Polen gør klar til at rykke hurtigere bort fra sorte kul
Ny regering – ny strategi: Danske virksomheder venter med spænding på, hvordan Polen griber de næste faser i den grønne omstilling an. En del af svarene falder i en snarlig klima- og energiplan, der kan være inspireret af polsk-dansk energisamarbejde.
Kul er hjerteblod og identitet for Polens sydøstlige regioner, hvor minedrift er lig med jobs og indtægter. Ikke desto mindre falder det polske kulforbrug, der bliver erstattet af naturgas og vedvarende energi. Foto: Wojciech Wikarek
Hvad nu, Polen? Den polske regering sender om kort tid en revideret, national klima- og energiplan (NECP) til Bruxelles. Den polske NECP skal bl.a. give bud på, hvordan Polen vil leve op til sin del af EU’s 2030-mål for bl.a. klima og vedvarende energi.
Mål og rammevilkår vil blive nærstuderet med spænding af de cirka 700 danske virksomheder, der samlet beskæftiger 100.000 ansatte i Polen. De polsk-danske relationer er veletablerede og tætte – og meget mere er på vej bl.a. med Vestas-fabrikker til produktion af 15 MW-møller i Szczecin i det nordvestlige Polen.
Vestas indvier produktionsfaciliteter i det nordvestlige hjørne af Polen med kong Frederik og ministre som vidner. Vestpommern bliver...
Udgangspunktet her i 2024 er, at Polens el- og varmeforsyning er sort - og i stigende grad grøn. Vidste du for eksempel, at Polen årligt producerer lidt over 35 TWh elektricitet fra vind- og solenergi?
I en række artikler udforsker vi elektrificeringen i Europa - en helt central forudsætning for en succesfuld grøn omstilling. Vi undersøger, hvordan andre lande gennemfører den grønne omstilling, og hvilke løsninger der kan inspirere Danmark og danske virksomheder.
De to lokale energikilder dækker dermed, hvad der svarer til hele Danmarks elforbrug. Især solceller på hustage og marker oplever vild vækst, og også vindenergi gnaver sig trods masser af bureaukratiske benspænd ind og tager markedsandele.
– Sol- og vindenergi er nu så billig, at man aktivt skal forhindre en udbredelse. Selv i de lande, hvor man stritter imod, arbejder økonomi og teknologi for den grønne omstilling, konstaterer seniorenergirådgiver Niels Frederik Malskær.
Fra sin post på Danmarks ambassade i Warszawa er Niels Frederik Malskær sammen med kolleger i Energistyrelsen i Danmark i løbende i dialog om erfaringer og kloge løsninger med polske ministerier – en opgave, der kun bliver mere vigtig af, at Polen og Danmark skal lede EU i henholdsvis første og andet halvår 2025.
Den sorte side af mønten
Ét er grøn energi – den anden side af den polske zloty er, at Polen fortsat producerer det meste af sin elektricitet og varme ved hjælp af kul. Elproduktion på baseret på kul dækker cirka to tredjedele af forbruget, men der sker noget. Ifølge data fra Ember faldt elproduktionen på kul fra 125 TWh i 2022 til 103 TWh i 2023.
En lang række kulfyrede fjernvarmeværker plus individuel opvarmning til en million hjem belaster også klimaet med CO2-udledninger og skaber massive problemer med luftforurening i polske byer.
Polen har altså meget at rette op på, og set i forhold til EU’s klima- og energimål har polakkerne i årevis underinvesteret i vedvarende energi. ’Polens energisektor har sovet i otte år’, lyder overskriften på et nyligt interview med den polske industriminister Marzena Czarnecka.
De otte år, artiklen hentyder til, har været en periode under ledelse af det højre-nationale parti, Lov og Retfærdighed (PiS), der i slutningen af 2023 blev afløst af en trepartiregering med den mere liberale, grønne og EU-venlige Donald Tusk som premierminister.
Eller som viceminister Urszula Zielinska fra Klima- og Miljøministeriet fastslog på et møde i Bruxelles kort efter regeringsskiftet: ’Jeg kommer her med et budskab om, at Polen øger sin indsats mod klimaforandringer’.
Tusk-regeringen har – på trods af præsident Andrzej Duda fra Lov og Retfærdighed – med anderledes tale og reformer på rekordtid bragt Polen ind i kernen af EU.
En meget dyr arv fra PiS
Indenfor klima og energi har Tusk og Co. overtaget lidt af hvert. Årene med PiS gik med
- at holde landvind nede og ude af landskabet
- indvielse af Baltic Pipe, så der nu strømmer norsk naturgas til Polen via Danmark
- langsom opstart af havvind i Østersøen, hvor Baltic Power-parken på knap 1,2 GW skal levere el til 1,5 mio. polakker fra 2026
- planlægning af atomkraft baseret på USA-teknologi med et lønligt håb om idriftsættelse af et første anlæg i nordpolske Lubiatowo-Kopalin i 2032.
PiS har også overleveret en brancheaftale om af udfase kul inden 2049 og givet polakkerne enorme subsidier på deres energiregninger – en dyr arv, som Tusk-regeringen skal håndtere i en svær balancegang mellem hensyn til statslige finanser og fattige/forvænte borgere/vælgere.
– Priserne på energi er et sensitivt emne i Polen. Når 38 mio. mennesker år efter år betaler op til 40 procent mindre for energi, end de skulle, er der lagt et betragteligt dræn ind i statskassen, fortæller Niels Frederik Malskær.
Kul som hjerteblod… og importvare
Polens kraft(varme)værker og industrier handler på EU’s CO2-marked, og produktionen af el og fjernvarme fra kul er på vej ned – presset af CO2-kvoter, verdensmarkedspriser på kul, norsk naturgas og billig elektricitet fra vind og sol.
