Milepæl: 50 procent VE-elektricitet i EU
Magisk treenighed med mere vedvarende energi, elektrificering af flere brancher og stærkere elnet skal bringe Europa på rette klimakurs. Eurelectric efterlyser større EU-fokus på elektrificering, elnet og digitalisering.
Rekord: EU’s andel af elektricitet produceret ved hjælp af vind, vand, sol og biomasse ligger for første gang over 50 procent. Illustration: Mette Ehlers
EU’s 27 medlemslande har rundet en vigtig milepæl i årets første seks måneder. Andelen af elektricitet produceret ved hjælp af vind, vand, sol og biomasse ligger for første gang over 50 procent.
– Vindenergi bl.a. produceret i Nordsøen er med til at skabe den gode nyhed, siger kontorchef Savannah Altvater fra Eurelectric i et interview på baggrund af data fra brancheorganisationens Electricity Data Platform (ELDA).
Vedvarende energi leverer ifølge Eurelectric over dobbelt så meget elektricitet som atomkraft, der dækker 24 procent. Den sidste fjerdedel kommer fra naturgas- og kulkraft, mens olien stort set er ude af elproduktionen.
Besøg Eurelectrics Electricity Data Platform (ELDA)
Den stigende andel VE-el bidrager til Europas grønne omstilling på vej mod CO2-neutralitet senest i 2050, men ifølge Eurelectric skal der mere fart på i de kommende år for, at EU-landene kan nå sine 2030-mål.
Opgaven er at udbygge med mere vedvarende energi, elektrificere flere brancher og forstærke elnettene. Netop denne treenighed kan skabe magi – og dekarbonisere Europa.
Implementering!
I en række artikler udforsker vi elektrificeringen i Europa - en helt central forudsætning for en succesfuld grøn omstilling. Vi undersøger, hvordan andre lande gennemfører den grønne omstilling, og hvilke løsninger der kan inspirere Danmark og danske virksomheder.
– EU har med Green Deal, Fit for 55 og RePowerEU vedtaget en lang række direktiver. De næste fem år handler først og fremmest om implementering ude i medlemslandene. Europa-Kommissionen skal nøje følge og monitorere, hvordan det går, siger Savannah Altvater og fastslår, at det er afgørende for industrien at få investeringssignaler fra alle 27 regeringer.
Og hvordan går det? Ikke alt for godt. Status for de nationale klima- og energiplaner (NECP’er) er, at kun Nederlandene, Danmark, Sverige og Finland har indsendt opdaterede planer til Europa-Kommissionen.
Find National energy and climate plans (NECPs) hos Europa-Kommissionen
Alarmklokke: Fald i elforbrug
Når vedvarende energi nu dækker over halvdelen af elproduktionen, skyldes det både udbygning med vind- og solenergi og en afmatning i elforbruget bl.a. på grund af et varmere klima, ringe økonomisk vækst, energieffektiviseringer og udflytning af produktion.
Års stagnation er faktisk afløst af et direkte fald i elforbruget på europæisk plan: I første halvdel af 2023 var faldet på 5,1 procent i forhold til samme periode i 2022.
Første halvår 2024 har ikke rettet op på miseren, hvilket får alarmklokkerne til at bimle og bamle i Eurelectric, der opfordrer Europa-Kommissionen til inden for 100 dage af sin nye mandatperiode at fremlægge en handlingsplan for elektrificering.
Altså en plan, der for eksempel kan forcere omstillingen bort fra olie og naturgas i sektorer som transport, opvarmning og industri, hvor klimaindsatsen halter mange år efter elbranchen.
Et øget elforbrug er både afgørende for at EU kan nå sit klimamål på 55 procent for 2030 og for at skabe et større økonomisk incitament for den grønne industri, så EU som målsat kan dække 42,5-45 procent af det samlede energiforbrug med VE i 2030.
– Elektrificeringsgraden i Europa ligger på 23 procent. Vi foreslår et vejledende mål på 35 procent i 2030, at der er indarbejdes en elektrificerings-indikator i NECP’erne, siger Savannah Altvater med venlig hilsen til Europa-Kommissionen.
Elektrificering = energieffektivisering
Eurelectric påpeger, at mens elsektoren arbejder hårdt på at dekarbonisere, så lever andre sektorer fortsat på fossile brændsler – altså kul, olie og naturgas.
