Europas vindmøller risikerer at blive klemt mellem Kina og USA

 

EU’s 27 medlemslande skal hvert år frem til 2030 opstille 30 GW ny vindkapacitet. Sidste år blev der installeret 16 GW plus 3 GW i ikke-EU lande i Europa.  

Fra 16 til 30 GW: EU’s klima- og sikkerhedspolitik politik betyder, at Europas vindindustri skal skalere kraftigt op frem mod 2030. Samtidig er industrien havnet i en geopolitisk sandwich, hvor den bliver presset af Kina både på produktion og råvarer og af et USA, der frister investorer med gunstige skattefradrag for investeringer i vedvarende energi.  

– Kina vinder projekter med lave priser i Central- og Østeuropa og i Frankrig, og USA har med sin Inflation Reduction Act ambitiøse planer. Europa må nødvendigvis komme med stærke svar, siger Viktoriya Kerelska, der er director of advocacy & messaging i brancheorganisationen WindEurope, i et interview med Green Power Denmark.

Fare for nyt kinesisk tag-selv-bord

Sammen med sine kolleger i WindEurope, som holder til i Bruxelles, forsøger Viktoriya Kerelska at påvirke både de store linjer og en række detaljer i de – ’for uambitiøse’ – svar, Europa-Kommissionen har lanceret med sin 'Green Deal Industrial Plan' i marts 2023.

Adm. direktør Giles Dickson fra WindEurope har tidligere advaret om, at Europa uden en opstramning risikerer at bytte afhængighed af russisk gas med afhængighed af kinesisk cleantech-udstyr.  År tilbage opbyggede Tyskland en stærk solcelleindustri, men den blev nærmest ’over night’ underbudt og udkonkurreret af kinesiske virksomheder.

For at undgå at EU’s klimaplaner ender i et nyt kinesisk tag-selv-bord, har Europa-Kommissionen under den grønne industriplan fremlagt to nøgleforslag, der nu drøftes i Europa-Parlamentet og blandt EU’s 27 medlemslande.

• Net Zero Industry Act (NZIA) skal styrke Europas grønne industrier bl.a. med et mål om minimum 40 procent produktionskapacitet på en række nøgleteknologier og hurtigere godkendelsesprocedurer af VE-projekter. NZIA indeholder ikke direkte finansiel støtte.
• Critical Raw Materials Act (CRMA) skal øge Europas evne til selv at udvinde og raffinere kritiske råstoffer bl.a. ved at lempe en række statsstøtteregler, så der kan blive investeret i miner og procesanlæg til glæde og gavn bl.a. for vind- og solenergi og produktion af batterier til elektrisk transport.

– Industriplanen er et skridt i den rigtige retning. Desværre leverer den ikke det, der er behov for i forhold til at støtte og udvide vores forsyningskæder, så vi kan bidrage til øget energisikkerhed og klimamål. Europæisk teknologi er state-of-the-art, men vi skal have hjælp til at skalere op til større volumen. Vi skal have mere af det bedste, fastslår Viktoriya Kerelska.

Behov for at udvide forsyningskæder

Med over 250 større og mindre fabrikker i Europa har WindEuropes medlemmer en betydelig produktionskapacitet. For at holde trit med den påkrævede efterspørgsel, der udover de 30 GW til egne behov også omfatter eksport til det globale marked, er det nødvendigt at udvide eksisterende fabrikker og bygge nye.

Europa-Kommissionen foreslår med NZIA et mål om en egen årlig produktionskapacitet på 36 GW vind i 2030, hvilket WindEurope finder passende og realistisk, hvis målet følges op med offentlig finansiering nationalt og på EU-niveau. 

– Penge til teknologiudvikling og innovation er fint, men lige nu er der et meget stort behov for at udvide de eksisterende forsyningskæder, siger Viktoriya Kerelska.

At få øget produktionen af fundamenter, tårne, naceller og vinger er centralt for at nå EU’s ambition om at få vedvarende energi til at producere 43 procent af elforbruget i 2030 mod 17 procent i dag.

– De seneste år har vi som følge af covid og Ruslands krig i Ukraine oplevet flaskehalse på en lang række områder, siger Viktoriya Kerelska og nævner, at industrien har været nødt til at købe nogle komponenter i Kina.

Behov for mindre bureaukrati

Bedre vilkår for produktion af udstyr er afgørende – men gør det ikke alene. For at EU kan nå sit klimamål om minimum 55 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030, er det også nødvendigt at gøre det lettere at få godkendt VE-projekter. Ifølge WindEurope forhindres op mod halvdelen af de nødvendige projekter af bureaukrati, så flere lande bør følge Tyskland, der med succes har gjort det lettere at opføre grønne projekter.

En del af det puslespil, der til sammen udgør den grønne omstilling, handler også om at investere i elnet, havne, skibe, kraner og uddannelse af arbejdskraft. Også her er der flaskehalse, der kræver politisk handling, mener WindEurope.

Vigtigt at fokusere på andet end pris

Et ofte diskuteret emne handler om prisen på den grønne omstilling. Priserne på råvarer steget, hvilket ifølge Viktoriya Kerelska har trukket priserne på europæiske vindmøller op med over 30 procent over de seneste to år.

– En af løsningerne er at styrke de kriterier, der handler om andet end pris, ved udbud af vindenergiprojekter. Hvis auktionerne kun handler om pris, bliver det et ‘race to the bottom’, siger Viktoriya Kerelska, der glæder sig over, at Europa-Kommissionen i forbindelse med Net Zero Industry Act foreslår, at inkludering af ’non-price criteria’ som udgangspunkt bliver bindende for offentlige VE-udbud.

Ikke-pris kriterier kan for eksempel handle om beskyttelse/fremme af biodiversitet, miljømæssig bæredygtighed, systemintegration, energioptimerede forsyningskæder og sociale forhold.

– Der er gode elementer, men vi har behov for en bredere definition af, hvilket kriterier, der kan inddrages, siger Viktoriya Kerelska fra WindEurope, der bl.a. argumenterer for, at det skal give point ved auktioner, hvis vedvarende energi kan øge den europæiske produktion, give høj cybersikkerhed og leve op til høje standarder indenfor miljø, sociale forhold og ledelse (ESG).

En vigtig ’detalje’: WindEurope er stærkt imod en mulig undtagelse for brug af ’non-price criteria’, hvis omkostningerne ved et projekt stiger med ti procent. Den regel vil underminere hele ideen med de ekstra kriterier, mener brancheorganisationen.

Ønskes: ’Made in Europe’

– Vi har lige nu chancen for at skabe et godt regelværk i Europa. Net Zero Industry Act er stadig for svag, så jeg håber, at Danmark hæver stemmen, siger Viktoriya Kerelska, der ser en reel risiko for, at Europas grønne omstilling vil blive ’Made in China’ og ikke som ønsket ’Made in Europe’.

Udover at præge den grønne industriplan har WindEurope også et løbende fokus bl.a. på revitaliseringen af EU’s VE-direktiv og det forslag til elmarkedsreform, der er på vej gennem det politiske maskinrum.

Flere artikler om 'Energi til et Europa under forandring'