Vi skal ikke undervurdere markedskræfterne
Fra 1. april fik Thomas Aarestrup Jepsen udvidet sit direktørområde til også at indbefatte VE-ejere og udviklere i Green Power Denmark. Han fortæller om at stå vagt om det frie elmarked i en krisetid.
Thomas Aarestrup Jepsen har en fortid som adm. direktør i Dansk Solkraft. I dag er han direktør i Green Power Denmark for VE-produktion, kommunikation
og Public Affairs. Foto: Thomas Steen Sørensen
Thomas Aarestrup Jepsens møde med grøn energi begyndte som barn i Tønder, da hans far i 1989 købte en andel i en vindmølle i Østergammelby Vindmøllelaug, hvor faderen hurtigt fik ansvar for regnskabet. På grund af de øgede omkostninger til vedligehold solgte familien sin andel i 2000, men vindmøllen snurrer fortsat i lokalområdet.
– Jeg tror, at min far blev andelshaver, fordi han syntes, det var en spændende udvikling, der var på vej, og det fik han jo ret i, konstaterer han.
Siden barndommen i det sønderjyske har han studeret på Handelshøjskolen (CBS) og tilbragt stort set hele sin karriere med politisk interessevaretagelse - både i Danmark og i udlandet med et par år i Schweiz. Efternogle år som afdelingschef for energi og infrastruktur hos Danmarks største lobbybureau, Rud Pedersen A/S, blev han ansat som adm. direktør i Dansk Solkraft, der blev dannet i 2021 for at udbrede forståelsen for og tilslutningen af solenergi i Danmark.
De senere forhandlingerne om en sammenlægning førte ham til Green Power Denmark som direktør for kommunikation, public affairs og presse. Og nu står den så igen på VE-produktion for Thomas Aarestrup Jepsen, som netop er fyldt 40 år. Fra 1. april fik han udvidet sit direktørområde til også at indbefatte VE-ejere og udviklere i Green Power Denmark.
– I det seneste år har jeg ikke haft lige så meget dialog med medlemmerne, som jeg havde tidligere, og det glæder jeg mig rigtig meget til at få igen. Der er selvfølgelig en masse nyt at lære, men jeg ser frem til udfordringen, og glæder mig til hurtigst muligt at hoppe op på ølkassen på vegne af alle VE-ejerne, siger han.
Står vagt om elmarkedet
Green Power Denmarks første år har været præget af en historisk energikrise i Europa forårsaget af krig i Ukraine og nedlukningen af gassen fra Rusland. Det gav politiske incitamenter til at gribe ind i elmarkedet og kræve ekstra afgifter på elproducenternes ’overnormale profitter’. Thomas Aarestrup Jepsen roser sine medarbejdere, der i dialogen med EU-Kommissionen har advaret om konsekvenserne ved at intervenere i et velfungerende elmarked.
– Verden er ikke så sort-hvid, som nogle politikere gerne vil gøre den til. Det ville være forhastet at ændre på gode mekanismer, der virker, for at løse et kortsigtet problem. Jeg synes i al beskedenhed, at vi var dygtige til at stå fast om, at et dynamisk og fleksibelt marked er den mest effektive vej til et grønt energisystem.
Samtidig glæder han sig over, at Green Power Denmark i tæt samarbejde med andre aktører kom igennem med budskabet om, at det på grund af handel med lange finansielle kontrakter ikke er alle mølleejere, der tjener på de høje elpriser.
Vi arbejder benhårdt på at få gang i de processer, der skal sætte fart på den grønne omstilling. Jeg er optimist, men det kræver, at der sættes handling bag ordene, og at vi får gang i udbygningen, for ellers løber tiden fra os.
Balance i produktion og forbrug
Kapaciteten af vind og sol land skal firedobles mod 2030, hvilket stiller store krav til udbygningen og moderniseringen af elnettet. Som ansvarlig for den politiske interessevaretagelse siden dannelsen af Green Power Denmark har Thomas Aarestrup Jepsens fokus i høj grad været på, hvordan forbrug og produktion balanceres i udviklingen af fremtidens energisystem.
– Der ligger en stor opgave i at finde en balance, så forbrug og produktion følges ad i samme tempo, når det kommer til VE-udbygningen i de kommende år. Hvis forbruget ikke følger med produktionen, bliver elprisen for lav til de nødvendige investeringer. Omvendt vil elprisen blive for høj, hvis ikke der er nok grøn energi til forbruget, og det vil gå ud udover opbakningen til den grønne omstilling, siger han.
Den stigende belastning på elnettet betyder også, at netselskaberne er i gang med at tænkte mere kreativt end tidligere, når det gælder VE-producenternes adgang til elnettet. For eksempel skal der udvikles nye produkter, der kan giver en mere fleksibel tilgang til det kollektive elnet.
– Et eksempel er dét, som netselskaberne kalder lokal kollektiv tarifering, hvor produktion og forbrug, som er placeret tæt på hinanden, tariferes anderledes. Det kan være, hvor vindmøllen er placeret tæt på en industrivirksomhed, som bruger vindmøllens elproduktion. På den måde belaster decentral elproduktion ikke i samme omfang nettet, fordi det ikke flyder op på transmissionsniveau, men bruges lokalt, forklarer Thomas Aarestrup Jepsen.
Markedet er den stærkeste kraft
Folketinget har besluttet, at der for alvor skal gang i udbygningen på land og til vands, men realiteten er, at der næsten ikke bliver etableret VE-projekter i øjeblikket. De regulatoriske rammevilkår er ikke fulgt med de politiske ambitioner, og samtidig stoppes for mange VE-projekter i Nævnenes Hus med henvisning hensynet til natur- og dyrebeskyttelse.
– Vi arbejder benhårdt på at få gang i de processer, der skal sætte fart på den grønne omstilling. Jeg er optimist, men det kræver, at der sættes handling bag ordene, og at vi får gang i udbygningen, for ellers løber tiden fra os, påpeger Thomas Aarestrup Jepsen.
Han finder optimismen i den store investeringsvillighed, der venter på at blive sluppet løs, når regler og rammevilkår er på plads.
– Vi skal ikke undervurdere markedet som drivkraft i den grønne omstilling. VE-opstillerne er klar med investeringerne, og efterspørgslen på VE-projekterne er stor, så nu handler det om at slippe kræfterne løs, så mølleejere og opstillere kan bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt samfund, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
VE-opstillerne er klar med investeringerne, og efterspørgslen på VE-projekterne er stor, så nu handler det om at slippe kræfterne løs, så mølleejere og opstillere kan bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt samfund.
Han understreger, at der er plads til både store og små vindmølleejere, fordi alle kilowatt kommer til at tælle i fremtidens energisystem.
– Mange vindmølleejere står foran et valg om, hvorvidt de skal fortsætte produktionen eller sælge deres mølle. Der er gode argumenter for at erstatte ældre vindmøller med større og mere moderne møller, som vi så det med Sdr. Bork Vindpark. Modsat kan der også være fordele i at levetidsforlænge en ældre mølle – ikke kun økonomisk for den enkelte mølle, men også for klimaet og samfundet, fordi produktionen således ikke går til spilde, konstaterer han.
Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi
Naturlig Energi er Green Power Denmarks medlemsmagasin, der udkommer seks gange årligt.
