Tre grunde til at kinesiske vindmøller kan blive en udfordring for Europa

Europa står foran massive investeringer i vedvarende energi. Hvis de politiske ambitioner holder, vil der i de kommende ti år blive opført vindmøller i et antal, som vi ikke har set tidligere. 

De kinesiske vindmølleproducenter ønsker at tage en bid af det marked. For få år siden solgte de stort set kun vindmøller i lande som Serbien, Rumænien og Bulgarien. Nu er de på vej til at vinde en ordre på havvindmøller til Tyskland.

Konkurrence er sundt. Det fremmer udviklingen af teknologi og presser priserne ned, mener Green Power Denmark. Men konkurrencen skal ske på lige vilkår, og politikerne skal være bevidste om, at det kan få konsekvenser, hvis kinesisk teknologi for alvor kommer ind i hjertet af den kritiske infrastruktur. 

Her er tre grunde til, at europæiske beslutningstagere bør tage konkurrencen fra de kinesiske vindmølleproducenter meget alvorligt.

Statsstøtte giver ulige konkurrence

EU-Kommissionen har tidligere dokumenteret, at Kina benytter statsstøtte. De kinesiske producenter sælger vindmøller til priser, der er 30 til 50 procent under markedsprisen for europæiske vindmøller. Samtidig tilbyder de gavmilde kreditter, hvor køberen først skal betale for vindmøllen efter for eksempel tre år.

Prisen og finansieringsmodellerne er sikretegn på, at den kinesiske stat yder massiv støtte til producenterne. Ellers vil det ikke kunne lade sig gøre.

Statsstøtten undergraver den fair og lige konkurrence. Hvis ikke Europa tager sine forholdsregler, vil de kinesiske vindmølleproducenter gradvist skubbe de europæiske producenter ud af markedet. Det er allerede sket inden for produktionen af solcellepaneller, hvor kineserne i dag er altdominerende på verdensmarkedet.

En sådan udvikling vil i sagens natur få alvorlige konsekvenser for den danske vindmølleindustri, som gennem 50 år er gået forrest med at udvikle og forbedre vindmøllerne. Det vil koste tusindvis af arbejdspladser og milliarder i tabt eksport.

EU har vedtaget Foreign Subsidy Regulation og Net Zero Industry Act, som skal skabe fair og lige konkurrence. Samtidig har EU-Kommissionen indledt en undersøgelse af kinesiske leverandører til vindmølleindustrien. I første omgang undersøger Kommissionen vilkårene for udvikling af vindmølleparker i Spanien, Frankrig, Grækenland, Rumænien og Bulgarien.

Det handler om sikkerhed

Vindmøller bliver styret og overvåget af forskellige digitale systemer, som registrerer, hvor meget møllen producerer, og om enkelte dele er ved at blive slidt. Det gør det samtidig muligt at starte og standse møllerne på afstand.

Vindmølleproducenterne leverer denne software til kunden sammen med møllerne og vil derfor have adgang til disse systemer. I princippet kan de altså slukke for energiforsyningen fra møllerne.

De store mængder data, som vindmøllerne generer, kan samlet set give værdifuld viden om vores energiforsyning. I de forkerte hænder kan den viden udgøre en sikkerhedsrisiko for vores samfund.

Der er et markedsrygte om, at kinesiske producenter tilbyder længere serviceaftaler i bytte for netop dataadgang.

Ved kinesiskproducerede solcellepaneler har producenterne ikke den samme adgang til data, da solpaneler ikke leveres med samme “intelligens” som vindmøller.

Et uafhængigt Europa

Hvis vi mister den europæiske vindmølleindustri, taber vi ikke kun arbejdspladser og eksportindtægter. 

Vi mister også muligheden for at kontrollere vores egen energiforsyning. 

I adskillige år havde vi det fint med, at Rusland forsynede os med store mængder billig naturgas til at drive produktionen, opvarme husene og producere strøm. Russerne fik til gengæld milliarder retur i vestlig valuta, og vi lukkede øjnene for, hvad pengene blev brugt til.

Det gik godt, lige indtil det ikke gik godt længere. Afhængigheden af Rusland førte som bekendt til usikkerhed og tårnhøje energipriser.

Det førte også til et politisk fokus på at sikre Europa en sikker og uafhængig energiforsyning. Derfor bør vi ikke tillade, at Kina bliver eneleverandør af teknologi til vores energisektor.