Vor tids største udfordring er klima- og biodiversitetskrisen
Hører vindmøller hjemme i produktionsskov? Hvorfor vil Dansk Ornitologisk Forening komme med færre indsigelser mod vindmøller fremover? Og hvordan går det, når Green Power Denmark og Danmarks Naturfredningsforening går sammen i parterapi? Læs reportage fra konferencen 'Grøn energi og natur: Hvordan giver vi plads til begge?'
Mette Pørksen, direktør i Sejersbæk Natur & Energi, i midten Hans Meltofte, Dansk Ornitologisk Forening, og moderator Anton Gammelgaard. I debatten om Lavbundsjord, VE-produktion og biodiversitet meldte Hans Meltofte ud, at fremover vil man se færre indsigelser fra Dansk Ornitologisk Forening, når det gælder fugles kollision med vindmøller. Foto: Rikke Sofie Storgaard
– I Danmark er det kun få arealer, der kan betegnes som beskyttet natur. Derfor er der en umiddelbar frygt for, at arealerne mindskes til fordel for VE-produktion. Når det er sagt, er det en bunden opgave at firdoble mængden af VE på land, der i realiteten kun kræver 1,3 procent af Danmarks samlede areal.
Sådan indleder Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for VE-produktion i Green Power Denmark, konferencen 'Grøn energi og natur: Hvordan giver vi plads til begge?', der torsdag satte fokus på, hvordan opstilling af VE på land kan gå hånd i hånd med hensyn til natur og biodiversitet.
1,3 procent lyder måske ikke af meget, men i øjeblikket er store arealer reserveret på kryds og tværs over hele Danmark, hvilket gør det til en udfordring at finde plads til både vedvarende energi, natur og biodiversitet. En uudnyttet mulighed er etablering af vindmøller i plantager og produktionsskov, der hidtil ikke har været muligt i Danmark, hvor skov med over 633.000 hektar udgør knap 15 procent af det samlede areal.
– Der kan etableres vindmøller i skove med en lav biodiversitet med den forudsætning, at de lokale hensyn inkluderes i projekterne og anlægget ikke fører til nettotab i biodiversiteten. Derudover skal der være klare juridiske rammer, der sikrer biodiversiteten permanent i skovområder, siger Tage Duer, der er miljøøkonom i CONCITO.
På scenen er også Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening, der ikke mener, at vindmøller hører hjemme i produktionsskove. Anders Frandsen, der er adm. direktør i Dansk Skovforening, er tilhænger af muligheden.
– Vi er enige om, at vi skal have flere vindmøller og mere skov, men jeg kan forstå, at kombinationen af de to pludselig giver en myriade af problemer. Hvis vi skal indfri ambitionen med mere vedvarende energi på land, så kræver det et opgør med tidligere barrierer, fordi ellers når vi det simpelthen ikke, siger Anders Frandsen.
Sammenlignet med andre lande skraber Danmark bunden, når det handler om at bruge EU’s undtagelsesbestemmelser for naturbeskyttelse...
Færre indsigelser fra Dansk Ornitologisk Forening
Mette Pørksen er taget turen til København for at fortælle om et klima-lavbundsprojekt ved Tønder, hvor hun er en af 24 lodsejere, der er gået sammen om et hybridprojekt ved Sejersbæk Kog med ni vindmøller og 300 hektar solceller.
– Folketinget presser på for at få gennemført udtagningen af kulstofrig landbrugsjord. Vores projekt er et forbillede på, hvordan lavbundsjord kan udnyttes i kombination med opstilling af vedvarende energi, siger hun.
Indtil videre har hensynet til det lokale natur og fugleliv dog sat en stopper for projektet. Uden at tage konkret stilling til klima-lavbundsprojektet i Sejersbæk Kog, konkluderer Hans Meltofte, bestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening, at fugle ikke kolliderer med vindmøller i en grad, som Dansk Ornitologisk Forening tidligere troede var tilfældet.
– Fremover vil I se færre indsigelser fra Dansk Ornitologisk Forening, når det gælder fugles kollision med vindmøller. Tværtimod vil vi i højere grad hjælpe VE-opstillerne med at oplyse herom, fordi i realiteten er det nabomodstand, der er med til at presse vindmøllerne ud i naturområderne, siger han.
Fremover vil I se færre indsigelser fra Dansk Ornitologisk Forening, når det gælder fugles kollision med vindmøller.
24 lodsejere i Tønder Kommune er klar til at opstille ni store vindmøller og 300 hektar solceller på lavbundsjord i Sejersbæk Kog...
Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger sammen
Dagens finale er parterapi mellem Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, og Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Sammen med Ph.d. i bæredygtighed Simon Elsborg sætter de sig ned for at finde en ny vej i forholdet, der led et knæk på grund af uenigheder om Vindmøllepark Aflandshage, der tidligere på året blev sat i bero efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.
– De fleste af os har prøvet at flytte sammen med en kæreste, hvor man gerne vil have plads til sine gode, men lidt store højtalere. Men uanset hvilket rum, som man nævner, som højtaleren kan stå, skal det ikke lige være i dét rum. Sådan kan det somme tider også føles med vedvarende energi og natur, siger Kristian Jensen med et glimt i øjet.
Kristian Jensen og Maria Reumert Gjerding fandt hinanden i enigheden om, at vor tids største udfordring kræver en løsning på både klimakrisen og biodiversitetskrisen.
– Grundlæggende ønsker vi det samme. Vi kan stadigvæk blive uenige, men vi skal samarbejde, fordi det værste, der kan ske er, hvis der bliver sendt et signal om, at der er en modsætning mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen. Løsningerne på klimakrisen hænger sammen med løsningerne på biodiversitetskrisen – og omvendt, siger Maria Reumert Gjerding.
Vi skal samarbejde, for det værste der kan ske er, hvis der opstår en modsætning mellem klimakrisen og biodiversitetskrisen.
Vejledninger til miljøvurderinger skal styrkes, Danmarks restriktive forvaltningspraksis skal lempes, og der skal træffes beslutning om...
