kajen frem mod 2030. Det betyder, at vi får travlt og skal foretage store investeringer i havnen de kommende år, fortæller Dennis Jul Pedersen.
Fra 1,5 til 4,5 GW
Hos Esbjerg Havn skyldes travlheden hovedsageligt projekter i den tyske og britiske del af Nordsøen. For at kunne imødekomme udsigten til flere store ordrer introducerede havnen i starten af 2023 den digitale tvilling.
– Vores største opgave er at sikre, at vi har kapacitet nok at levere til kunderne. Det grunden til, at vi har introduceret den digitale tvilling. At kunne gå fra 1,5 GW til 4,5 GW uden at udvide havnearealet er en gamechanger, som giver et helt nyt regnestykke. Det er et kæmpe skifte i forhold til at planlægge vores aktiviteter, siger Dennis Jul Pedersen.
Vindområdet er ofte mere komplekst end andre havneaktiviteter, da udstyr skal sejles rettidigt ind på store skibe fra mange forskellige lande. Den digitale tvilling giver bl.a. bedre forudsætninger for, at alle komponenter til kommende havvindmølleparker lander det rette sted og til rette tid.
Ifølge Dennis Jul Pedersen giver den digitale modellering også et markant bedre grundlag for at træffe de rette rigtige investeringsbeslutninger, når havneområderne de kommende år skal udvides og udvikles til at understøtte en hurtig og sikker opførelse af havvind.
Flere havne ombord
Med knap et års erfaringer i bagagen er Esbjerg Havn nu klar til næste skridt i arbejdet med digital styring. Fremover skal den digitale tvilling nemlig tale sammen med store vindhavne i Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig og England.
Det sker som led i en større havnealliance med de fem største europæiske vindhavne, der har implementeret tilsvarende digitale tvillinger.
– Vi har lavet en alliance for at koordinere, hvordan vi får udskibet mest muligt vind, fortæller Dennis Jul Pedersen.
Sammen skal de digitale tvillinger tegne et bedre billede af hele forsyningskædens havneplads. Og dermed også undgå potentielle flaskehalse.
– Hvis en række fundamenter fra Eemshaven i Holland eller naceller fra Cuxhaven i Belgien er forsinkede, har det stor betydning for tidsplanen i et projekt. Samarbejdet med digitale tvillinger kan hjælpe os med effektivt at følge og planlægge processen; fra installation af fundamenter til hovedkomponenter kommer ind til pre-assembly sites hos os på havnen i Esbjerg, og vindmøllerne kan sendes afsted, siger han.
Det er behov for store havneudvidelser flere steder i Europa. Brancheorganisationen WindEurope estimerer, at der inden 2030 skal investeres 8,5 milliarder euro i havneinfrastruktur.
Ifølge Dennis Jul Pedersen kan den digitale kortlægning af havnekapacitet være med til at sikre, at fremtidige investeringer i de europæiske havne foretages mest hensigtsmæssigt. Det er til gavn for kunderne i vindindustrien, som pt. oplever trængte tider.
– Jo bedre vi koordinerer i havnealliancen, jo mere kan vi udskibe. Vi bliver langt mere effektive, og det betyder i sidste ende, at det bliver billigere at opføre havvind, pointerer han.
Udbygning kan gå i stå
Flere andre danske havne oplever presserende mangel på havnearealer. Det kan få store konsekvenser for de danske planer om at femdoble produktionen af havvind frem mod 2030, vurderer Green Power Denmark.
– Vi kommer til at stå med et meget stort behov for at udvide kapaciteten på de danske havne. Det tager lang tid at bygge infrastruktur, og hvis ikke der bliver gjort noget i tide, kan udbygningen af havvind risikere at gå i stå, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Udover pladsmangel er der behov for dybere sejlrender, som kan understøtte vindaktiviteter. Men flere danske havne er pt. ophængt i godkendelsesprocesser.
– Flere steder afventer man tilladelser til klapning af de opgravede materialer, som skal til for at kunne foretage de nødvendige havnetilpasninger. Det bør man hurtigst muligt få gjort noget ved, siger Jan Hylleberg.
Foruden flere store havvindmølleprojekter strømmer nye sektorer til havnene inden for bl.a. Power-to-X og energilagring. Det understreger ifølge Green Power Denmark behovet for meget mere havneplads til de grønne projekter.
Odense Havn udvider med mere landareal, mere kajplads, flere haller, robot-teknologi og et logistikcenter i baglandet. Sejlrenden er...
