Aktører: Lagring af elektricitet giver fordele for elnettet   

Batterier og andre lagringsteknologier er på vej ind på elnettet. Her har nettariffer stor betydning for operatørernes business case. Omvendt har garantier for leveret fleksibilitet stor betydning for netselskabernes investeringsbehov og dermed også for tarifferne.

Energinet (TSO) og Green Power Denmark, der udarbejder tarifmodeller på vegne af de lokale elnetselskaber (DSO’erne), har på et velbesøgt seminar/webinar om tarifering af batterianlæg fået mere viden om det fremtidige samspil med lagringstreknologierne.

Et hovedbudskab fra de virksomheder, der forsøger at opbygge et marked for lagrings- og batterianlæg, er, at tarifmodellerne i dag undervurderer de mulige fordele. Det bør netselskaberne indtænke i videreudviklingen af tarifferne, der pr. definition skal være omkostningsægte, og sikre at de får bragt lagringsanlæggenes egenskaber i spil til gavn for elnettet, lyder anbefalingen.

Anlæg på LORC og Bornholm

EWII er et af de selskaber, der etablerer BESS-anlæg, hvor de store bogstaver står for ’Battery Energy Storage Solutions’. I første omgang bliver et allerede etableret BESS-anlæg på 2 MW/2,2 MWh hos LORC på Odense Havn fulgt op med en krabat på 30 MW/43 MWh på Bornholm.

Seniorprojektleder Klaus Moth fra EWII peger på, at den type anlæg – tilsluttet DSO-nettet – kan spille sammen med elsystemet på en lang række måder: Med batteri-anlæg kan ejerne købe el, når den er billig (meget vind og sol), og sælge, når markedspriserne er høje (lidt vind og sol). Derudover kan anlæggene levere systemydelser til Energinet og fleksibilitetsydelser til DSO’erne.

– Batterianlæg kan gøre nytte for samfundet ved at løse flaskehalse og øge elnettets kapacitet, siger Klaus Moth.

Han påpeger, at batterier har andre egenskaber end vind- og solenergi. Tilslutningsmæssigt skal de derfor behandles anderledes, end netselskaberne gør for almindeligt forbrug og indfødning. På netselskabernes geozonekort kan batterierne være med til at gøre de kapacitetsmæssigt pressede røde zoner til grønne zoner, mener EWII.

Mange forskellige typer lagring

Udover at stå alene kan batterier også indbygges i mindre og større anlæg. En del husejere investerer i solcelle-/batterianlæg for at optimere deres privatøkonomi op mod det kollektive elsystem, men batterier kan også tænkes ind i større sammenhænge: Lynladestationer til elbiler og opladningsparker til elektriske busser/lastvogne er sammen med hybridparker med vind- og solenergi plus batterier eksempler på fremtidsmusik, der begynder at spille i disse måneder og år.  

I en række tilfælde vil batterierne, hvis de bruges smart være ’usynlige’ for elnettet, fordi de fungerer internt i et større sammenhæng, hvor batterierne gør forbrugs- og produktionsanlæg mere fleksible, påpeger Klaus Moth fra EWII.

– Batterianlæg er nødt til at have sin egen kategori, konkluderer han med adresse til netselskabernes tarifmodeller – og med en klar anbefaling: Fremover skal nettilslutningsbidrag og tarifering afspejle, at batterier hjælper elnettet og den grønne omstilling.

Trykluft og brint i kaverner

Corre Energy er en af partnerne i Green Hydrogen Hub, der også har Gas Storage Denmark og Eurowind Energy i sin ejerkreds. Sammen står de bag planerne om et anlæg, der er EU-godkendt som et ’project of common interest’.

Green Hydrogen Hubs idé er at bruge el fra vind og sol til at lagre trykluft i kaverner ved gaslageret Lille Torup i Vesthimmerland. Anlægget skal kunne levere voldsomt meget energi (320 MW over to døgn) til TSO-nettet, når priserne på elmarkedet er høje. Et elektrolyseanlæg øger fleksibiliteten i anlægget ved at gøre det muligt også at producere og lagre brint, når det er mere hensigtsmæssigt.

– Lagre er ikke en forbruger eller en producent. Lagre er noget i sig selv, siger Chief Commercial Products Officer Hans-Åge Nielsen fra Corre Energy, der opfordrer Energinet og Green Power Denmark til at nærlæse og lære af en nylig rapport fra EirGrid, der er en irske TSO. EirGrid konkluderer ifølge Hans-Åge Nielsen, at batterianlæg kan øge integration og nytteværdi af vedvarende energi og dermed reducere udledningen af drivhusgasser.

For Danmarks vedkommende vurderer han, at lagringsanlæg også kan mindske behovet for nye udlandsforbindelser og mindske energitabet i udlandsforbindelser i drift.

– Jeg er vild med omkostningsægte tariffer, fastslår Hans-Åge Nielsen – med den ekstra pointe, at lagringsanlæg øger systemstabiliteten og kan nedbringe behovet for netudbygning. Derfor lyder budskabet, at de bør slippe med en billigere tarifbetaling end nu.

Gode tyske rammevilkår

I Tyskland gør de økonomiske rammevilkår det ganske attraktivt at etablere lagringsanlæg i kraftværksstørrelse. Virksomheden Obton har etableret et anlæg på 13,8 MW/16 MWh i Bad Düben, og det bliver nu fulgt op med en kolos på 137 MW/275 MWh i Alfeld.

Torsten Lauritsen, der er Head of Energy Storage i Obton, har en klar opfordring til Energinet og Green Power Denmark: Design tariffer, der skaber incitament til at fremme anlæg, der gør præcis det modsatte af vind- og solenergianlæg.

– Det er også det, vi gør for at tjene penge på vores anlæg, siger Torsten Lauritsen, der er sikker på, at lagringsanlæg understøtter mere end irriterer elnettet.

Anbefalingen er derfor, at lagringsanlæggene ikke både skal tariferes for forbrugstræk og indfødning af elektricitet. Generelt efterlyser Torsten Lauritsen stærkere investeringssignaler, og han mener, at Danmark, hvad det angår, halter efter såvel Tyskland som Storbritannien, Italien og Polen. Derfor bør de danske myndigheder, foreslår han, udarbejde en holistisk, national strategi for fleksibilitet og lagring.

I Tyskland er det ét fedt, hvor batterianlæg placeres, men der kan også være gevinster at hente for elsystemet med en geografisk tilgang til lagring, mener Torsten Lauritsen.

– Jeg savner generelt alle steder på nær i Texas, at der bliver incitament til at placere anlæg dér, hvor det giver mest mening, siger han.

Mange elementer i værktøjskassen

Energinet og Green Power Denmark tager nu de givne input fra seminaret om tariffer med i det videre arbejde på at skabe et robust tarifsystem i en fremtid, hvor vind- og solenergi dominerer den danske elproduktion, og hvor elnettet skal understøtte behovet for meget mere fleksibilitet.

I værktøjskassen ligger der allerede tidsdifferentierede tariffer (muliggjort af intelligente elmålere) og tilbud om begrænset netadgang for forbrug og måske også snart produktion. Omlægning af tariffer i retning af kapacitetsbetaling i stedet for på forbrug er også allerede begyndt.

– Vi tariferer teknologineutralt ud fra anlægs egenskaber med fokus på anlægs behov for adgang til netkapacitet. Fra vores side er der et ærligt ønske om at undersøge, om der er egenskaber – for eksempel fra lagringsteknologier – vi kan få bragt bedre i spil til at styrke systemet, siger seniorchefkonsulent Nicolaj Mølgaard Jakobsen fra Green Power Denmark.