Staten sørger for sorte motorveje – de blå sejler deres egen sø

I løbet af de næste fire år vil der ifølge Global Wind Energy Council blive opstillet 130 GW havvind på globalt plan. Alle 130 GW – herunder de nye danske, der skal tilføjes en eksisterende kapacitet på 2,3 GW – skal uden undtagelse benytte en eller flere havne til produktion af komponenter og udskibning.

– Vores marked er Østersøen, Nordsøen, USA… og resten af verden. Se der! De der 10 MW-naceller skal sejles til Taiwan, peger adm. direktør Carsten Aa fra Odense Havn.

Udpegningen af de gigantiske ’møllehatte’ sker under en rundvisning for Danske Havne og Green Power Denmark på en af de lokaliteter, der kan udskibe produkter, så de via blå motorveje kan nå frem til kunder verden over. Drevent navigerer Carsten Aa en elektrisk minibus rundt på de store arealer, den fynske havn efterhånden lægger beslag på godt ti kilometer nordøst for Odenses historiske bykerne. På tværs strækker havnen sig over fire kilometer.

Med masser af specialdesignede overflader til oplagring af komponenter og med 3,2 kilometer kajplads gearer Odense Havn op til at levere nødvendig infrastruktur til en massiv, global udbygning med havvind.  

– Vi har fire af Danmarks største haller og i alt 205.000 kvadratmeter bygninger under tag, fortæller Carsten Aa om Odense Havn, der har over 120 kunder med Vestas og Bladt Industries som nøglespillere inden for offshore-wind.

Test af gigantiske komponenter

Testfaciliteten Lindø Offshore Renewables Center (LORC) i to af hallerne er unik for Odense Havn. I den ene hal kan LORC afprøve naceller på 14 og 16 MW, og i den anden kan udviklere snart kigge et stykke ind i fremtiden med mulighed for at studere 25 MW-teknologi.

I begge hallerne kan taget åbnes og en kæmpekran kan løfte tonstunge komponenter ned og op; komponenter, der ofte er alt for massive til vejtransport.

LORC, Vestas naceller og Bladts fundamenter er fjer i hatten for Odense Havn. Netop det at have centrale aktører helt tæt på – både i forhold til udvikling og produktion af alt fra fundamenter og tårne over naceller og vinger til transformerstationer – er afgørende for de havne, der aspirerer til nøgleroller i den grønne omstilling.

– Vi investerer 1,9 mia. kr. i disse år og arbejder intenst på at rumme hele værdikæden fra forskning og udvikling over produktion til genanvendelse. SDU har besluttet at lægge et robotcenter på havnen, og det giver helt nye perspektiver, siger Carsten Aa, der forventer, at industrirobotter fremover bliver en endnu større del af virkeligheden for producenterne.

Spritnyt er, at EWII har valgt at placere et batterisystem med en kapacitet på 2 MW hos LORC. Batteriet er produceret af Rolls Royce. For LORC er der tale om et nyt forretningsben med udvikling, test og demonstration indenfor energilagring.

➤ Læs EWII placerer stort batterisystem på Lindø  

Konkurrence med havne i udlandet

Esbjerg Havn er en af dem, der har godt fat i dele af kæden, og på WindEurope 2023 i Bella Center i april kunne Odense Havn og mange andre havne fortælle om netop deres kvaliteter. I Europas største havn, Rotterdam i Holland, fylder offshore-vind meget lidt, men en koalition med bl.a. fundamentproducenten Sif Offshore Foundations, systemoperatøren TenneT og Rabobank giver havnen smag på mere.

Konkurrencen bliver intensiveret, så Danske Havne arbejder på at skabe bevidsthed om, at også Danmark skal bruge erhvervspoliske muskler på at skabe gode rammevilkår for en nødvendig del af global klimapolitik.    

– Det er netop Danmarks grønne førertrøje, der er værd at bevare. Vi har som foregangsland opbygget erfaring og knowhow helt fra dengang, vi i 1991 opsatte verdens første havvindmøller ved Vindeby. Den erfaring og viden er der både arbejdspladser, investeringspotentiale og bedre klima i, siger klima- og miljøchef Camilla Rosenhagen fra Danske Havne.

Ønske: Dybere og bredere sejlrende

– Grønne infrastrukturprojekter må gerne, ifølge EU, nyde statslig opbakning, og vi kan se, at der bliver investeret massivt i havne i udlandet. Vi har brug for hurtigt at komme op i gear i Danmark – vi skal ikke smide 30 års knowhow ud med badevandet, siger Carsten Aa og parkerer minibussen med udsigt til Odense Fjord.

