SF: EU’s klimapolitik skal afspejle råd fra videnskaben

Energi til et Europa under forandring

Dansk energi- og klimapolitik hænger uløseligt sammen med, hvad der foregår mellem EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.

I en serie med nyheder, interviews og reportager sætter Green Power Denmark fokus på et Europa under forandring.

Bliver valget til Europa-Parlamentet i juni 2024 et klimavalg, eller vil andre emner sætte sig på dagsordenen? De europæiske partier, der udgør De Grønne i Europa-Parlamentet, vil helt sikkert forsøge at få debatterne til at handle om de globale klima- og biodiversitetskriser.

Næstformand hos De Grønne, Kira Marie Peter-Hansen (SF), har noteret sig denne sommers videnskabelige data med rekordvarme i luft og oceaner samt rekordafsmeltning af Antarktis. Udviklingen er bekymrende:

– Politik er desværre ofte kortsigtet, men det er åbenlyst, at vi har behov for en stærkere, langsigtet indsats også i Europa, siger Kira Marie Peter-Hansen under et interview i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles.

Det politisk mulige: Ikke godt nok

Kira Marie Peter-Hansen glæder sig over, at det er lykkedes EU i denne valgperiode (2019-24) at få vedtaget en klimalov. EU’s politik er ’grønnere end nogensinde før’, men alligevel fremkalder klimapolitikken ’bittersøde’ følelser for SF’eren.

– Vi i den grønne gruppe kæmpede for klimaloven, men vi endte med at stemme imod, fordi den ikke er ambitiøs nok. EU’s klimamål var tilpasset det politisk mulige og lever ikke op til det, vi skal levere ifølge videnskaben. Derfor er det stadig helt afgørende, at vi får strammet op, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Vi skal bygge sociale og lokale hensyn ind i klimapolitikken. Det er enormt vigtigt, at vi som økonomisk privilegerede oppe i Nordeuropa forstår, at der eksisterer en anden virkelighed i andre dele af Europa

EU skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med minimum 55 procent frem til 2023 og være klimaneutral inden 2050. Flere opstramninger kommer der næppe i denne valgperiode, men EU-systemet er ved at varme op til en seriøs samtale om klimamål for 2040.

En videnskabelig komité har udgivet en rapport, der konkluderer, at EU skal reducere sine udledninger med 90-95 procent i 2040 for at være ’on track’ med Paris-aftalen.

Klimapolitik bliver sværere og sværere

De Grønne i Europa-Parlamentet har endnu ikke lagt en strategi i forhold til 2040-målet, men i Kira Marie Peter-Hansens analyse står det klart, at det bliver svært for Europa at tage de næste forpligtende skridt.

Mange kendte teknologier – herunder vind- og solenergi og en lang række metoder til at sikre en højere energieffektivitet – bliver implementeret i virkelighedens verden, men det går for langsomt:

– Selv Danmark har svært ved at nå sit klimamål for 2025, så det bliver sværere og sværere at blive enige om det nødvendige ifølge videnskaben, konstaterer Kira Marie Peter-Hansen med henvisning til rapport fra rapport fra FN’s klimapanel (IPCC).

Geopolitiske rystelser

EU-systemet har de seneste år drøftet og udmøntet Fit-for-55-pakken, der skal bringe EU’s 27 medlemslande til at nå 2030-målet, og REPowerEU, der skal frigøre Europa fra russisk naturgas og anden import af energi fra Putins regime.

EU-systemet har også – til stor ærgrelse for Kira Marie Peter-Hansen – under den såkaldte taksonomi-forordning blåstemplet atomkraft og fossilgas som angiveligt klimavenlige løsninger. SF’eren frygter et tilbageslag for den grønne omstilling og grubler over, hvordan 2024-valget kan blive endnu et klimavalg.

– Naturgas og atomkraft fylder mere og mere i den offentlige debat, og de grønne ungdomsbevægelser har det svært. Med krigen i Ukraine som undskyldning har de konservative i parlamentet forsøgt at stoppe ny miljølovgivning, siger Kira Marie Peter-Hansen et par dage før en afstemning om en naturgenopretningspakke i parlamentet.

Trods massiv modstand fra den konservative EPP-gruppe endte et flertal i Europa-Parlamentet med at stemme ’ja’ til et kompromisforslag, så naturgenopretningspakken er fortsat i live frem mod forhandlinger med Ministerrådet.

