Eksport af smør og bacon får selskab af grøn elektricitet

Tyskland, Sverige, Norge, Holland… og nu også England. Med verdens længste udlandsforbindelse, Viking Link, deler Danmark elektroner med ikke mindre end fem af vores naboer.

Sammenkoblinger som disse – også kaldet ’interconnectorer’- i Europa er helt afgørende for at udnytte kapaciteten i de nationale elsystemer mere effektivt, ligesom der kan indpasses mere vedvarende energi i de enkelte lande.

- Vi har sammen med vores britiske partner allerede tjent 150 mio. kr. på Viking Link, og på et marked med svingende priser er det fint, siger Stine Grenaa Jensen, vicedirektør med ansvar for systemudvikling i Energinet, der har ansvaret for det overordnede danske elnet.

Største komponent i Danmarks elsystem

Kapaciteten på Viking Link er i øjeblikket på 800-1.400 MW, men den ender permanent på 1.400 MW, når Energinet bliver færdig med at opgradere den danske vestkyststrækning i begyndelsen af 2025. Dermed bliver Viking Link den største enkelte komponent i det danske elsystem og kan forsyne op mod 2,1 mio. husholdninger årligt.

Danmark har i over 100 år sendt bacon og smør til England, og meget tyder på, at Vikling Link primært bliver et eksportkabel for stadig grønnere dansk vind- og solstrøm til briterne, hvis energimiks ser noget anderledes ud.

Her var Top-4 i 2023: 32% naturgas, 29% vindenergi, 14% atomkraft og 12% import/lagring.

Særlig situation på grund af Brexit

I løbet af Viking Links første fire måneder er der løbet ca. 1.500 GWh fra Danmark til England og kun ca. 180 GWh den anden vej, oplyser Energinet, der ejer og driver forbindelsen sammen med britiske National Grid.

Handlerne bliver ikke prissat af markedet, som på de andre interconnectorer, men via daglige auktioner med udbud. Det er ikke optimalt i forhold til udnyttelse af kapaciteten, men det fungerer.

Viking Link adskiller sig fra Danmarks andre udlandsforbindelser ved, at Storbritannien ikke er en del af EU – eller som Norge – følger reglerne for EU’s indre marked for elektricitet.

– Handlerne bliver ikke prissat af markedet, som på de andre interconnectorer, men via daglige auktioner med udbud. Det er ikke optimalt i forhold til udnyttelse af kapaciteten, men det fungerer, siger Stine Grenaa Jensen.

I de fleste timer er elprisen højere i Storbritannien end i det vestlige Danmark. Danske producenter og handlere sælger altså elektricitet til kunder på de britiske øer, og Energinet og National Grid modtager en betaling for transporten – penge, der går til at finansiere anlægsudgifter på ca. 13 mia. kr. til kabler og landanlæg.

Søkabler styrker forsyningssikkerheden

Prisforskellene understreger rationalet bag Viking Link og alle andre udlandsforbindelser. Kablerne kobler markeder sammen og løsner op for flaskehalse, så energien kan flyde mere frit derhen, hvor den er mest værd.

– Vi får flaskehalsindtægter og betaling for at stille kapacitet til rådighed for markedet, men må ikke optimere i forhold til flaskehalse. Jo mere forbindelserne er i brug desto bedre, for det skaber mest samlet værdi, siger Stine Grenaa Jensen.

– Briterne har en kapacitetsmekanisme, hvor udlandsforbindelserne indgår. Energinet får derfor betaling for at hjælpe med forsyningssikkerheden i Storbritannien, fortæller Stine Grenaa Jensen, der konstaterer, at indtægterne på kapacitetsmarkedet til Viking Link indtil videre overstiger forventningerne.

Viking Link

Viking Link rammer Revsing ved Vejen mellem Esbjerg og Kolding. Revsing ligger tæt på de jyske el-motorveje, så strømmen kan løbe videre mod kunder i alle verdenshjørner. Med elforbindelser til alle nabolande minus Polen er Danmark et af de lande, der hænger tættest sammen med omverdenen.

Kraftige vinde fra Atlanterhavet

Selv om flowet formentlig vil løbe mod vest i de fleste timer, så styrker Viking Link også det danske marked. Hvis Vestdanmark på en vindstille og kold nat kommer i bekneb, kan Viking Link være med til at løse udfordringen.

– Nu kan vi købe elektricitet, når der er rigeligt på den anden side af Nordsøen, hvis en vindfront fra vest rammer Storbritannien nogle timer før, den rammer de danske vindmøller, påpeger Stine Grenaa Jensen.

Flere kabler som Viking Link på kryds og tværs af Europa er nødvendige for at indpasse mere elektricitet fra vind- og solenergi, ligesom de vil udjævne flere forskelle og komme danske forbrugere til gode, når priserne er høje i Nordeuropa og lave i fx Frankrig og Spanien.