Kul er imidlertid fortsat hjerteblod og identitet for de sydøstlige regioner, hvor minedrift selv med brændsler af ringe kvalitet er lig med jobs og indtægter. Paradokset er, at Polen op mod den russiske storskalakrig mod Ukraine var storimportør af kul fra Rusland. Den trafik ser nu ud til at være stoppet.
I 2023 har Polen ifølge data fra Statista importeret næsten 10 mio. tons kul med Colombia som et klart polsk importland nr. 1 foran Kasakhstan og Indonesien. Oven i trækker Polen cirka 55 mio. tons kul op fra egen undergrund.
– Polen står overfor to energirevolutioner på en gang – en på el og en på varme. Meget af det skal gennemføres frem mod 2030. Altså på 5-6 år, påpeger Niels Frederik Malskær, der er udstationeret fra Energistyrelsen som led i en omfattende global rådgivning, hvor Polen er en af de 24 nationer, Danmark har energisamarbejde med.
Alle 27 EU-lande skal løbende melde reviderede nationale klima- og energiplaner (NECP’er) ind til Europa-Kommissionen, der bl.a. holder øje med, om unionen er på vej mod klimamålet om minimum 55 procent færre udledninger af drivhusgasser og 42,5-45 procent vedvarende energi i 2030.
NECP’erne skal beskrive den ønskede udvikling inden for energiunionens fem søjler:
- Reduktion af drivhusgasudledninger og udbredelse af vedvarende energi
- Energieffektivitet
- Forsyningssikkerhed
- Det indre energimarked
Forskning, udvikling og konkurrenceevne
Fokus på havvind og fjernvarme
Aktuelt er ambassaden i Warszawa i tæt samarbejde med Energistyrelsen i fuld gang med at følge op på en polsk-dansk samarbejdsaftale bekræftet under et erhvervsfremstød med deltagelse af kong Frederik i slutningen af januar. Aftalen, der blev genunderskrevet af Polens klima- og energiminister Paulina Hennig-Kloska og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), drejer sig især om at fremme havvind i Østersøen og om grønnere varmeforsyning/energieffektivisering.
Mange polske byer producerer elektricitet og fjernvarme på ældre kulfyrede værker, så der forestår en omstilling til naturgas/biogas, bæredygtig biomasse, solvarme, varmepumper/elkedler, eller hvordan mikset end bliver lokalt.
Samtidig med implementering af en snarlig varmestrategi skal rør, elnet, fibernet og anden infrastruktur moderniseres og tilpasses.
Smertefri finansiering
Den grønne omstilling i Polen kræver massive investeringer, men alt tyder på, at finansieringen bliver relativt smertefri. Polen har oplevet stabil vækst i ca. 30 år og bliver af Verdensbanken betragtet som et højindkomstland. Polen har altså egne penge og pæn høj kreditværdighed.
Læg dertil, at Donald Tusks charmeoffensiv i forhold til Bruxelles har udløst en frigivelse af betydelige EU-midler, der var indefrosset på grund af PiS-regeringens udfordringer af menneskerettigheder og andre demokratiske grundsten. I alt drejer det sig om op mod 137 mia. euro, hvoraf de første blev frigivet i slutningen af februar.
Rule of law and EU funds for Poland (europa.eu)
En betydelig del af midlerne vil gå til grøn omstilling af energisektoren med meget mere vedvarende energi til lands og vands samt energieffektivisering bl.a. gennem elektrificering af opvarmning, transport og industri.
– Jeg regner med, at den polske regering binder alle disse elementer sammen i sin klima- og energiplan. Den bliver spændende læsning – også for danske virksomheder, forventer Niels Frederik Malskær, der sammen med en lang række kolleger fra ambassader/Energistyrelsen deltager i Green Energy Export Day 2024 den 23. august i Industriens Hus.
Eksportdagen arrangeres af DI, Green Power Denmark og DBDH.
På baggrund af grøn omstilling i årtier bedriver Danmark energisamarbejde med 24 lande verden over. I 16 lande foregår det primært som bistand, mens det i Polen og syv andre lande under en særlig eksportordning drejer sig om sparring indenfor politik/regulering. Et af målene er skabe lovgivning, der fremmer en progressiv klimapolitik – og dermed danske erhvervsinteresser.
I Polen handler samarbejdet primært om udbygning med havvind i Østersøen og omstilling bort fra kul på mange hundrede fjernvarmeværker. Cirka 30 embedsmænd fra Polen har været på besøg for at se møller i Hvide Sande, blive imponeret over giganterne på Testercenter Østerild og sejle slalom mellem møllerne ud for Anholt.
– ’Seeing is believing’, og mange embedsmænd har aldrig før set så store møller. Samarbejdet med Polen startede så småt i 2021, så det er stadig ungt fx i forhold til Kina, hvor vi har været længe. Udvikling af tidssvarende regulering er det lange seje træk, for lovgivning opstår sjældent over natten, påpeger Tilde Hellsten, der er enhedschef i Global Rådgivning, Energistyrelsen.
Energistyrelsens udstationerede i de 24 lande trækker i det daglige på ekspertviden fra ’maskinrummet’ hjemme i Danmark, hvor Global Rådgivning har 100 ingeniører og andre eksperter i danske energierfaringer.
– Fra 2025 er eksportordningen for nuværende kun delvist finansieret. I de gangværende finanslovsforhandlinger ses på muligheder for fuld finansiering og længere planlægningshorisont. Her i Energistyrelsen håber vi på det bedste! siger Tilde Hellsten.