Debatten om naturgenopretningspakken indikerer ifølge Kira Marie Peter-Hansen, at valgkampen op mod juni 2024 bliver meget hård i en række af EU’s medlemslande. For eksempel har tyske konservative indædt bekæmpet forslaget fra Europa-Kommissionen, selv om de deler parti med kommissionsformand Ursula von der Leyen. Også den liberale gruppe Renew Europe er splittet.

Folkelig opbakning søges!

Spørgsmålet er på den komplicerede baggrund, hvor ’grønt’ den næste udgave af Europa-Parlamentet bliver: 

– Vi bliver i den næste valgperiode nødt til at revidere lovgivningen bag Fit-for-55, men jeg fornemmer, at det bliver enormt svært. De lovgivningsmæssige og teknologiske løsninger er der – problemet bliver at finde folkelig og politisk opbakning, siger Kira Marie Peter-Hansen også med tanke eksempelvis på det ’bondeoprør’ mod klimapolitik, Holland oplever i øjeblikket, og de enorme politiske modsætninger, der præger det politiske miljø i USA på emner som klima og køn.

For at lægge alen til kompleksiteten bliver også implementeringen af de ganske omfattende initiativer, der ligger under EU’s Grønne Pagt (Green Deal), ganske svær. Her har Kira Marie Peter-Hansen en klar anbefaling til Europa-Kommissionen:

– National implementering er fuldstændig afgørende. Hvis landene ikke lever op til deres forpligtelser, skal Europa-Kommissionen give medlemslandene ’et rap over nallerne’.  Direktiverne skal håndhæves, for tiden er ved at rinde ud for 55 procents-målet for 2030, fastslår Kira Marie Peter-Hansen, der erkender, at klimapolitikken også er fyldt med dilemmaer for grønne som hende og hendes gruppe i Europa-Parlamentet.

Mange grønne dilemmaer

SF sidder i De Grønne som et rød-grønt parti, der vægter både sociale og miljø- og klimahensyn højt, mens nogle af hendes kolleger i den europæiske gruppe, der sidder på 72 af Parlamentets 705 pladser, primært har grønne prioriteter.

– Men vi skal bygge sociale og lokale hensyn ind i klimapolitikken. Det er enormt vigtigt, at vi som økonomisk privilegerede oppe i Nordeuropa forstår, at der eksisterer en anden virkelighed i andre dele af Europa. Vi skal afsætte flere penge til omstilling og omskoling for eksempel, når der skal omstilles fra kul til vind, insisterer Kira Marie Peter-Hansen, der arbejder for, at EU afsætter flere penge til at sikre social balance og teknologisk udvikling i klimapolitikken.

Adgang til råstoffer kræver flere europæiske miner

Andre modsætninger, der skal rummes, handler om, at hvis man vil have mere vedvarende energi, så skal man også acceptere, at der står vindmølle- og solcelleparker i landskabet, ligesom der skal være plads til højspændingsledninger og transformerstationer.

Også en lovgivning om lettere adgang til kritiske råstoffer (The Critical Raw Materials Act) bl.a. til grøn omstilling og digitalisering vil føre til ophedede debatter, vurderer Kira Maria Peter-Hansen.

– Kommissionen forslag er ikke sønderligt ambitiøst. Forslaget sikrer ikke uafhængighed af Kina, og det fremmer ikke i tilstrækkelig grad en nedbringelse af vores forbrug og en stærkere genanvendelse. Vi skal også finde på måder, hvor vi kan sikre en mere bæredygtig minedrift – hvis man overhovedet kan tale om det – der involverer og gavner bl.a. samerne i Skandinavien, inuitterne i Grønland og andre oprindelige folk, siger Kira Marie Peter-Hansen.

– Det er enormt dilemmafyldt, og vi skal finde de rette balancer. Vi i De Grønne er klar til at indgå kompromisser, fastslår hun.   

Kira Marie Peter-Hansen genopstiller til Europa-Parlaments-valget til juni og er indtil videre den eneste, der går efter at blive spidskandidat for SF. Valget bliver uden SF’s nestor, Margrete Auken, der stopper. I 2019 fik Margrete Auken 199.522 personlige stemmer.