Energibranchen får brug for flere meteorologer

Meteorologer får en stadig større rolle hos energihandelselskaber. Det giver fordele i forhold til konkurrenterne, hvis vi kan optimere vejrprognoserne med bare få procent, siger Kim Bentzen, der er chefmeteorolog i Danske Commodities.

Thomas Kjærulff Torp

Portræt af Kim Bentzen, chefmeteorolog hos Danske Commodities

Chefmeteorolog hos Danske Commodities, Kim Bentzen, optimerer vejrprognoser, der med mere vedvarende energi i elnettet har fået en stor betydning for energihandelsselskaberne. Foto: Thomas Kjærulff Torp.

Min interesse for vejret går tilbage til folkeskolen, hvor jeg på sommerferierne ved Vesterhavet ledte efter mønstre i skyerne. Det – kombineret med en interesse for fysik – betød, at meteorologfaget var det naturlige karrierevalg. Mit arbejde i Danske Commodities handler også om at finde mønstre, men i dag foregår det via computerskærme fulde af grafer, satellitbilleder og vejrkort.

Hos Danske Commodities handler vi med energi, og gennem de seneste 20 år er mængden af energi fra vind og sol steget enormt. Det betyder, at en stor del af energiproduktionen er blevet afhængig af, om vinden blæser og solen skinner. Derfor er vejr og vejrprognoser vigtige for en virksomhed som vores.

Vi arbejder både med kortsigtede vejrprognoser til brug i bl.a. intraday-markedet, hvor der handles fra time til time, og langsigtede vejrprognoser, der ser dage, uger, måneder og år frem i tid. Vi er i dialog med traderne og foretager løbende risikoanalyser af vejrets påvirkning på energimarkederne på den korte og lange bane.

Energihandlernes rolle i den grønne omstilling

Energihandelselskaber flytter energi fra områder med overskud til områder med underskud af energi. Det fører til lavere energipriser i områder, hvor knaphed presser priserne op. På den måde er energihandlere med til at balancere energimarkederne og sikre forbrugerne en billigere og mere stabil energiforsyning på tværs af landegrænser. Vi har talt med tre medarbejdere i den danske energihandelssektor, som fortæller om deres arbejde og rolle i energisystemet.

Energihandelselskaber køber adgang til vejrprognoser, fordi vejrforhold som varme, kulde, vind og nedbør påvirker vores produktion og forbrug af energi. Under ekstreme vejrforhold som hedebølger og tørker kan påvirkningen på energimarkederne ligeledes være ekstrem. I Danske Commodities er vi 10 meteorologer og vejranalytikere, der finder ændringer og fejl i prognoserne. Hvis vi optimerer prognoserne med blot få procent, giver det vores tradere en fordel i forhold til konkurrenterne på energimarkederne.

Fra helt til skurk

2022 blev et skelsættende år for vejrets betydning på energimarkederne. Ruslands invasion af Ukraine førte til et fald i leveringen af naturgas, hvilket skabte rekordhøje energipriser og en frygt for energiknaphed i Europa. Først var en ualmindelig varm og tør sommer med til at eskalere krisen, fordi den drænede vandmagasinerne og vanskelligjorde afkølingen af de europæiske atomreaktorer. Siden var den milde vinter med til at sikre, at der var nok gas i de europæiske lagre. Det var et travlt år for os meteorologer, hvor vejret gik fra at være skurk til helt.

Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne har gjort det vanskeligere at forudsige vejret og dermed også udviklingen på energimarkederne. Tidligere satte vi vores lid til historisk data, men det kan vi ikke bruge til meget, når verdenshavene aldrig har været varmere. I stedet forsøger vi at forstå vejret mere fysisk i vores prognoser og fremskrivninger. Hvordan udvikler vejret sig, og hvor er det på vej hen?

Jeg blev ansat i Danske Commodities for over 10 år siden. Dengang lød en del af jobbeskrivelsen, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg skulle lave. Siden er energimarkederne kun blevet mere volatile og vejrafhængige på grund klimaforandringerne og den stigende mængde vind og sol i energisystemet. Vi har aldrig haft mere travl, og min oplevelse er, at energibranchen får brug for flere meteorologer i fremtiden.