– Hvis vi I EU skal nå vores klima- og energimål, skal vi meget hurtigt op i gear på elektrificeringen, der i øvrigt samtidig også øger vores energieffektivitet, påpeger Savannah Altvater.
Hun nævner, at et skifte fra naturgaskedler til eldrevne varmepumper i private hjem reducerer det samlede energiforbrug ganske betragteligt. Også et skifte fra fossildrevne køretøjer til elmotorer giver energieffektiviteten et løft på grund af el-teknologiens iboende fordele.
Behov for at synliggøre gevinster
For at understøtte omstillingen i millioner af europæiske hjem bør EU-systemet ifølge Eurelectric arbejde på at synliggøre de økonomiske og sikkerhedspolitiske fordele, der ligger i omstillingen fra import af fossile brændsler til brug af lokalt produceret VE-el til bl.a. varmepumper og elbiler.
Disse økonomiske gevinsterne skal komme borgerne til gode, og opgaven er stor: Modelberegninger viser, at elektrificeringsandelen skal op på 50-70 procent for at EU kan nå sit mål om klimaneutralitet inden 2050, fastslår Eurelectric i et ’Decarbonisation Speedways study’.
Læs 'Decarbonisation Speedways - Full Report' hos Eurelectric
– Vi har brug for en storskala-elektrificering, hvor Europa sætter delmål og fastlægger en klar plan for at levere på elektrificeringen – med 35 procent i 2030 som trædesten, siger Savannah Altvater.
Ønske: Grid action plan
Udover mere VE og elektrificering er der også behov for stærkere elnet både på transmission og distribution. EU har længe både med ord og økonomisk støtte haft stærkest fokus på transmissionsselskaberne (TSO’erne), fordi elektricitetens motorveje ofte går på tværs af landegrænser og dermed er med til at binde befolkninger sammen.
– I et tidligere studie, Connecting the Dots, vurderer vi, at 70 procent af de fremtidige aktiviteter bliver på distributionsnettet. Både varmepumper, opladning af køretøjer og mange solcelleanlæg skal tilsluttes de lokale elnet. Derfor efterspørger vi en koncentreret opfølgning på EU’s net-handlingsplan, siger Savannah Altvater og nævner, at der er behov for at øge investeringer fra 33 til 67 mia. euro om året for at gøre distributionsnettene klar til fremtidens dekarboniserede, decentraliserede og digitaliserede energisystem.
Digitalisering skal være en prioritet for elnetselskaber og myndigheder. Uden digitalisering når EU ikke sine klima- og energimål.
Hvis elnetselskaberne (DSO’erne) på tværs af Europa – med opbakning fra myndighederne – får bedre muligheder for at investere på forkant af elektrificeringen, optimere drift og vedligehold bl.a. ved hjælp af digitalisering samt at udnytte en række fleksibilitetsmuligheder, så kan beløbet reduceres til 55 mia. euro/år, vurderer Eurelectric, der har samlet en række net-anbefalinger til Europa-Kommissionens og de regulerende myndigheder i et Grids for Speed-udspil.
Grids for speed - Eurelectric Power Summit 2024
– Opgaven med at fremtidssikre distributionsnettet må ikke undervurderes. Europa har brug for robuste elnet på alle spændingsniveauer, fastslår Savannah Altvater fra Eurelectric, der bl.a. foreslår, at EU-opretter en støttepulje for distributionsnet som et supplement til de muligheder, TSO’erne har for at investere i deres net.
Nødvendigt med et digitalt løft i Europa
En betydelig del af investeringsbehovet ligger på kabler og transformerstationer, men ifølge Eurelectric kan elnetselskaberne i EU-landene drage fordel af de teknologiske muligheder, en stærkere digitalisering kan give. Eller som det fremgår af endnu et nyt studie, Wired for tomorrow, fra Eurelectric: Alderen tynger i mange anlæg og styringssystemer.
– Digitalisering skal være en prioritet for elnetselskaber og myndigheder. Uden digitalisering når EU ikke sine klima- og energimål, fastslår Savannah Altvater.
Læs 'Wired for Tomorrow' hos Eurelectric
Over 50 procent VE-el er en milepæl og i de kommende år vil den vedvarende energi vinde yderligere andele især på bekostning af fossile brændsler.
Ifølge Eurelectrics data er andelen af vedvarende energi og low-carbon teknologier i første halvår 2024 oppe på 74 procent mod 68 procent i 2023. Udover væksten i udbygningen med vedvarende energi ligger der også en stabilisering af bidraget fra atomkraft.
