Rekord: Flere timer med negative elpriser end nogensinde
Den ene opsigtsvækkende rekord efter den anden bliver sat på elmarkedet, og nu bliver der tilføjet endnu én til samlingen i form af flest timer med negative elpriser. Det viser behovet for elektrificering, fleksibelt elforbrug og lagring.
Foto: M-Production / Colourbox
Tirsdag den 19. september blev der sat en elrekord. Her blæste prisen på strøm helt i bund, og i halvdelen af døgnets timer var den rene elpris negativ. Dermed indtager 2023 førstepladsen over flest timer med minus foran den rene elpris i Danmark.
I alt har 2023 budt på 302 timer – samlet for begge prisområder DK1 og DK2 – med negative elpriser. Det tidligere rekordår var 2020 med 281 timer.
– Antallet af negative elpriser er steget i takt med, at vi har fået mere sol- og vindenergi i vores elsystem. Fænomenet opstår typisk, når mængden af billig, grøn strøm overgår forbruget. Så får vi typisk et priskryds mellem udbud og efterspørgsel på 0 kroner eller lavere, siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.
Han understreger, at negative elpriser er et udtryk for en ubalance mellem produktionen af vedvarende energi på den ene side og det grønne forbrug på den anden side.
– Lave og negative elpriser er et vigtigt signal fra markedet om, at der er rigelig grøn og billig strøm til rådighed. Det skal få forbrugerne til at agere fleksibelt og for eksempel flytte opladningen af elbilen til de timer. Samtidig er de negative priser en påmindelse om, at vi skal have sat fart på elektrificeringen og udviklingen af lagring af strøm. Det handler bl.a. om Power-to-X, hvor vi omdanner grøn el til brint og på den måde gemme strømmen til tider med lav produktion af el fra vindmøller og solceller, siger Kristian Rune Poulsen.
De negative priser en påmindelse om, at vi skal have sat fart på elektrificeringen og udviklingen af lagring af strøm.
Elafgift gør negative priser positive
Men ifølge Green Power Denmarks energianalytiker står Danmarks høje elafgift i vejen for et fleksibelt elforbrug, hvor man bruger strømmen, når den er grøn og billig og kommer i rigelige mængder. Selvom elprisen bliver negativ, skal forbrugerne nemlig som regel stadig have penge op af lommen.
Typisk er elprisen kun negativ med nogle få øre, og oven i den pris skal forbrugerne blandt andet lægge elafgift. Her har Danmark den højeste afgift på strøm i Europa, efter politikerne i sommer satte den op til 69,7 øre/kWh.
– Efteråret og vinteren med høje priser på energi har vist, at forbrugerne reagerer på prissignaler og kan flytte forbruget til tidspunkter, hvor strømmen er grøn og billig. En sænkelse af elafgiften til EU’s minimumsniveau vil gøre det nemmere at skelne mellem høj og lav pris på strøm. Det kan understøtte det fleksible forbrug, der er vigtig i den grønne omstilling, forklarer Kristian Rune Poulsen.
En sænkelse af elafgiften til EU’s minimumsniveau vil gøre det nemmere at skelne mellem høj og lav pris på strøm. Det kan understøtte det fleksible forbrug, der er vigtig i den grønne omstilling.
Nyt fænomen: Lave priser om sommeren
Negative elpriser er ikke et nyt fænomen. Men udover antallet af timer er det ifølge Kristian Rune Poulsen dog bemærkelsesværdigt, at sommerhalvåret har budt på så mange dage med negative elpriser.
I Danmark, som sammen med Tyskland oftest har oplevet negative elpriser, er fænomenet tidligere opstået, når det har blæst meget samtidig med, at forbruget er lavt. Det kan for eksempel være stormvejr i juleferien.
– Udbygningen af solceller i Danmark og resten af Europa har skabt et nyt mønster, hvor elprisen kan blive trykket langt ned på en solrig forårslørdag eller sommersøndag. Det er et mønster, som vil blive mere udtalt i fremtiden, siger Kristian Rune Poulsen.
Hvordan opstår negative elpriser?
Negative elpriser kræver først og fremmest, at elproducenter tilbyder deres strøm til negativ pris. Det kan ske, fordi anlægget enten ikke kan stoppe med at producere strøm, eller fordi det godt kan betale sig at producere strøm til på trods af negative priser.
- Det kan hænge sammen med, at der er forskellige støtteordninger eller nettomålerordninger for hustandssolceller, som gør, at producenter ikke udsættes for de negative elpriser. I sådanne tilfælde ender staten (eller det øvrige samfund) med at dække producenternes tab.
- Andre producenter kan have indgået en fastpriskontrakt, som sikrer en vis pris for strømmen. Her vil det være køberen af strøm, som indkasserer tabet ved de negative elpriser.
- Nogle grønne elproducenter kan desuden leve med mindre negative elpriser i enkelte timer, fordi de udover at sælge strømmen, også kan sælge grønne certifikater. En stigende efterspørgsel på grønne certifikater har betydet, at de nu har en reel værdi for de grønne producenter.
- For kraftværker gælder det også, at de kan vælge at køre deres kraftværk på lavlast ved negative priser, for at undgå at bruge unødigt brændsel på en opstart af kraftværket, når de igen kan producere til højere elpriser.
