FOLKEMØDE

Vedvarende energi skal have fasttrack-ordning

Det tager for lang tid at gennemføre den grønne omstilling ude i kommunerne og på havet. Energisektorens virksomheder er klar, befolkningen er klar og pengene er klar til at blive investeret. Men det skal gå hurtigere, hurtigere, hurtigere lød budskabet til klimaministeren på Klima- & Energiscenen.

Debat på Folkemødet 2023 - Ken Damsgaard, Kristian Jensen, Nadia Gullestrup og Lars Aagaard

Fra debatten på Klima- & Energiscenen fra venstre: Kent Damsgaard, Kristian Jensen, Nadia Gullestrup og Lars Aagaard. Foto Rikke Sofie Storgaard

De fleste bilister har nok prøvet at  sidde i en kø på motorvejen og drømt sig afsted til en bred og lynhurtig tysk autobahn. Tænk, at kunne trykke speederen i bund og komme meget hurtigere til destinationen. Et drømmescenarie både for bilister til og fra årets tætpakkede Folkemøde, men i den grad også for den danske energisektor, som drømmer om at gennemføre den grønne omstilling meget hurtigere.

Alt imens der er både behov og ønsker for landvind, sol og havvind, så føles tempoet fra tanken om et VE-projekt opstår, til det er færdiggjort, som hastigheden ud af Rønne lige efter et færgetræk.

– Regeringen har store visioner og ideer, og det er vi glade for. Men vi bliver frustrerede over, at det tager 9-11 år, fra man har ideen om havvindmøller, til de står oppe. Vi ønsker en grøn fasttrack-ordning, sådan at grønne projekter bliver lagt øverst i sagsbunken og behandles først. På den måde kommer grønne projekter før folk der ønsker en ny carport, slog Nadia Gullestrup, forperson i Ungeklimarådet, fast under debatten 'Hurtigere, hurtigere, hurtigere', som fandt sted fredag formiddag på Folkemødet.

Vi ønsker en grøn fasttrack-ordning, sådan at grønne projekter bliver lagt øverst i sagsbunken og behandles først.
Nadia Gullestrup, forperson i Ungeklimarådet

Green Power Denmark kom med tre klare ønsker, der skal øge hastigheden i den grønne omstilling: fokus på land efter stor aftale for havvind, mulighed for at investere mere og tidligere i elnettet, og elektrificering af erhvervslivets produktionsapparat.

– Når man ser på Energistyrelsens fremskrivning, så er produktionskapaciteten fra vindmøller faldet med 27MW ved årets udgang, fordi der pilles mere ned, end der stilles op. For at vende den udvikling og få flere vindmøller op på land, skal vi gøre nogle ting anderledes. Vi skal eksempelvis undlade at afvise hele ansøgningen til en vindmøllepark pga. en lille fejl i ansøgningen og kun se på den lille fejl. Samtidig kan klageadgangen samles over en mere samlet periode, så alle klager sagsbehandles samtidig, foreslog Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

En del af at gøre det hurtigere er at inddrage borgerne tidligere fremhævede Nadia Gullestrup, der blev suppleret af Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension.

– Mine medlemmer (pensionskasserne, red.) har stået med solcelleprojekter, der var klar til at blive investeret i, og har så mødt, at kommunerne først kan se på ansøgningen om 1,5 år. Det er ikke en kritik af sagsbehandlerne, men en konstatering af, at det ikke er godt nok, og at vi må kunne gøre det smartere, påpeger pensionschefen.

Manden med mulighederne for at trykke på speederen og fjerne køerne lod tilhørerne til debatten vide, at regeringen er i gang med at gøre noget, bl.a. ved at etablere NEKST’en, der skal kortlægge benspænd.

– Benspænd er frustrerende for os alle, men man skal ikke bilde nogen ind, at reglerne er der uden grund. Man skal huske, at når det skal gå hurtigere, så skal der være en anden balance, sagde Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister.

'Elnettet er fucking fascinerende'

En barriere for hurtigere grøn omstilling og elektrificering er adgangen til elnettet, og Green Power Denmark har flere gange i løbet af 2023 lanceret analyser, der viser behovet for at investere mere og på forkant med den grønne elproduktion og -forbrug, der kommer.

Elnettet er fucking fascinerende. Det er menneskets største maskine, og vi er forbundet fra Nordkap og ned til Erdogan i Tyrkiet.
Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister

– Det er de nye forbrugere og den øgede forbrug, der skal betale for udbygningen. Den ekstrabetaling kan sikre, at vi kan udbygge elnettet i tide, sagde Kristian Jensen

– Den dag Folketinget vedtog loven om direkte linjer fik jeg gåsehud. Elnettet er fucking fascinerende. Det er menneskets største maskine, og vi er forbundet fra Nordkap og ned til Erdogan i Tyrkiet. Udfordringen elnettet er hele tiden at finde balancen. Kommer vi først bagud, når det handler om infrastruktur, så er det sindssyg svært at indhente, og samtidig hvis vi investerer for meget for tidligt, så er der kun de eksisterende kunder til at betale, så det svære er at finde balancen. Vi skal se på, hvordan vi løser det, så man ikke ukritisk investerer, lød det fra Lars Aagaard.

Der er en kæmpe appetit på elnet, da det er en forudsætning for bl.a. PtX-eventyret rundt om i Danmark.

–  Når delegationer af vestjyske borgmestre nu besøger Christiansborg og ikke længere beder om en motorvej, men i stedet beder om brintrør og elnet, så er der noget om snakken, påpegede Kristian Jensen.

Nyheder direkte i din indbakke?