Store batterier er det grønne energisystems schweizerkniv

Der er gode grunde til, at energiselskabet EWII har valgt at placere Danmarks hidtil største batterianlæg som nabo til højspændingsstationen nær Hasle på Bornholm. Placeringen er ideel til at hjælpe Energinet med at holde højspændingsnettet på solskinsøen i balance, og så er det helt tæt på vindmøller i Østersøen og det søkabel til Sverige, der i dag er bornholmernes eneste forsyningslinje.

- Batteriet kan holde hele Bornholm kørende med strøm i cirka en time. Hvis søkablet svigter, kan vi hurtigt koble batteriet til og forsyne øen, mens kedlerne på det lokale kraftvarmeværk varmer op. Vi håber, at det med tiden kan blive en løsning til gavn for bornholmerne i tilfælde af nedbrud, siger Claus Møller, direktør for kommerciel infrastruktur i EWII, der har hjemsted i det jyske trekantområde, men hvis elnetselskab Trefor overtog det bornholmske elnet i 2021.

Batteriet går i drift i andet halvår af 2024 og skal i første omgang levere systemydelser til Energinet. Det betyder, at batteriet kan stå klar til med få sekunders varsel at fange udsving og yde fleksibilitet i nettet ved at tilføre eller lagre strøm efter behov. På den måde kan batterisystemer afhjælpe ubalancer og forhindre strømafbrydelser i et energisystem, der i stigende grad bygger på fluktuerende elproduktion fra sol og vind.

Øget indtjening

Batterierne kan også være en indbringende forretning for aktører i elmarkedet, fordi de giver mulighed for at lagre den grønne strøm, når den er rigelig og billig og sælge den igen, når den er knap og dyr. I spidsperioder kan batterier forbedre businesscasen med 20-25 pct., lød det fra Søren Rygaard, Origination Manager i Danske Commodities på en temadag om potentialet i store batterisystemer, også kaldet Battery Energy Storage Systems eller bare BESS.

- I Danmark drømmer vi om et brintsamfund, men på nuværende tidspunkt er energitabet fortsat for stort til at tjene kommercielt på Power-to-X. Udviklingen i batterier viser bedre resultater, og min påstand er, at vi kommer til at se en eksponentiel kurve, hvor batterier, lige som med solcellerne, bliver billigere og billigere, siger Claus Møller.

Batterianlægget på Bornholm har en samlet kapacitet på 30 megawatt (MW) og 43 megawatt-timer (MWh), svarende til 11,5 millioner AA-batterier af den type, der er i vores fjernbetjeninger, lommelygter mv.

Derudover har EWII også flere batterianlæg i Trekantområdet og et anlæg på 2 MW/2,2 MWh hos LORC på Odense Havn, der som det første fik tilladelse til at levere systemydelser til Energinet. Indtil videre har EWII investeret omkring en kvart milliard kroner i batteriteknologi.

- I Danmark taler vi stadigvæk om BESS-teknologi som en ny ting, men hvis du kigger rundt i verden, så er efterspørgslen allerede til stede. For eksempel har Holland besluttet at installere 9 GW frem imod 2030. Der er tre gange så mange hollændere, som der er danskere, hvilket betyder, at vi skulle finde plads til 3 GW batterier, og lige nu er vi på 67 MW, der er ved at blive købt og sat op, siger Claus Møller.

Vækstpotentiale

Det er ikke kun i Holland, at der investeres massivt i batteriteknologi. Verdens til dato største anlæg hedder Moss Landing og står i Californien, hvor en batteripark på 750 MW/3 GWh har erstattet et gasfyret kraftvarmeværk.

En ny analyse fra Aurora Energy Research forudser en mangedobling i den installerede kapacitet fra batterianlæg i Europa – fra 7,1 GW i dag til 51 GW i 2030 og 98 GW i 2050.

I Storbritannien har Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) besluttet at opføre et projekt på 500 MW/ 1 GWh, og i Tyskland har Obton indgået aftale med Kyon Energy om 600 MW ny batterilagerkapacitet over de næste tre år.

- I Tyskland er behovet for lagring kæmpestort, og der er allerede nu et marked for batterilagring. Desuden er de regulatoriske rammer for batteridrift på plads, og det betyder, at der er gode forretningsmuligheder på området, siger Torsten Lauritsen, VP, Head of Energy Storage & Power Portfolio Management i Obton.

Det tyske energiforskningsinstitut Fraunhofer ISE estimerer, at efterspørgslen på batterilagring alene i Tyskland i 2030 vil nå over 100 GW. Indtil videre er der kun dækket omkring én GW, hvilket ifølge Torsten Lauritsen viser det enorme vækstpotentiale.

