’Vi skal alle være vagthunde og beskytte EU’s klimamål’
Europa-Parlamentet strammer klimakursen, men lige lidt hjælper det, hvis medlemslandene svigter implementeringen: ’Europa-Kommissionen skal være efter de lande, der forsømmer at leve op til 2030-målene. Jeg frygter, at der bliver en stadig større kløft mellem det, vi vedtager i EU, og det, der sker i virkelighedens verden’, siger MEP Niels Fuglsang (S).
Niels Fuglsang (S): ’De demokratier, der er, må stå sammen. Vi skal ud af afhængigheden af Kina, men det kommer til at tage tid. De næste 10-15 år vil vi være afhængig af Kina på nogle råstoffer’. Foto: Europa-Parlamentet.
Skru bissen på – vi har en klimaudfordring, der skal håndteres! Sådan lyder opfordringen fra MEP Niels Fuglsang:
– Europa-Kommissionen skal være efter de lande, der forsømmer at leve op til 2030-målene. Jeg frygter, at der bliver en stadig større kløft mellem det, vi vedtager i EU, og det, der sker i virkelighedens verden. Implementering er fuldstændig afgørende, så vi skal alle være vagthunde og beskytte EU’s klimamål, siger Niels Fuglsang, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, i et interview med Green Power Denmark.
Sikker energi til et Europa under forandring
Dansk energi- og klimapolitik foregår i en vekselvirkning med, hvad der foregår i trekanten mellem EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. I en serie med nyheder, interviews og reportager sætter Green Power Denmark fokus på et Europa under forandring.
Sommeren 2023 har været præget af tørke, oversvømmelse, skovbrande, temperaturrekorder i luft og oceaner, afsmeltning i Antarktis. Jordens klima har de seneste måneder påkaldt sig store overskrifter i alle seriøse, europæiske medier.
– Udviklingen er ekstremt bekymrende, men det er ikke nogen overraskelse. Klimaforskerne har talt om det her i årtier. I 1985 var CO2-koncentrationen i atmosfæren på 345 ppm. Nu er vi oppe på over 420 ppm, konstaterer Niels Fuglsang.
Kina løber med ordrer
Paradokset er, at meldingerne om Jordens klima kalder på handling samtidig med, at især den europæiske vindmølleindustri, der skal levere en stor den af den grønne omstilling, lider nød i mangel på politisk opbakning. For at gøre ondt værre begynder kinesiske virksomheder nu med statsmidler i ryggen at løbe med ordrer i Europa.
– Jeg er opmærksom på, at der er store underskud i den europæiske vindmølleindustri – og er dybt bekymret. Vi bliver nødt til at skabe bedre forhold, så der ikke sker det samme, som der skete for solcelleindustrien, hvor Kina overtog det hele, siger Niels Fuglsang, der denne sommer har besøgt Siemens’ fabrik i Brande.
Aktuelt kæmper Niels Fuglsang bl.a. i forhandlingerne om en ’net zero industry act’ for, at der kommer andre kriterier end laveste pris, når der er VE-udbud. Non-price-criterias ser han som et af midlerne til at sikre, at de kinesiske virksomheder får modspil. Mere smidig sagsbehandling, når der skal godkendes VE-projekter, er en anden mærkesag, der kan gavne vindmølleindustrien.
Jeg er opmærksom på, at der er store underskud i den europæiske vindmølleindustri – og er dybt bekymret. Vi bliver nødt til at skabe bedre forhold, så der ikke sker det samme, som der skete for solcelleindustrien, hvor Kina overtog det hele.
Fokus på klima og Kina
I Parlamentet har Niels Fuglsang sæde i udvalget for industri, forskning og energi (ITRE), ligesom han er en del af Kina-delegationen. ITRE og Kina-spørgsmål er centrale for et Europa, der forsøger at nedbringe sine CO2-udledninger med grøn omstilling/digitalisering samtidig med, at der skal skabes en levedygtig industri med millioner af arbejdspladser for EU-borgerne.
– I denne valgperiode er vi klimamæssigt ved at gøre mere, end vi nogensinde har gjort før. Klimaloven kræver reduktioner på minimum 55 procent frem til 2030, og under Fit-for-55-pakken ligger der 16 love. Nogle af lovene bliver takket være Europa-Parlamentet mere ambitiøse, end Europa-Kommissionen har lagt op til, siger Niels Fuglsang.
Chefforhandler på energieffektivitet
Selv har Fuglsang været chefforhandler på et direktiv, der skal øge energieffektiviteten i Europa. Kort før han og de øvrige MEP’er drog på sommerferie, vedtog Europa-Parlamentet med stemmerne 471-147, at EU skal spare 11,7 procent af sit energiforbrug i 2030.
Nyt mål for energieffektivitet skal mindske Europas energiafhængighed af Rusland og bidrage til færre udledninger af drivhusgasser...
Målet er løftet med 2,7 procentpoint af Parlamentet, der også ser ud til at lykkes med at hæve EU’s VE-mål fra 40 til mindst 42,5 procent og gerne 45 procent. VE-direktivet er til afstemning i Parlamentet i denne uge.
