Danskerne skubber elforbrug ud af kogespidsen
På tre år har danskerne skåret 10 procent af forbruget væk i den travle ’kogespids’ mellem kl. 17 og 21. Det er godt nyt, for det er vigtigt for den grønne omstilling, at vi udnytter elnettet så godt som muligt, lyder fra Green Power Denmark.
Arkivfoto
At vanens magt er svær at bryde, ved de fleste, der har forsøgt sig. Men at det kan lade sig gøre, er danskernes forbrug af strøm et tydeligt bevis på.
For det første faldt forbruget i de knap tre millioner danske husstande sidste år mere end 10 procent i kølvandet på højere priser og appeller fra myndighederne om at spare på strømmen for at undgå mangel.
En anden og mere gradvis tendens er, at elforbruget i spidsbelastningsperioden fra kl. 17-21 tikker støt nedad og lægges på andre tidspunkter på døgnet – for eksempel i de sene aftentimer eller om natten.
En tiendedel er flyttet væk
I første kvartal 2020 brugte danske husstande 30,5 procent af al strøm mellem kl. 17 og 21 i den såkaldte kogespids, der har navn efter det tidspunkt, hvor familien Danmark laver mad. I samme periode af 2021, 2022 og 2023 er andelene faldet til 29,6, 29,2 og senest 27,4 procent, hvilket betyder, at danskerne på tre år har flyttet en tiendedel af forbruget.
De knap 40 danske elnetselskaber har i flere år haft et mere fleksibelt og jævnt forbrug over døgnet som et konkret mål og har i flere omgange indført økonomiske incitamenter til at bruge strøm uden for kogespidsen.
Det betyder først og fremmest at oplade de nu 138.000 elektriske biler, der står i danske indkørsler, om natten, eller at vente med at starte vaske- og opvaskemaskiner til de sene aftentimer.
Koncentreret elforbrug belaster infrastruktur
Tarifferne er med Tarifmodel 3.0 løftet betydeligt i selve kogespidsen – særligt i vinterhalvåret, hvor forbruget er størst. Formålet med omlægningerne er at udnytte elnettet så godt som muligt, så der ikke skal investeres flere milliarder end nødvendigt i at udbygge nettet til de kommende års voldsomme stigning i elforbruget.
– Det glæder os, at den nye Tarifmodel 3.0 ser ud til at virke, og at danskerne lægger mere af det nye elforbrug til bl.a. elbiler uden for kogespidsen, hvor elnettet er mest belastet. På den måde sparer kunderne penge på transporten af strøm, men også på selve kilowatt-timerne, der også tit er billigst i nattetimerne, siger viceadm. direktør i Green Power Denmark Mette Rose Skaksen.
I alt er 15 elnetselskaber, der tilsammen forsyner et stykke over halvdelen af alle danske husstande, overgået til Tarifmodel 3.0 og et par mere følger efter senere på året. Modellen har gjort prisforskellen på at bruge strøm på forskellige tidspunkter af døgnet større end tidligere og har blandt andet introduceret en særlig billig nattarif.
Det største danske netselskab er Radius Elnet, der leverer strøm til én million kunder i København og omegn. Her viste en opgørelse i foråret, at husstande og mindre erhvervskunder i januar og februar havde sparet 25 millioner kWh i tidsrummet kl. 17-21 svarende til 36 millioner tøjvaske
– Der er gået sport i gode elvaner, og resultaterne viser, at danskerne er omstillingsparate. Vi er vidner til en grøn omstilling, som har taget fart og fortsætter de næste mange år, og derfor er det vigtigt, at folk får dyrket de gode rutiner. Hvis vi alle kan flytte noget af vores forbrug væk fra myldretiden i nettet, så kan vi i netselskaberne udnytte elnettet bedre og dermed holde omkostningerne nede, konstaterede chef i Radius og Cerius Cäthe Bay-Smidt ved den lejlighed.
Der er gået sport i gode elvaner, og resultaterne viser, at danskerne er omstillingsparate. Vi er vidner til en grøn omstilling, som har taget fart og fortsætter de næste mange år, og derfor er det vigtigt, at folk får dyrket de gode rutiner. Hvis vi alle kan flytte noget af vores forbrug væk fra myldretiden i nettet, så kan vi i netselskaberne udnytte elnettet bedre og dermed holde omkostningerne nede.
Green Power Denmark har i den seneste investeringsanalyse beregnet, at investeringsbehovet i det fintmaskede danske distributionsnet er et sted mellem 49 og 57 mia. kr. frem til 2030, hvis det skal kunne understøtte et langt større elforbrug. Hvor det præcist lander afhænger blandt andet af, hvor gode vi er til at sprede forbruget ud over døgnet frem for at koncentrere det i de travleste timer.
Formålet med denne publikation er at præsentere et opdateret bud på de fremadrettede investeringer og omkostninger i eldistributionsnettet, samt et forslag til hvordan indtægtsrammerne kan tilpasses, så de...
