Prisen skal være god, hvis BASF skal købe dansk brint
Verdens største kemikoncern ligger i Tyskland og er oplagt aftager af grøn dansk brint - men markedet er globalt, og det handler først og fremmest om konkurrencedygtige priser. Det var et af budskaberne, da forskellige led i den elektriske værdikæde - fra producenter, distributører til aftagere - debatterede Danmarks rolle i et elektrisk Europa. Debatten bød også på et investeringsfif: Sæt penge i kabler!
Før det egentlige Topmøde 2024 begyndte havde Green Power Denmark inviteret sine medlemmer til at deltage i oplæg om formiddagen. Debatten om Danmarks rolle i et elektrisk Europa mellem repræsentanter fra forskellige dele af den grønne værdikæde trak fulde huse.
– Danmark er kendt i Europa for jeres VE-ressourcer, og som nabo ser vi et potentiale i planerne om at bygge et brintrør til Tyskland. Men det er også vigtigt at have for øje, at BASF opererer i et globalt marked, hvor det først og fremmest handler om konkurrencedygtige priser, fortæller David Schweinfurth, Senior Manager i tyske BASF, på Green Power Denmarks Topmøde 2024. Her taler han om Danmarks rolle i et elektrisk Europa i en velbesøgt paneldebat.
BASF er som verdens største kemivirksomhed en oplagt aftager til noget af den grønne brint, der står til at strømme fra Danmark til Tyskland, når planerne om et dansk brintrør realiseres. BASF har en ambition om, at 60 procents af virksomhedens energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder i 2030, og at virksomheden er klimaneutral i 2050.
– Vi er nødt til at satse på forskellige teknologier for at sænke vores C02-udledninger, som vi forholder os meget konkret til. Direkte elektrificering, indirekte elektrificering, CCS og andre lagringsteknologier spiller alle en rolle, da de hver især har deres fordele og ulemper, siger David Schweinfurth.
Sammen med Vattenfall har BASF bl.a. investeret i verdens største havvindmøllepark – Hollandse Kust Zuid i Nordsøen (139 havvindmøller med en kapacitet på 1,5 GW) og er snart er klar med Tysklands hidtil største elektrolyseanlæg (54 MW).
Mere el, mindre biomasse - men ventetiden er et problem
Men det er ikke kun tyske kemikoncerner og industrikæmper, der skal elektrificere. Henrik Plougmann Olsen, CEO i forsyningsselskabet HOFOR der bl.a. leverer varme til 1,1 million danskere i hovedstadsområdet, giver tilhørerne et indblik i arbejdet med at elektrificere den danske hovedstad.
– Vi har en ambition om at øge produktionen af vedvarende energi, og forhåbentlig har vi til næste år truffet investeringsbeslutninger på 500 MW og 2 GW i 2030. Den anden del i strategien handler om at elektrificere fjernvarmen ved hjælp af varmepumper og elkedler, siger han.
Ifølge Henrik Plougmann Olsen skal implementeringen af varmepumper og elkedler i første omgang hjælpe med at reducere biomasseproduktionen med en tredjedel. Det vil sænke de danske C02-udledninger betragteligt, hvis det lykkes.
– Vi havde i sin tid et mål om at komme af med kul, og det kom vi. Biomasse er en omstillingsteknologi, som vi heller ikke vil være afhængige af for evigt. Ambitionen er at reducere biomassen for i stedet at øge afhængigheden af elektricitet, siger han
Med de lange ventetider på VE-projekter kan Henrik Plougmann Olsen dog bekymre sig om udbygningen sker i tide, for uden de nødvendige vindmøller og solceller er der ikke meget mening i at investere i varmepumper og elkedler.
– F.eks. havde vi i HOFOR en havvindmøllepark, der stod klar til at køre, men blev stoppet på grund af flagermus. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til natur- og dyreliv, men sommetider er du nødt til at prioritere, og jeg savner en bedre balance i hensynet til natur versus klima, siger han.
Invester i kabler
Vicepræsident i Energinet Hanne Storm Edelfsen minder om, at Danmark og Europa står foran en kæmpe udfordring. Energinet har til opgave at styrke og udvide 2700 kilometers transmissionsnet og ser samtidig ind i etableringen af brintinfrastruktur og energiøer, der er afgørende for at nå klimamålet.
– Hvis nogle har penge til at investere, så gør det i kabler og kabelvirksomheder, fordi i øjeblikket er konkurrencen for lille, hvilket giver lange ventetider og presser priserne ekstraordinært højt op, siger Hanne Storm Edelfsen.
Ifølge hende har vi mange af løsningerne, men er allerede forsinket, og derfor er vi nødt til at skalere og øge tempoet i den grønne omstilling – og det kan ikke gå hurtigt nok, omend nogle af de politiske mål kan vente.
– Der bliver talt meget om 2030, men set ud fra et systemperspektiv, så er der ting, der kan vente til efter 2030. For eksempel kan vi vente med at bygge de store projekter i Nordsøen til Europa er klar. Men vi skal være langt bedre til at samarbejde på tværs, og vi skal gå i gang med at koordinere og planlægge nu, fordi det tager lang tid, siger hun.
Hvis nogle har penge tilbage til at investere, så gør det i kabler og kabelvirksomheder, fordi i øjeblikket er konkurrencen for lille, hvilket giver lange ventetider og presser priserne ekstraordinært højt op.
– Set fra vores perspektiv har tidens strukturelle udfordringer og flaskehalsene i værdikæden gjort det mindre rentabelt at investere i projekter. Der er behov for, at staten tager et større ansvar i forhold til risikofordelingen, og det ser ud til, at man i Tyskland har været hurtigere til at nå den erkendelse end i Danmark, siger Thomas Young Hwan Jensen, Head of Regulatory Affairs Denmark & Hydrogen Nordics i RWE Renewables.