– Vores indsats med Green Deal og Fit-for-55 handler om klima, men med RePowerEU-initiativet handler det også om krigen i Ukraine og om at komme ud af afhængigheden af energi fra Rusland, siger Niels Fuglsang.
I denne valgperiode er vi klimamæssigt ved at gøre mere, end vi nogensinde har gjort før.
Den vigtige implementering
Fuglsang glæder sig over, at det ser ud til at lykkes at få vedtaget ganske meget inden parlamentsvalget i juni 2024, men som også agter at holde øje med de næste skridt: Direktiverne skal implementeres i de 27 medlemslande for at give den ønskede værdi.
20-20-20-målene for 2020 om klimagasser, vedvarende energi og energieffektivitet blev nået med hjælp fra finanskrise og corona. Nu kigger alle frem mod 2030, men der er stadig lande, der ikke har opdateret – trods deadline 30. juni 2023 – deres tiårige nationale energi- og klimaplaner (NECP’er).
➤ Se status på de nationale energi- og klimaplaner på europa.eu
– Hvis det lykkes at hæve VE-målet, vil det være juridisk bindende og dermed forpligte medlemslandene til at opføre mere vedvarende energi. Der må altså komme flere ordrer frem mod 2030, siger Niels Fuglsang.
Kritiske råstoffer fra Kina
Et af de direktiver, Europa-Parlamentet også skal blive enige om, drejer sig om kritiske råstoffer: The Critical Raw Materials Act.
Denne lovgivning skal adressere det faktum, at EU-27 er dybt afhængig af import af en række mineraler (fx litium, kobolt, kobber, aluminium, nikkel, mangan og sjældne jordarter), hvoraf mange bruges i den grønne omstilling bl.a. i vindmøller, solceller, batterier, magneter og andre elementer til elektrificeringen samt i digitaliseringen af Europa.
– Det er ekstremt vigtigt at få vedtaget direktivet, understreger Niels Fuglsang, der som medlem af Parlamentets Kina-udvalg har sagen tæt på kroppen.
➤ Se Europa-Kommissionens forslag om kritiske råstoffer
Kina sidder på stærke positioner især på sjældne jordarter og magnesium, hvor EU importerer tæt på 100 procent af forbruget fra kineserne. Geopolitisk sætter den dybe afhængighed af Kina og andre lande EU i en vanskelig situation her frem mod 2050, hvor der bliver brug for rigtig mange flere råstoffer for at skabe en klimaneutral økonomi.
EU forsøger med lovforslaget om kritiske råstoffer at få åbnet flere miner og flere fabrikker i medlemslandene, hvilket ifølge Niels Fuglsang er nødvendigt om end dilemmafyldt i forhold til naturinteresser.
– Vi skal gøre det så grønt, som vi kan, og vi skal energieffektivisere, så vi får brug for færrest muligt miner og fabrikker, mener Niels Fuglsang.
➤ Læs om geopolitiske aspekter ved kritiske råstoffer hos IRENA
Den grønne omstilling kræver plads til vind, sol – og måske råstofminer i Europa. I hvert fald er det vigtigt, at vi ikke bliver...
Partnerskaber med Grønland og Chile
Udover flere aktiviteter på sin ’hjemmebane’ forsøger EU også at indgå strategiske partnerskaber med venligtsindede lande. EU har eksempelvis oprettet et kontor i Grønland og indgået et strategisk samarbejde med Chile, der er en stor producent af litium og i øjeblikket leverer ca. 80 procent af EU-landenes forbrug.
– Jeg håber, at det kan lykkes at gå sammen i EU om indkøb på vegne af medlemslandene for eksempel om litium, siger Niels Fuglsang.
I forhold til Kina har Europa ifølge Niels Fuglsang været ’for naive’, når vi tillader salg af infrastruktur som havne og energiselskaber. Den danske MEP fastslår, at USA er EU’s tætteste allierede økonomisk og værdipolitisk, og han har noteret sig, at Kina benytter sig af politisk og økonomisk afpresning.
Demokratier skal stå sammen
Derudover er det åbenlyst, at Kina satser massivt på vindenergi, solceller, batterier, og elektriske køretøjer, hvilket udfordrer de europæiske industrier.
– De demokratier, der er, må stå sammen. Vi skal ud af afhængigheden af Kina, men det kommer til at tage tid. De næste 10-15 år vil vi være afhængig af Kina på nogle råstoffer, erkender Niels Fuglsang.
Socialdemokraterne stiller med Christel Schaldemose som spidskandidat til Europa-Parlaments valget i juni 2024. Niels Fuglsang, der har klima, dyrevelfærd og bekæmpelse af skattely som mærkesager, er favorit til en af de næste pladser på S-listen, der ved valget i 2019 gav tre af de i alt 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
– EU’s klimamål for 2040 bliver helt sikkert en del af valgkampen. Målet skal være ambitiøst – der skal store procenter til, siger Niels Fuglsang.
EU’s klimavidenskabelige komité vurderer, at reduktionerne skal være på 90-95 procent i 2040, hvis EU skal være på kurs mod sin del af forpligtelsen under Paris-aftalen.
Går EU’s 27 medlemslande efter en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 90-95 procent i 2040? Foreløbig er dét en anbefaling fra...
