Batterier bygger bro mellem grøn omstilling og øget indtjening
Over 160 batteriinteresserede mødte op til Energiens Dag i Aarhus, da Jyske Bank inviterede til oplæg og debat om storskala-batterier. Med de rette rammevilkår kan kæmpebatterierne afhjælpe flaskehalse i elnettet og samtidig være en indbringende forretning for aktørerne i elmarkedet.
I 2024 er EWII klar med Danmarks hidtil største batterianlæg på 30 MW/43 MWh, der etableres på Bornholm og alene kan holde solskinsøens elnet kørende i en time. Derudover driver energiselskabet flere batterianlæg i Trekantområdet og et 2,0 MW/2,2 MWh batterianlæg hos LORC på Odense Havn, der som det første har fået tilladelse til at levere systemydelser til Energinet. Billedet er Ewiis første store batteri hos LORC. Foto: Torben Lorentzen/Ewii
For ikke så længe siden var batterier noget, der blev forbundet med telefoner, høreapparater og MP3-afspillere. I dag er de drivkraften i de elbiler, der er godt på vej til at udfase fossilbiler i vores transport og næste landvinding er containerstore batterier, der kan lagre energien og med få sekunders varsel balancere elnettet i de timer, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
– Vores modeller viser et stigende behov for storskala-batterier. I fremtiden får vi brug for hidtil usete mængder af fleksibilitet til at balancere elnettet. Batterierne har potentiale til at udnytte incitamenter og optimere mekanismer i elmarkedet, indleder Kia Marie Jerichau, der er direktør for balancering og fleksibilitet i Energinet, Energiens Dag med tema om Battery Energy Storage Systems (BESS), hvor Jyske Bank er vært.
Foruden leveringen af systemydelser til Energinet og fleksibilitetsydelser til DSO’erne giver batterier markedsaktørerne mulighed for at lagre strøm, når den er billig (meget vind og sol) og sælge den, når markedspriserne er høje (lidt vind og sol). I spidsperioder kan batterier forbedre businesscasen med 20-25 procent, lyder det fra Søren Rygaard, origination manager i elhandelsselskabet Danske Commodities.
– For samfundet kan batterier gøre nytte ved at afhjælpe flaskehalse og øge kapaciteten i elnettet. Desværre er der for meget regulering, som vi skal have styr på hurtigst muligt. For eksempel kan man argumentere for, at der ikke bør afkræves nettilslutningsafgift, når batterier aflaster elnettet i perioder med spidsbelastning, siger Lars Bonderup, adm. direktør i EWII.
Verdens største batteripark
I 2024 er EWII klar med Danmarks hidtil største batterianlæg på 30 MW/43 MWh, der etableres på Bornholm og alene kan holde solskinsøens elnet kørende i en time. Derudover driver energiselskabet flere batterianlæg i Trekantområdet og et 2,0 MW/2,2 MWh batterianlæg hos LORC på Odense Havn, der som det første har fået tilladelse til at levere systemydelser til Energinet.
– Vi taler om batteri som om det er en ny ting, men når man kigger rundt i verden, så er det ikke længere nyt. Der er en kæmpe efterspørgsel på fleksibilitetsydelser, der skal være med til at balancere fremtidens energisystem, fortæller Lars Bonderup.
Koen Broess, Regional Segment Leader, Energy Storage hos DNV fortæller om verdens til dato største batterianlæg: Moss Landing i Californien, hvor et 750MW/3 GWh batterianlæg har erstattet et gasfyret kraftvarmeværk. Batterianlæg har længe været en ting i USA og Australien og UK, men EU-lande som Tyskland, Holland, Belgien og senest Sverige er også godt med.
– Batterier kan udføre forskellige opgaver og tilpasse sig det enkelte land. Jeg frygter ikke en stigning i litiumpriserne, fordi der er så meget innovation i gang, at batterier kun bliver bedre, billigere og mere holdbare, konkluderer Koen Broes.
Ifølge Rasmus Mosbæk, CEO i Hybrid Greentech, er otte ud af ti batteriprojekter forsinket, men ifølge ham kan en kombination af batterioptimering og elhandel føre til en årlig indtjening på 6,5 millioner kr. per MW med en forventet batterilevetid på otte-ti år i det nuværende marked.
Tariffer og teknologineutralitet
I paneldebatten er flere enige om, at udrulningen af stor-skala batterier er regulatorisk udfordret i Danmark, fordi lagring ikke betragtes som en selvstændig ydelse, men en kombination af forbrug og produktion – og derfor tariferes som begge.
– De danske rammevilkår afskrækker i øjeblikket i at investere i de teknologiske muligheder, der kan hjælpe med at aflaste elnettet og udjævne ekstreme prisbegivenheder i fremtidens elsystem. Vi har ingen kategori for de lagringssystemer eller fleksible forbrugere, der konstruktivt skal håndtere den intermitterende energi fra vind og sol, siger Birger Jacobs, finance director i Copenhagen Energy A/S.
– Vi har ambition om en firedobling af vind og sol imod 2030, der skal bane vejen for et eksporteventyr på brint, men det er ikke meget værd, hvis ikke vi med hjælp fra batterier og andre lagringsteknologier kan understøtte og balancere elnettet. Det kræver et politisk opgør med tarifferne, som vi så det med vindmøllerne i 1980’erne, lyder det fra salen.
– Vi står alle sammen med en stejl læringskurve, og der er udfordringer med at regulere batterianlæg. Når det er sagt, så er der også en hensigt med regulering og det er at gøre det teknologineutralt, så teknologier kan konkurrere på lige vilkår med hinanden, svarer Kia Marie Jerichau.
Energinet og lokale elnetselskaber henter viden om el-lagringsteknologier for at få inspiration til fremtidens tariffer, så de kan...
