Vindmølleindustri spejder intenst efter væksten

– Det er gået industrien ufatteligt godt. Men vi har lige nu et dyk, som har været hårdt for rigtig mange. Jeg er sikker på, når udbud og efterspørgsel vender rundt, så ser vi, at branchen kommer til at smile igen.

Sådan lød det indledningsvist fra formand Mads-Ole Astrupgaard, da Green Power Denmarks Industriforum holdt årsmøde i Brande.

Christian Hyldahl, direktør for kontinentaleuropa i kapitalforvalteren BlackRock kunne berette, at der inden 2030 skal investeres 32 billioner dollars i grøn omstilling. Han estimerer, at cirka halvdelen af det astronomiske beløb skal placeres i energisektoren.

Der burde derfor være nok at smile af. Men vil virksomheder have del i kapitalen fra forvaltere som BlackRock, skal de, ifølge Christian Hyldahl, indstille sig på at have en plan for deres egen værdikæde i en klimaneutral verden.

– Vi interesserer os for ’carbon footprint’ i hele værdikæden. Det er CO2-aftrykket på vindmøllen, om der kan sikres grønt stål og cement, og udledningen fra det skib, der skal transportere møllen. Det er en enorm kompliceret forandring, vores samfund og vores virksomheder skal igennem.

Data for bæredygtigheden er ifølge Christian Hyldahl et ømt punkt hos mange virksomheder, og det gør det svært at følge med de stigende krav til CO2-rapportering, der også i øget omfang gælder for den finansielle sektor.

– Vi ser kæmpe vækstmuligheder og masser af jobs. Men der vil også være virksomheder, der ikke kommer igennem det. Specielt, hvis man ikke forholder sig til problematikken. Er vi ikke overbevist om, at en virksomhed kan være konkurrencedygtig i en low carbon-virkelighed, vil vores forvaltere se det som en risiko og undervægte den eller måske slet ikke investere. Det kræver, at man har en strategi. At man rapporterer og er transparent, siger han.

Stilhed før storm

Der er penge nok at investere i den grønne omstilling, hvis man skal tro kapitalforvalteren. Alligevel står vindmølleindustrien i en situation, hvor en stor del af den befinder sig i en bakkedal på grund af stigende prispres, inflation og energipriser.

Selvom det ikke just vælter ud med tårne, vinger og fundamenter til at bygge den grønne omstilling, er der en klar forventning om, at det kommer til at gå stærkt frem mod 2030, og med troen på et vindmølleboom er der brug for store investeringer i skalering og kritiske værdikæder.

I en paneldebat mellem Siemens Gamesa, Ørsted og Aluwind var der bred enighed om, at der er brug for klare signaler til industrien. Det er nødvendigt for at opnå synergier i udviklingen af projekter, sikre at kapaciteten er intakt, og at det teknologiske forspring fortsat har gode vilkår på europæisk jord.

– Vi er nødt til at have større investeringer. Der skal sættes projekter i udsigt, som holder stik. Hvis de store chunks ikke kommer, så er det svært at sætte en ny fabrik op. En pipeline, der svæver et sted derude, får vi ikke nogen til at smide penge efter, siger Anders Kjærgaard, direktør i Aluwind.

Blandt VE-udviklerne vil man gerne sætte flere projekter i gang. Men usikkerhed om vilkår, tilladelser og mangel på arealer gør det svært at skabe synergier og standardiseringer mellem projekter. Det store spørgsmål er, hvilken pris man kan forvente på strømmen, og dermed også den brint, som skal produceres af de store mængder vindenergi. Det gør det vanskeligt at få en klar ide om hvilken værdisætning, man kan regne med, pointerer Øjvind Vessia, Head of Energy Policy i Ørsted.

Hos Siemens Gamesa efterlyser man også klare rammer. Det haster bl.a. med at få et opgør med udbud, der udelukkende fokuserer på pris. Der bør i stedet tages forbehold for arbejdsvilkår, bæredygtighed og cybersikkerhed, fortæller Aidan Cronin, Head of Government Affairs i norden.

– Hvis man bliver ved med bare at skulle være billigere og billigere, kan vi lige så godt aflevere det hele til kineserne. Vi kan ikke følge med, siger han med henvisning til den statsstøtte, der i mange år er tilfaldet kinesiske producenter.

Er vi i krig om råvarer?

Ifølge Kristian Ascanius Jacobsen, direktør i konsulenthuset Green Ducklings, er de store forventninger til kommende vindprojekter baseret på en blind optimisme, som, han mener, er fremherskende i vindindustrien. Men det er ikke nok at være stålsat på at opføre flere vindmøller. Derfor efterlyser Kristian Ascanius Jacobsen, at man ser flaskehalsene i øjnene, når man taler om fremtidsudsigterne for vindprojekter. Det gælder f.eks. adgangen til installationsbåde, havneinfrastruktur og råmaterialer.

Stål vil især blive en mangelvare, når bjerget af vindmølleleverancer skal bestiges. Det kan blive et problem, da særligt havvindmøller kræver enorme mængder stålplader i høj kvalitet til f.eks. at lave fundamenter. Og uden fundamenter bliver der ikke sat noget på søen, påpeger Kristian Ascanius Jacobsen.

Ifølge analyser fra Green Ducklings, vil efterspørgslen på stålplader til havvind overstige udbuddet allerede i 2026, og derefter vil ubalancen stige støt. Derfor lyder opfordringen blandt andet på at være fremsynet omkring sin strategi for sin forsyningskæde og sine leverandører.

– De fleste flaskehalse, vi ser i industrien, kan spores tilbage til én kilde. Det er skalering af møllerne, der gør, at vi har et voldsomt pres i forsyningskæden. Hvis vi stopper med at bygge større møller, er der mulighed for, at vi kan lette presset og komme lidt bedre op ad det bjerg, der venter, siger Kristian Ascanius Jacobsen.

Thomas Møllgaard, direktør for Commercial Operational Excellence and Business Development i Schneider Electric, ser ligeledes råvarer være et sårbart punkt for værdikæden. Han pointerer, at energikrisen i virkeligheden handler om en langvarig krig om energi og råvarer. Det er problem for industrien, særligt set i lyset af Kinas store dominans på forædlingen af råstoffer.

– Vi skal som branche vælge, hvor vi vælger at source fra, og hvor vi vil have vores varer fra. Ellers får vi en situation, hvor vi er i krig om råvarer. Den kamp vinder Kina. Lige nu har vi et ræs mod bunden. Det er dårligt for klimaet. Det er dårligt for vores økonomi og for vores supply chain. Det er alt sammen drevet af, hvor vi som industri vælger at købe fra, siger han.

Desuden ser Thomas Møllgaard cirkularitet som en del af løsningen på råvareproblematikken. Ved at sikre genbrug, service og længere levetid, adresserer man også problemet om krig på råvarer. Det handler om at gøre tingene rigtigt, siger han.