Netop her har Odense Havn et stærkt ønske om en dybere og bredere sejlrende for at matche fremtidens krav til transport af komponenter. Havnen er ejet af Odense Kommune, der har lidt svært ved at se, hvorfor lige netop deres skatteborgere skal bære ansvaret for, at den blå motorvej bliver udvidet, når staten uden at kny på land finansierer sorte motorveje bl.a. på tværs af Fyn.

– Som erhvervshavn har vi pligt til at tilpasse vores vandveje til de fartøjer, som skal ind og ud af havnen. Vi og de andre danske havne kan ikke løfte opgaven alene, så vi har brug for en statslig pulje, mener Carsten Aa, der roser EU-Kommissionen for at rykke hurtigt, når det handler om at understøtte morgendagens energisystem.

Ifølge EU’s havvindstrategi, der er en af grundpillerne i EU’s klimapolitik, skal den installerede kapacitet stige fra 14,6 GW i 2021 til 60 GW i 2030 og hele 300 GW i 2050. Altså fire gange mere i løbet af de næste få år og 50 gange mere i løbet af de næste ca. 25 år.

➤ Læs mere på Offshore renewable energy (europa.eu)

– Vi har søgt om 15 mio. kr. til en forundersøgelse af udvidelse af sejlrende og ekstra kajplads. To uger efter, at vi havde fået en bekræftelse fra EU’s infrastrukturfond, havde vi penge på vores konto. Imponerende! siger Carsten Aa. Odense Havn har selv afsat 15 mio. kr. til forundersøgelserne, der bl.a. tæller miljøvurderinger, geotekniske undersøgelser og optælling af planter og fugle.

Christiansborg sidder på hænderne

– Desværre går det knap så hurtigt i Danmark. Christiansborg sidder på hænderne. Havnene og de sejlrender, der forbinder Danmark og danske virksomheder til et voksende globalt marked, er nødvendig infrastruktur. Uden statslig opbakning risikerer vi, at de danske producenter af komponenter til havvind flytter dele af deres produktion og logistik til udenlandske havne, advarer Carsten Aa, der udover en pulje opfordrer til smidig sagsbehandling.

– Vi har ikke tid til årelange godkendelsesprocesser fra myndighederne, hvis vi skal indfri de politiske ambitioner om en mangedobling af havvind i Nord- og Østersøen, fastslår Carsten Aa.

Sweco, der er totalrådgiver på sejlrendeprojektet, er nu i fuld gang med at kortlægge projektets omfang og lave miljøscreeninger. Der er tale om et flerårigt projekt, men Carsten Aa håber på at se de første skitser inden sommerferien.

Udgangspunktet er en forventning om, at den nuværende sejlrende, der slår to knæk på (vand)vejen, skal udvides fra 60 til 140 meter, og at dybden på 11 meter generelt skal være på minimum 12 meter. Forventningen er, at det lykkes at skaffe midler, så fremtidens meget større skibe ikke skal zigzagge sig ind og ud af havnen.

– For så risikerer vi og vores kunder at tabe markedsandele, siger Carsten Aa.

Camilla Rosenhagen kalder det prisværdigt, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen allerede i maj 2022 på Nordsømødet i Esbjerg, hvor fire lande i en erklæring enedes om kraftig og hurtigere udbygning af havvind, gjorde opmærksom på, at en naturlig følge af dén beslutning er, at myndighedernes godkendelser også falder hurtigere.

– Desværre har vi ikke set så meget til det herhjemme endnu, og sker der ikke noget snart, risikerer vi, at langsommeligheden bliver proppen i flasken for den grønne omstilling, der ér besluttet, som vi alle ønsker, og hvor hastigheden er ved at være afgørende, siger Camilla Rosenhagen.

’Tør’ havn i baglandet

Porten til Odense Havn åbner sig hver dag for op mod 3.000 ansatte plus gæster. Odense Havn skønner, at der er minimum 3.500 ansatte i følgevirksomheder uden for hegnet.

For at ruste sig yderligere til kampen om bl.a.  havvind-kunderne har Odense Havn netop købt jord tæt på motorvejen, så der kan etableres et logistikcenter og lager.

– Vi har brug for en Dry Port, så vi kan yde en endnu bedre service til vores kunder, fastslår Carsten Aa.