Uundgåeligt nettab koster elnetselskaber dyrt

Alle elnetselskaber i hele verden – herunder de danske – taber mere eller mindre energi, når de distribuerer eller transporterer elektricitet rundt i systemet. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være fremover. Men nettab får nu mere opmærksomhed end normalt, fordi det koster netselskaberne rigtig mange penge.  

Ved indgangen til 2022 var elnetselskabernes årlige forventede omkostninger til nettab cirka 1,5 mia. kr. For 2023 viser beregninger på nuværende tidspunkt, at omkostningerne til nettab bliver på cirka 4,5 mia. kr., hvilket smitter af på de tariffer, kunderne skal betale.

Men hvorfor opstår der nettab, og hvad kan netselskaberne gøre ved det?

Når strøm løber mellem anlæg, der producerer elektricitet, og elkunder, går der energi tabt undervejs i form af varme i kabler, varme i luftledninger og varme i transformere. Mekanismen svarer til den, der gør sig gældende, når ens mobiltelefon står til opladning, og opladeren bliver varm, forklarer civilingeniør Jens Zoëga Hansen fra Green Power Denmark.

– De tekniske nettab opstår i luftledninger og kabler samt på transformerstationer mellem de forskellige spændingsniveauer i elnettet. Nettabet varierer bl.a. i forhold til hvilken belastning, komponenterne udsættes for. Jo større belastning desto større nettab, siger Jens Zoëga Hansen.

En af landets største indkøbere af el

Det danske nettab i distributionsnettet ligger nogenlunde konstant på knap fire procent. Da de 40 små og store netselskaber ifølge lovgivningen skal købe den tabte elektricitet på spotkontrakter, stiger omkostningerne i øjeblikket under den europæiske energikrise.

– Hver gang elprisen stiger med en krone, koster det os ca. en halv milliard kroner, konstaterer funktionschef Cäthe Juul Bay-Smidt fra Cerius og Radius, der med et nettab på ca. 500 GWh er blandt Danmark største indkøbere af elektricitet.

Cerius og Radius har på grund af omkostningerne til nettab og inflation været nødt til at varsle stigende tariffer og abonnementer fra nytår. For en gennemsnitlig husstand eksempelvis i Sydsjælland betyder det en stigning på 37 kr./måned for en lejlighed med et forbrug på 2.000 kWh og 67 kr./måned for et parcelhus med et forbrug på 4.000 kWh om året.

– Vi gør, hvad vi kan for at holde nettabet nede. Vi gør det i den daglige drift, hvor vi forsøger at fordele belastningen på vores komponenter, og vi gør det, når vi renoverer og planlægger nye anlæg. Nettabet er uundgåeligt, og det er ikke blevet større de seneste år – men det er omkostningerne desværre, siger Cäthe Juul Bay-Smidt fra Cerius og Radius, der i oktober laver offentlige udbud for nettabet de næste to år.

Større nettab i andre lande

På trods af de markante omkostningsstigninger til nettab udgør betalingen til de lokale netselskaber fortsat en begrænset del af danskernes elregning, hvor den rene elpris aktuelt fylder klart mest efterfulgte af afgifter og moms til staten.

På landsplan udgør nettabet i omegnen af 1,3 mia. kWh. Nettabet ser måske voldsomt ud, men et tab på knap 4 procent i det danske distributionsnet er ifølge The Council of European Energy Regulators (CEER) lavt set i en europæisk sammenhæng. Sverige ligger på samme niveau, men for eksempel har både Holland (4-5 procent), Belgien (4-4,5 procent) og Tyskland (7-8 procent) større nettab.

Norge har et mindre nettab end Danmark på distributionsnettet – men et større på transmissionsnettet, så samlet er det norske nettab (5,5 procent) større end det totale danske nettab (4,5 procent).