- I Danmark er behovet ikke af samme størrelse, og p.t. er der en uhensigtsmæssig tarifafregning, hvilket er helt anderledes i Tyskland, hvor lovgivningen fritager batterianlæg, der er tilkoblet senest i 2029, for nettariffer på den energi, som batterierne oplades med, siger han.

Grøn balance i fremtiden

Green Power Denmarks beregninger viser, at Danmark i et presset vejrscenarie kan mangle op til 2,6 GW elproduktionskapacitet i 2030 og 4,8 GW i 2025 for at sikre el i danskernes stikkontakter. Det er især en udfordring på kolde vinteraftener, hvis elforbruget til opvarmning er højt, og det samtidig er vindstille og mørkt, så hverken vindmøller eller solceller producerer strøm.

Dobbelt tarif

Udrulningen af storskala-batterier er en regulatorisk udfordring i Danmark, fordi lagring af strøm ikke betragtes som en selvstændig ydelse, men som en kombination af forbrug og produktion - og derfor pålægges tariffer som begge i elnettet. Samtidig er der blandt andet udfordringer med tilladelser, hvor det i én kommune tager dage at få godkendt en byggeansøgning, mens det kan tage måneder i andre kommuner. 

- BESS-batterier er stadig meget nyt i Danmark, og derfor skal reguleringen støves af, så teknologien udnyttes bedre herhjemme. Internt kigger vi på om tariferingen er hensigtsmæssigt skruet sammen, og vi opfordrer Energinet til at gøre det samme. Der er også brug for et eftersyn af planloven, der gør det lettere og hurtigere at opstille batterianlæg ude i kommunerne, siger Martin Dam Wied, afdelingschef for Termisk og Handel i Green Power Denmark. 

Green Power Denmarks modelberegninger viser, at Danmark i et presset vejrscenarie kan mangle op til 2,6 GW elproduktionskapacitet i 2030 for at sikre el i stikkontakten. Sammen med andre teknologier er batterier en de løsninger som kan holde elnettet kørende og hjælpe energisystemet i pressede perioder, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.

Stejl læringskurve

Hos Energinet ser man også en støt stigende interesse for storskala-batterier og andre lagringsteknologier, der kan balancere et stadigt grønnere energisystem.

– Vi står alle sammen med en stejl læringskurve, og der er til tider udfordringer med regler og regulering for batterianlæg. Når det er sagt, så er der også en hensigt med reglerne og det er at gøre det teknologineutralt, så teknologier kan konkurrere på lige vilkår med hinanden og sikre et sikkert og stabilt elnet, siger Kia Marie Jerichau, direktør for balancering og fleksibilitet i Energinet.

Hun er dog også nysgerrig på, hvordan vi får implementeret flere storskala-batterier i det danske elsystem.

- Jeg er enig i, at vi ikke bruger nok tid på at tale om batterier som en kilde til balancering. Grundlæggende handler det om at tydeliggøre værdien af den fleksibilitet, som batterier bidrager med, fordi der er en god businesscase at hente, hvis batterierne drives klogt, siger Kia Marie Jerichau.

Kort og godt om batterisystemer

• Store batterisystemer – på engelsk kaldet Battery Energy Storage Systems eller bare BESS – kan bruges til at stabilisere elnettet, fordi de på et øjeblik kan gå fra standby til fuld effekt i tilfælde af forstyrrelser i driften af nettet, fx udfald af elproduktion eller større produktion end forventet.
• Et batteri måles dels ved dets ydeevne eller kapacitet i fx megawatt (MW) og den samlede størrelse i fx megawatt-timer. Det betyder, at EWII’s kommende batteri på Bornholm på 30 MW/43 MWh kan aftage eller levere strøm med en maksimal effekt på 30 MW i knap halvanden time.
• Batterier kan bruges både kommercielt i elmarkedet til køb og salg af strøm og til frekvensstyring mod betaling for at minimere risikoen for strømnedbrud. > Omkostningerne til batterier falder i et enormt tempo. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, er prisen på lithium-ion batterier faldet med 90 pct. siden 2010.
• Batterianlæg har længe været en faktor i Australien, Storbritannien og USA, hvor storskala-batterier den 17. april 2024 var med til at balancere over 6 GW i det californiske elnet.
• I EU har lande som Tyskland, Holland, Belgien og senest Sverige investeret massivt i batteriteknologi.

Artiklen er første gang bragt i Green Power Denmark Magasinet