’Jeg skal bruge hele Fyn til alle de vinger’

Et grønt energisystem med vindenergi som rygrad kan ikke bygges natten over. Derfor er det vigtigt, at der – straks – kommer gang i flere vindprojekter, så den grønne omstilling i Danmark og resten af Europa ikke bremses af flaskehalse, der kan undgås med rettidig omhu.

Alene i Nordsøen er der ambitioner om at opføre 120 GW havvind i 2030 og minimum 300 GW i 2050. Men ambitionerne mangler fortsat i vid udstrækning at blive omsat til konkrete projekter og ordrer i leverandørkæden.

- Udfordringen er, at hvert år man ikke lykkes med at bygge vores mål, skubber man flere projekter til den periode, som i forvejen er den stejleste, siger Henrik Andersen, administrerende direktør i Vestas, på Green Power Denmarks årsmøde for virksomheder i energiindustrien.

Med reference til den stødt stigende kurve frem mod 2030 ser han det ikke længere muligt at nå de målsætninger, som alle Europas lande har blikket rettet i mod.

Han pointerer, at det træge tempo i udbygningen kan ende med at betyde, at Danmark skal bygge op til 10 GW på blot 1-2 år for at indfri vores egne 2030-mål.

Det stiller helt enorme krav til den produktionskapacitet, der skal sikre nok vindmøller, tårne, fundamenter og andre komponenter, og det kan blive en umulig opgave at realisere, hvis ikke planerne omsættes til ordrer i tide.

- Jeg skal bruge hele Fyn for at kunne opbevare alle de vinger, konkluderer den erfarne vindmølledirektør i spøg, da han efter en hurtig hovedregning kommer frem til, at vindmølleproduktionen til 10 GW vil kræve cirka 2.000 vindmøllevinger á 116 meter.

Til sammenligning leverede Vestas – der beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere herhjemme – sidste år blot to vindmøller til det danske marked.

Kigger mod naboer

Tyskland er derimod et af de europæiske lande, der for alvor har sat turbo på de grønne projekter med markant flere udbud og myndighedsgodkendelser.

I 2023 steg antallet af godkendelser med mere end 70 procent, mens der i dette års første kvartal, ifølge WindEurope, er udstedt tilladelse til 1,2 GW landvindsprojekter.

Det skyldes blandt andet hurtig implementering af EU’s nødretsregulering, der gør udbygning af vedvarende energi til et område med særlig national interesse.

- Jeg er meget imponeret. De (den tyske regering, red.) er virkelig lykkes med at rampe up med næsten 8 GW landvind og tilmed noget havvind. Er det den mest populære regering i nyere tid? Sikkert ikke. Men forhåbentligt bliver dette et område, som de vil blive husket for at have gjort rigtigt, siger Henrik Andersen.

Han hæfter sig ved, at en væsentlig del af løsningen for Danmark allerede er givet i kraft af NEKST-anbefalingerne til mere sol og vind på land.

Markedet er globalt

Ved årsmødets anden paneldebat er der bred enighed om, at grøn industripolitik er kommet for at blive, og at både Danmark og Europa i de kommende år skal finde den rette balance i en verden med øget regionalisering og statsstøtte til grønne teknologier.

Men markedet for vindenergi vil stadig først og fremmest være et globalt anliggende for de danske projektudviklere, fortæller Michael Hannibal, partner i Copenhagen Infrastructure Partners, der råder over en vindportefølje på mere end 70 GW på markeder lige fra Europa og USA til Korea og Taiwan.

- Vi vil gerne være aktive - i Danmark og i Europa - men medlemslande må også erkende, at man ikke længere kan opkræve nærmest hvad som helst for havbunden. Min oplevelse er, at flere begynder at forstå, at det også handler om at tiltrække projektudviklere, siger han.

En ny virkelighed med stigende omkostninger vil ifølge Michael Hannibal betyde, at udviklere er nødsaget til at være mere selektive i deres valg af projekter. Han peger på ’udfordringer i Europa, men især i Danmark.’

- Investorer kigger efter steder, hvor verden er forholdsvist simpel og forudsigelig. Vi kigger på forskellige markeder og modeller, og hvis udbuddene ikke kan følge med konkurrencen, må man som udvikler kigge andre steder, pointerer han.