Alder og kvalitet på komponenter

Ifølge Jens Zoëga Hansen kan der være mange komplicerede forklaringer på forskellene mellem de enkelte lande og mellem de enkelte netselskaber - udover geografiske og historiske variationer bl.a. i forholdet mellem luftledninger og kabler.

En af de øvrige forskelle handler om alder og kvalitet på de rigtig mange transformere, der står på netstationer (0,4/10 kV) og på hovedstationer (10/50-60 kV). Disse ca. 72.000 transformere (alene på distributionsnet i Danmark) har en teknisk levetid på 40 år, men ofte tjener de samfundet i endnu flere år. Transformerne har et tomgangstab, der udmønter sig i overskudsvarme og brummen.  

– Netselskaberne har ofte købt de bedste transformere på markedet til naturlig udskiftning og nyetablering. De har også været gode til at optimere deres anlæg. Takket være EU-krav går trenden overalt i Europa i retning af mere energieffektive transformere. En transformer købt i 2022 er mere effektiv end en købt i 1970, fastslår Jens Zoëga Hansen.

Elnetselskaberne har altid forud for en investering i transformatorer og kabler vurderet, om det kan betale sig at give lidt mere for at få en billigere langsigtet drift. Det sker også ved renoveringer, men hverken transformere eller kabler er noget man ’bare lige’ skifter, før de nærmer sig den tekniske levealder – nettab eller ej. Transformere er dyre, og kabler kræver dyrt gravearbejde.

Aktuelt har netselskabernes forrygende travlt med at nettilslutte både nyt forbrug (fx til opladning af elbiler) og produktion (fx fra vindmøller og solceller). Også her regner netselskaberne naturligvis på optimal størrelse på evt. nye transformere og tværsnit på de nødvendige kabler. Nettab er altså med i de økonomiske kalkuler, når der dimensioneres nye kabler og planlægges indkøb af nye transformere.

God balance mellem forbrug og produktion

Også strukturudviklingen på elnettet har indflydelse på nettabet. I Danmark løb al strøm for 40 år siden fra kraftværker på 400 kV-niveau og ned mod huse og lejligheder på 0,4 kV-niveau. Siden har vi fået masser af decentral kraftvarme, vindmøller og solceller, der føder ind på distributionsnettene. Elnettet er så at sige ved at blive vendt på hovedet.     

– En tommelfingerregel er, at de lokale nettab er mindre, hvis der er en god balance mellem produktion og forbrug. Jo mere, vi skal transportere over længere afstande, desto større bliver nettabet, siger Jens Zoëga Hansen.

Lige præcis den pointe kan NOE Net, der driver elnet i området omkring Holstebro og Lemvig, tale med om. NOE Net har et nettab på 19,5 GWh om året. Ligesom alle andre netselskaber skal NOE Net købe nettabet på det frie elmarked, hvilket smitter af på tarifferne for kunderne i netområdet.

Direktør Per Strøm Kristensen fra NOE Net oplyser, at luftledninger, kabler og transformere under drift med hård belastning kan blive opvarmet til 60-70 grader.

– Sætter en fugl sig på en så varm luftledning, vil den sige av-av-av og flyve videre. Hvad vi kan gøre for at reducere nettabet? Vi kan investere i tykkere kabler og større transformere. Det vil reducere nettabet, men så vil omkostninger til nettet stige endnu mere, siger Per Strøm Kristensen.

Noget, der vil hjælpe på længere sigt, er at få en bedre regional balance mellem produktion og forbrug og elektricitet. NOE Net har ind imellem - på tidspunkter med kraftig blæst til områdets mange vindmøller - ti gange så stor elproduktion som elforbrug.

– Power-to-X-anlæg, biogasanlæg og varmepumper er mere end velkomne her i Nordvestjylland. Vi ser en masse planer, men de fleste af dem er indtil videre fugle på taget, men lokale forbrugsanlæg vil klart være med til at reducere nettabene, siger Per Strøm Kristensen.