VIDEN

Adgang til registerdata giver nye analysemuligheder

Green Power Denmark har via detaljerede data fra Danmarks Statistik kortlagt energisektorens samfundsaftryk. Opgørelsen er blevet til med en særlig forskeradgang til Danmarks Statistiks registre, der fremover vil muliggøre en ny type analyser fra Danmarks grønne erhvervsorganisation.

Green Power Denmark

Gren Power Denmark har fået forskeradgang til Danmarks Statistiks registre. Det betyder, at Green Power Denmark nu kan få adgang til mikrodata, der giver en værdifuld indsigt i og mulighed for at analysere beskæftigelsen og aktiviteten på tværs af energisektoren og alle dens underbrancher.

Den første store analyse, som Green Power Denmarks analyseafdeling har leveret med registerdata fra Danmarks Statistik, er en brancheopgørelse, der samler nogle af de vigtigste fakta om energisektoren. Den nye dataadgang har blandt andet gjort det muligt at kortlægge, hvor sektorens mere end 100.000 ansatte arbejder og bor.

Marie Holm Thomsen
– Med brancheopgørelsen bliver vi klogere på den værdi, energisektoren skaber for det danske samfund i dag. Jeg glæder mig allerede til at gentage opgørelsen de kommende år og følge med i hvordan sektoren kommer til at udvikle sig i takt med den kæmpe opgave, vi har med at facilitere den grønne omstilling, siger Marie Holm Thomsen, afdelingschef for analyse i Green Power Denmark. Foto: Thomas Steen Sørensen.

– Arbejdskraft er en afgørende forudsætning for den grønne omstilling, og analyser som denne er derfor supervigtige. Jo mere vi ved om beskæftigelsen i vores sektor, desto bedre kan vi ruste os til en fremtid, hvor der skal bruges endnu mere arbejdskraft til den grønne omstilling – og desto bedre kan vi indgå i dialog med politikere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder om fremtidens grønne arbejdsmarked, siger Marie Holm Thomsen, afdelingschef for analyse i Green Power Denmark.

– Med brancheopgørelsen bliver vi klogere på den værdi, energisektoren skaber for det danske samfund i dag. Jeg glæder mig allerede til at gentage opgørelsen de kommende år og følge med i hvordan sektoren kommer til at udvikle sig i takt med den kæmpe opgave, vi har med at facilitere den grønne omstilling, uddyber Marie Holm Thomsen.

Udvidet adgang åbner nye analysedøre

Den nye adgang gør det ikke kun muligt at tegne et præcist og aktuelt landkort over energisektoren, men også at forfølge de mange spørgsmål, som opgørelsen kan aflede. Eksempelvis viser brancheopgørelsen både uddannelsesbaggrund og køns- og aldersfordeling for de ansatte i energisektoren – alle nye og interessante analysespor, der kan dykkes endnu længere ned i.

– Med adgangen til registerdata kan vi lave fokuserede analyser, der går et spadestik dybere end brancheopgørelsen. Vi har netop lavet en analyse, der fokuserer på hvor mange unge og nyuddannede, der bliver ansat i energisektoren og hvilke uddannelser, de typisk har. Fremover vil denne type analyse være med til at skabe mere viden og dermed kunne understøtte sektorens arbejde på ESG-området, siger Marie Holm Thomsen.

unge mennesker på El & Teknik messen 2018
Pressemeddelelse

Grøn omstilling kræver hænder og hoveder: Analyse fra Green Power Denmark viser, at energisektoren er flittig til at ansætte...

– Næste skridt bliver at kombinere registerdata med Green Power Denmarks unikke viden og indsigt i energisystemet. Eksempelvis data om husholdningerne og virksomhedernes energiforbrug. I det krydsfelt kan vi lave analyser, der ikke blot skaber værdi for branchen, men også bidrager med samfundsrelevante perspektiver på den grønne omstilling, siger Marie Holm Thomsen.

Vindfabrik
Pressemeddelelse

Antallet af ansatte i energisektoren stiger for hvert år. I 2023 var der 100.139 fuldtidsbeskæftigede, hvoraf to tredjedele bor og...

Nyheder direkte i din indbakke?