EU varmer op til debat om klimamål for 2040

20 procent i 2020, mindst 55 procent i 2030, XX procent i 2040 og 100 procent i 2050.

Om 6-7 år skal EU’s 27 medlemslande havde reduceret sine udledninger af drivhusgasser med minimum 55 procent og senest i 2050 skal fællesskabet være klimaneutralt.

EU’s klimalov fastslår, at der også skal fastsættes et mål for mellemstationen 2040, og der er ingen grund til at tro, at Europas udledere af drivhusgasser kommer til at hvile på laurbærrene i 2030’erne.

Debatten er åbnet: 90-95 procent

Debatten om, hvad der kan blive et uhyre travlt årti for energisektoren og alle andre brancher med udledninger, er åbnet: EU’s videnskabelige klimakomite, The European Scientific Advisory Board on Climate Change, har med en rapport fremlagt denne klima-ekstreme sommer fremlagt første bud på en ramme for diskussion og et forslag til et omtrentligt mål.

➤ Scientific advice for the determination of an EU-wide 2040 climate target and a greenhouse gas budget for 2030–2050 (europa.eu)

I rapporten har de 15 rådgivende videnskabsfolk beregnet, at EU’s udledningsbudget skal ligge på 11-14 gigaton CO2 mellem 2030 og 2050 for at leve op til Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Omregnet til et mål for 2040 peger klimakomiteen på, at de 55 procent for 2030 skal følges op med et rektionsmål på 90-95 procent for 2040. De massive reduktioner, der altså er nødvendige for at holde EU-landenes Paris-budget, skal ses i forhold til udledningerne i 1990. 

Som at bestige et bjerg

Energi til et Europa under forandring

Dansk energi- og klimapolitik hænger uløseligt sammen med, hvad der foregår mellem EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

I en serie med nyheder, interviews og reportager sætter Green Power Denmark fokus på et Europa under forandring.

Formanden for EU’s videnskabelige klimakomite, Ottmar Edenhofer, der bl.a. er professor på Det Tekniske Universitet i Berlin, understreger overfor nyhedsbrevet ENDS Daily, at 2030-målet på mindst 55 procent er et absolut minimum og gerne skal overopfyldes for at gøre det sandsynligt, at EU holder sit samlede klimabudget.

At øge 2030-målet til 70 procent vil ifølge EU’s videnskabelige klimakomite reducere de samlede udledninger frem mod 2050 betragteligt og dermed bidrage med en globalt set mere fair historisk udledning.

– Hele øvelsen svare til at bestige et bjerg: Du kan ikke bare gøre det på to timer – du skal forberede dig og arbejde hårdt og vedvarende, siger Ottmar Edenhofer til ENDS Daily og understreger, at der skal træffes ’de rette investeringsbeslutninger’ både nu og på længere sigt.

Tre principielle veje

EU’s videnskabelige klimakomite har i sin rapport beskrevet en række scenarier for, hvordan udledningerne kan blive reduceret frem mod 2040.

• En forceret udbygning med masser af vedvarende energi til erstatning for fossile brændsler.
• Massivt fokus på energibesparelser, energieffektivitet og ændret forbrug.
• Et miks inklusive opsamling og lagring af kulstof i stor skala plus atomkraft.

Formand Edenhofer understreger, at panelet ikke har holdninger til, præcis hvordan EU-27 når sine mål. Opgaven har været at skitsere et rum for handling.

– Selv scenariet med ændret forbrug har en indbygget risiko, for hvordan overbeviser vi folk om, at de skal spise anderledes og ændre deres livsstil? spørger professoren.

De tre veje har hver sine udfordringer, og under alle omstændigheder bliver omstillingen svær og kræver masser af politik i form af incitamenter og lovgivningsmæssige rammer, der fremmer klimavenlige løsninger, påpeger The European Scientific Advisory Board on Climate Change.

Hård kamp om klima-procenter

Bolden ligger hos Europa-Kommissionen, der har afsluttet sin første offentlige konsultation om 2040-målet. Kommissionen analyserer nu på det komplicerede stof, der både handler om at forebygge udledninger af drivhusgasser og tilpasning til den stigende opvarmning.

Kommissionen fremlægger efter alt at dømme sit bud på tiden frem mod 2040 et lille halvt år efter FN’s klimatopmøde COP28 i Dubai til december. Altså i foråret 2024.

Den netop fratrådte næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, der har været ansvarlig for EU’s Grønne Pagt de seneste år, har kommenteret på sagen:

– Uden at 2040-mål risikerer EU både at misse sine egne 2050-ambitioner og underminere sin evne til at fremme global klimahandling, mener socialdemokraten ifølge Energy Monitor.

Nyhedsmediet spekulerer over, om den konservative formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen vælger at træde vande i håb om at tilfredsstille dele af sit klimakritiske bagland og søge genvalg – eller om hun fortsætter sin grønne linje, der formentlig er en forudsætning for at tilfredsstille Europa-Parlamentet, der har magt til at afvise kommissærer.

Kulstofbudgettet er stramt

Timingen i udspillet fra Europa-Kommissionen betyder altså, at 2040-målet – og et evt. skærpet 2030-mål på 70 procent – snildt kan blive et varmt emne op mod valget til Europa-Parlamentet i starten af juni.

– Vi ved godt, at der skal store procenter til. Kulstofbudgettet er stramt, og vi kan ikke udskyde løsningerne til sidste øjeblik. Vi skal have et 2040-mål, der er ambitiøst, siger MEP Niels Fuglsang (S).

MEP Morten Helveg Petersen (R) peger på, at ’2030 er lige om lidt’, og at ’2050 ligger ude i en fjern fremtid’.

– En sigtelinje frem mod 2040 tvinger os til at forhold os til ’hvad så!’ Vi skal omstille et helt kontinent, så det er vigtigt at holde fokus, siger Morten Helveg Petersen.

MEP Kira Marie Peter-Hansen (SF) mener, at EU i første omgang skal stramme 2030-målet, så det følger anbefalingerne fra klimavidenskaben i forhold til, hvad der skal til for at leve op til Paris-aftalen. Dermed vil ’bjerget’ efterfølgende blive lidt lettere at bestige frem mod 2040 og 2050.

– Vi har de teknologiske løsninger, der skal til, men der er behov for at revidere lovgivningen, og det bliver svært at få igennem politisk, erkender hun.

Klimamålet for 2040 vil selvsagt også blive et tema for EU’s nye hold af kommissærer, der tiltræder sidst i slutningen af 2024.