EU skal spare 11,7 procent af energiforbruget i 2030
Nyt mål for energieffektivitet skal mindske Europas energiafhængighed af Rusland og bidrage til færre udledninger af drivhusgasser. Direktiv kan blive til gavn for elbiler og varmepumper samt geotermi og andre former for grøn fjernvarme. ’Elektrificeringen bliver en vigtig del af det her’, siger MEP Niels Fuglsang, der har været Europa-Parlamentets chefforhandler på direktivet.
Som chefforhandler på vegne af Europa-Parlamentets 705 medlemmer kan Niels Fuglsang notere sig en vigtig sejr: EU’s energieffektiviseringsdirektiv bliver strammet. Foto: Simon Læssøe
Energi til et Europa under forandring
Dansk energi- og klimapolitik hænger uløseligt sammen med, hvad der foregår mellem EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. I en serie med nyheder, interviews og reportager sætter Green Power Denmark fokus på et Europa under forandring.
MEP Niels Fuglsang er en glad mand. Et sikkert flertal i Europa-Parlamentet har netop med stemmerne 471-147 endegyldigt bekræftet, at EU skal øge ambitionerne, når det handler om at spare på energi og bruge energi mere effektivt frem mod 2030. Niels Fuglsang har været chefforhandler/rapporteur for parlamentet på forslaget:
– Jeg er stolt over resultatet, som betyder, at EU skal spare 11,7 procent af sit energiforbrug i 2030. Det svarer cirka til hele Spaniens energiforbrug. Aftalen er godt for klimaet og dårligt for Putin, siger Niels Fuglsang, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.
’Good news’, fastslår en ligeledes glad EU-energikommissær, Kadri Simson, i et retweet af et jubel-tweet fra Niels Fuglsang direkte fra parlamentssalen i Bruxelles.
Magasinet Energi præsenterer de danske Europa-Parlamentarikere, der er med til at forme den europæiske klima- og energipolitik. Mød...
Også Green Power Denmark glæder sig over, at aftalen nu er stemt igennem Europa-Parlamentet:
– Udbygningen af vedvarende energi, elektrificering og smart energieffektivitet er en trebenet skammel. Hvis ikke alle tre ben er stærke nok, så falder Europas grønne omstilling til jorden. Og man må sige, at det er en markant og vigtig styrkelse af energieffektivitetsmålene, som Fuglsang har formået at bære igennem Europa-Parlamentet, siger Ole Rydahl Svensson, afdelingschef for Public Affairs, Danmark og EU i Green Power Denmark.
Udbygningen af vedvarende energi, elektrificering og smart energieffektivitet er en trebenet skammel. Hvis ikke alle tre ben er stærke nok, så falder Europas grønne omstilling til jorden.
Kollektivt bindende loft
Målet om de 11,7 procent skal ses i forhold til ’business as usual’ for årene 2020 til 2030. I gennemsnit skal EU-landene ifølge det nu reviderede energieffektiviseringsdirektiv reducere deres energiforbrug med 1,49 procent om året fra 2024 voksende mod 1,9 procent i 2030. Nogle skal klare mere, andre mindre.
Med direktivet giver EU også sig selv et kollektivt bindende loft over det samlede energiforbrug.
– Vi lukker ikke hele Spanien ned, så direktivet vil kræve en øget indsats fra alle 27 medlemslande – herunder Danmark. Det her kommer ikke af sig selv, smiler Niels Fuglsang på sit kontor i Bruxelles få dage før afstemningen, der gav et forventet flertal.
Aftalt på plads i marts
Energieffektiviseringsdirektivet blev forhandlet på plads mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU’s Ministerråd i en trialog i marts som et af svarene på EU’s dybe energiafhængighed af Rusland. Direktivet er et af initiativerne under REPowerEU-paraplyen, der blev fremlagt i maj 2022 få måneder efter Ruslands seneste krigstogt mod Ukraine.
Samtidig understøtter direktivet – som en del af en større ’Fit for 55-pakke’ – EU’s mål om minimum 55 procent færre udledninger af drivhusgasser og klimaneutralitet i 2050.
Et skub til elbiler
Niels Fuglsang peger på, at direktivet kommer til at fremme eksempelvis udbredelsen af varmepumper og elbiler, ligesom det vil skubbe lidt mere fart på omstilling af klimavenlig fjernvarme med geotermi, store varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme fra industrier.
– Elektrificeringen bliver en vigtig del af det her. Den offentlige sektor skal spare 1,9 procent om året, og en energieffektivisering via udskiftning til elbiler kan være en af de muligheder, kommuner, regioner og stater har, fastslår Niels Fuglsang.
Energirenovering er også en væsentlig del af direktivet. Medlemslandene forpligter sig til at løfte niveauet på mindst tre procent af arealet i bygninger ejet af det offentlige: Hvert år frem til 2030.
Stolt af strukturelle ændringer
De 27 medlemslande skal nu, hvis de ikke allerede har gjort det, beskrive, hvordan de vil leve op til det nye energieffektiviseringsdirektiv. Det skal ske i såkaldt integrerede, nationale energi- og klimaplaner.
Disse NECP’er beskriver også, hvordan landene vil nå deres mål for vedvarende energi, reduktioner i udledning af drivhusgasser, elektriske udlandsforbindelser og forskning/udvikling.
➤ Læs mere om NECP'erne hos Europa-Kommissionens generaldirektorat for energi
Det nuværende energieffektiviseringsdirektiv har været i funktion siden december 2018. Målet var at reducere energiforbruget med 32,5 procent i 2030 sammenlignet med en fremskrivning lavet i 2007.
– Det nye energieffektiviseringsdirektiv kan drive strukturelle forandringer i vores energisystemer. Det er jeg virkelig stolt af at være med til, siger Niels Fuglsang.
Aftalen om energieffektiviseringsdirektivet skal endeligt godkendes af Ministerrådet, inden direktivet kan træde i kraft. På nuværende tidspunkt i processen betragtes det som en formssag.