Netop pointen om at komplettere hinanden har i årtier været kernen i samarbejdet i Norden, hvor norsk og svensk vandkraft spiller fornemt sammen med danske kraftvarmeværker. Vandkraften kan nemlig holdes tilbage, hvis det er nødvendigt at levere meget fjernvarme på en kold dag – og hvis det blæser en halv pelikan.

– Forskelle i energimiks er fortsat vigtigt at udnytte, men der opstår også andre typer værdier. Fremover får vi brug for mere fleksibilitet og tekniske ydelser med hurtige reaktioner, påpeger Stine Grenaa Jensen.

Elektroner til det øvrige Europa

Viking Link er ikke alene på Nordsøen. Med Cobra-kablet deler Danmark elsystem med Holland, hvor fossile brændsler indtil nu har produceret knap halvdelen af strømmen.

Forbindelserne til Tyskland er vigtige i forhold til eksport af dansk el til hele det europæiske kontinent. Det er via Tyskland, vi kan flytte elektroner til Mellem- og Sydeuropa.

Jylland har længe været koblet sammen med Tyskland, og det østlige Danmark er også forbundet med Tyskland via Kontek-søkablet fra Falster og den 600 MW store havmøllepark Kriegers Flak i Østersøen.

–  Forbindelserne til Tyskland er vigtige i forhold til eksport af dansk el til hele det europæiske kontinent. Det er via Tyskland, vi kan flytte elektroner til Mellem- og Sydeuropa, siger Stine Grenaa Jensen med det forbehold, at der fortsat er interne tyske flaskehalse i form af sløje nord-sydgående højspændingsforbindelser.

Bornholm er knudepunkt

Den dansk-tyske forbindelse via Kriegers Flak er verdens første kombinerede netløsning, der fungerer som en slags energi-ø uden ø. De næste udlandsforbindelser bliver – om alt går vel – de politisk besluttede energi-øer i henholdsvis Østersøen og Nordsøen.

– Energiø Bornholm skrider frem i godt samarbejde med tyske 50Hertz om udbud af elanlæg og kabler, med Bornholms Regionskommune om lokalplan og med staten i forhold til det tilhørende havvindsudbud, fortæller Stine Grenaa Jensen om projektet, hvor Bornholm er øen, og hvor der skal leveres havmøllestrøm ind til en transformerstation og videre via søkabler til Tyskland og Sjælland.

Danske havmøller kan spare CO2 sydpå

Alle hidtidige projekter har været med gensidige fordele mellem to lande. Sådan er det ikke nødvendigvis i fremtiden, hvor mange parter kan være involveret i at dele økonomiske og klimamæssige gevinster – og risici.

TSO’erne i de forskellige lande forsøger i samarbejdsorganet ENTSO-E at beskrive nyttige projekter i tiårige udviklingsplaner, men der er brug for politisk afklaring af økonomiske vilkår på europæisk plan. En havmøllepark i dansk farvand kan måske især give CO2-gevinster for lande i Mellem- og Østeuropa.

- Uklarheder om forholdet mellem samfundsøkonomi og selskabsøkonomi kan være en hindring for den grønne omstilling i Europa. Diskussionen om, om vi har det rette set-up for investeringer er i fuld gang, og den vil blive forstærket, forventer Stine Grenaa Jensen.

Diskussionen om at dele fordele gælder også for Skagerrak-forbindelsen mellem Danmark og Norge, hvor to ud af fire kabler snart trænger til opgradering på grund af alder, og i den grad også for Nordsøen:

Her arbejder Danmark sammen med en række EU-lande om at skabe en offshore power-hub, der kan forsyne store dele af Europa med grøn elektricitet og brint.

Udlandsforbindelser er godt for business og grøn omstilling

EU’s 27 medlemslande når kun sit mål om klimaneutralitet med massive investeringer i højspændingsforbindelser på tværs af landegrænser.

• Interconnectorer er vigtige for, at det danske elsystem kan nå op på 100 procent vind og sol på årsbasis og afgørende for, at vi kan blive nettoeksportør af grøn elektricitet fra bl.a. havvind, siger seniorchefkonsulent Carsten Chachah fra Green Power Denmark.
• EU har mange flotte mål, men de skal hurtigst muligt følges op med handling, mener Green Power Denmark, der efterlyser en afklaring af rammevilkår for investeringer i kabler til transmission af offshorevind mellem lande med forskellige interesser.
• Danmark og andre lande har store arealer til havvind, men et lille elforbrug, mens andre igen har stort elforbrug og ikke noget havareal. Det er en udfordring for, hvor transmissionsnettet skal udbygges, og for hvem der skal betale for det. Den gordiske knude skal løses i en fælleseuropæisk sammenhæng for Østersøen og Nordsøen, siger Carsten Chachah med adresse til EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet

Artiklen er første gang bragt i Green Power Denmark Magasinet