Vestager: Når Ukraine bliver medlem af EU, skal vi stå lidt tidligere op
Geopolitik påvirker i stigende grad det europæiske (energi)system. Margrethe Vestager, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen, forventer en snarlig udvidelse med lande mod øst og sydøst, for alternativet til en tættere tilknytning til EU er, at de bliver en del af den russiske eller kinesiske interessesfære.
Kækt, tænksomt og med en stor portion humor svarer Margrethe Vestager siddende i en blød stol på spørgsmål fra DJØF’ere i Den Danske Kirke i Bruxelles. Foto: Jesper Tornbjerg.
Ukraine er – selvfølgelig – et af de største samtaleemner i Bruxelles anno 2023. Milliarder af euro bliver bevilget løbende, og der ses med dyb respekt på ukrainernes evne til at forsvare sig selv overfor de russiske aggressioner. Krigen har også fået de 27 medlemslande til at revurdere deres energipolitik til en hastig omlægning bort fra russisk naturgas.
Kampen mellem det autokratiske Rusland og det demokratiske Ukraine tvinger EU-politikere til at tage stilling til, om de godt 40 millioner ukrainere skal være medlem af EU. Og ja, Ukraine (og Moldova) har en fair chance for at blive medlem ret hurtigt, vurderer den dansk udpegede EU-kommissær, Margrethe Vestager:
– Alt det, vi tager for givet, dør ukrainerne for nu. Jeg er en varm tilhænger af optagelse af Ukraine. Det er et land, der har været plaget af systemisk korruption. Det er nu udsat for store ødelæggelser, så Ukraine skal bygges op igen, lyder det fra Margrete Vestager på et velbesøgt møde arrangeret af DJØF Belgien i Den Danske Kirke i Bruxelles.
Tænketankens strategiske fremsyn
Dansk energi- og klimapolitik hænger uløseligt sammen med, hvad der foregår mellem EU’s Ministerråd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. I en serie med nyheder, interviews og reportager sætter Green Power Denmark fokus på et Europa under forandring.
Kækt, tænksomt og med en god portion humor svarer Margrethe Vestager siddende i en blød stol på spørgsmål fra DJØF’erne. Et reklameindslag bliver der også plads til: Direkte fra tryk medbringer Vestager en publikation, '2023 Strategic Foresight Report', hvor Europa-Kommissionen som tænketank forsøger at tænke frem i tid.
Margrethe Vestager har som ledende næstformand i Europa-Kommissionen frem til slutningen af 2024 bl.a. ansvar for digitalisering, der sammen med klima har været og er de helt store prioriteringer for Ursula von der Leyens igangværende periode som formand; en periode, der i øvrigt har været præget af sikring af vaccinationer mod corona og håndtering af krigen i det østlige Europa.
Energi- og klimaplanen RePowerEU, der skal hjælpe medlemslandene til at spare energi, producere ren energi og diversificere sine energiforsyninger, er en direkte konsekvens af Ruslands invasion. Succes: På otte måneder er det lykkedes at barbere 80 procent af den fossilgas, Rusland har eksporteret i rør til EU-landene.
Ukraine blev fire timer før den russiske invasion den 24. februar afkoblet det russiske elnet. Ukraine og Moldova blev elmæssigt synkroniseret med det kontinentale Europa den 16. marts 2022.
Det samme døgn Rusland invaderede Ukraine blev det ukrainske elnet synkroniseret med det europæiske energisystem fremfor det russiske...
Lynhurtig besvarelse med folkelig deltagelse
I forhold til optagelse i EU noterer Margrethe Vestager sig, at Ukraine midt i krigens rædsler med bred folkelig deltagelse har svaret lynhurtigt på indledende spørgsmål fra Europa-Kommissionen.
Ifølge Margrethe Vestager har Ukraine også taget fat i en uhyre perspektivrig digitalisering af samfundet. Med digitaliseringen vil de ukrainske myndigheder kunne følge en større del af flowet af penge i samfundet.
– Med digitaliseringen kan de ’skære hænder’ af dem, der modtager korruption, påpeger Margrethe Vestager.
Kritiske råstoffer i undergrunden
Ukraine har en kæmpestor landbrugsproduktion og har i sin undergrund enorme rigdomme.
Ifølge Washington Post findes 117 af de 120 mest brugte mineraler og metaller i Ukraine. En del af dem står på EU’s liste over kritiske råstoffer og bliver adresseret i EU’s kommende lovgivning som følge af ’The Critical Raw Materials Act’, der forhandles i øjeblikket for at styrke EU-landenes selvforsyning bl.a. i forhold til Kina og muliggøre grøn omstilling og digitalisering.
➤ Læs 'Ukraine risks losing vast mineral resources to Russian occupation' i The Washington Post
Den grønne omstilling kræver plads til vind, sol – og måske råstofminer i Europa. I hvert fald er det vigtigt, at vi ikke bliver...
Med en optagelse af Ukraine vil EU’s areal blive udvidet kraftigt. Hvis ukrainerne tjekker ind, bliver Ukraine det geografisk største land i EU. Som medlem med en befolkningsstørrelse kun overgået af Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien kommer det til at påvirke EU’s beslutningsgange, pointerer Margrethe Vestager:
– Når det geografiske centrum flytter mod øst, skal vi stå lidt tidligere op, konstaterer hun.
Balkan banker på
En snarlig udvidelse kan også blive mod sydøst. En række Balkan-lande banker på, og Margrethe Vestager mener, at de skal mødes med åbne arme.
– Alternativet til EU er, at de bliver en del af den russiske eller kinesiske interessesfære. Neutralitet findes ikke. Jeg tror bestemt, at vi skal have flere medlemmer, men først skal vi finde ud af hvordan. Et EU med mere tyngde mod øst og syd bliver et andet EU. Vi skal indstille os på et andet mentalt billede, siger Margrethe Vestager og vifter med den trykte udgave af kommissionens ’foresight’, der efter seancen bliver revet væk af ivrige DJØF’er.
Europa-Kommissionen konstaterer i en ny publikation, at EU repræsenterer 6,9 procent af de globale udledninger af drivhusgasser og fem procent af klodens befolkning. Målet for EU er fortsat at blive klimaneutral senest i 2050 - med respekt for EU’s kerneværdier:
For at få gennemført omstillingen er det nødvendigt at vedkende sig, at bæredygtighed kræver en sammenhæng mellem miljø, sociale forhold og økonomi. Med det in mente kan Europa forfølge en visionær, geopolitisk strategi med udgangspunkt i en unik social markedsøkonomi og en position som verdens største handelsblok, hedder det.
Nogle af de punkter, hvor der ifølge udspillet skal leveres handlekraft, er en ny social kontrakt med service i høj kvalitet til borgerne, et indre marked, der fremmer et nul-udslipsamfund, og tættere samarbejde med nøglespillere på det globale marked.
