Energikøbmænd sikrer europæerne sikker og billig strøm

Det er blot seks år siden, at Jesper Johanson sammen med Christian Bach, Jeppe Højgaard og Emil Gerhardt etablerede energihandelselskabet InCom­mo­dities i et mødelokale på Tangen i Skejby. I dag sidder mere end 170 højt specialiserede medarbejdere i virksomheden, der i juli offentliggjorde et overskud på 7 mia. kr. efter skat i deres årsregnskab for 2022.

– Vi er vokset hurtigere, end nogen af os havde forudset, og vi forventer at blive 200 medarbejdere, inden året er omme. Vi vil dog hellere være dygtige end store, så vores fokus er først og fremmest på vores kultur, og at vi bevarer kimen til det, der gør InCommodities til en fantastisk arbejdsplads, siger Jesper Johanson, adm. direktør i InCommodities.

Krig i Ukraine, energikrise og rekordhøje priser på energi i 2022 skabte pludselig opmærksomhed om danske energihandlere som InCommodities, der har haft milliardoverskud på handel med gas og strøm. De store profitter og uheldige enkeltsager førte i løbet af sommeren til en kritik af branchen, hvilket fik Jesper Johanson til at gå til tasterne i et debatindlæg i JP Finans med budskabet om, at sektoren yder et overset samfundsbidrag.

– Der vil altid være en ideologisk diskussion om den liberaliserede markedsmodel. Vi kunne dog se, at den politiske debat og generelle portrættering af branchen som helhed bar præg af misforståelser og manglende viden om energihandlernes berettigelse, samfundsbidrag og den rolle, som vi har spillet i at løse energikrisen. I vores optik var misforståelserne et udtryk for, at vi som branche simpelthen ikke har været gode nok til at fortælle om vores rolle i samfundet. Derfor valgte vi at gå ind i debatten, siger han.

Blackouts og højere elregninger

Grundlæggende består energihandlernes rolle i at flytte energi fra områder med overskud til områder med underskud på energi. Det fører til lavere energipriser i områder, hvor knaphed presser priserne op. På den måde er energihandlere med til at balancere markederne og sikre forbrugerne en billigere og mere stabil energiforsyning på tværs af landegrænser.

– Hvis der ikke havde været energihandlere til at balancere energiforsyningen, da Europa endte med at løsrive sig fra Putins gas, så havde de europæiske forbrugere - herunder de danske - været ildere stedt i form af potentielle blackouts og endnu højere elregninger. Energihandlerne var med til at sikre, at den globale flåde af gastankere vendte kursen mod Europa, så de europæiske gaslagre blev fyldte, siger Jesper Johanson.

Han henviser til en undersøgelse foretaget af den europæiske myndighed ACER, der viser, at handel med elektricitet sænkede elpriserne i EU med 253 mia. kr. alene i 2021. Med andre ord fungerer det frie marked præcis, som politikerne ønskede det, da de liberaliserede det for mere end 30 år siden, ifølge Jesper Johanson.

– Jeg er stolt af at stå i spidsen for et selskab, der sparer de europæiske forbrugere penge. Jeg er stolt over vores bidrag til den grønne omstilling, hvor vi udgør et væsentligt bindeled i den grønne strøms vej fra vindmøllen til stikkontakten. Læg dertil, at den danske energihandelssektor sidder på 1-2 pct. af det internationale marked. 97 pct. af vores handelsaktiviteter foregår på andre markeder end det danske. For hele den danske energihandelssektor er tallet mindst 95 pct. Eksportindtægterne fra energihandlerne er så betydelige, at vi selvstændigt bidrager til væksten i den danske økonomi, siger Jesper Johanson.

Energiens Silicon Valley

InCommodities var langt fra det eneste danske energihandelsselskab med et rekordoverskud i 2022. For eksempel tjente EnergiDanmark 8,9 mia. kr. efter skat, mens Danske Commodities kom ud med et overskud på 16,4 mia. kr. før skat. De tre selskaber har alle hovedsædet i Aarhus, der blandt udenlandske konkurrenter og investorer populært kaldes for energihandlernes Silicon Valley.

– Danske energihandleres rekordhøje regnskaber er udtryk for, at de over en bred kam har formået at styre de finansielle risici i et marked præget af ekstrem turbulens. Det er bestemt også et udtryk for, at vi som sektor har opbygget kompetencer i de sidste 20 år, der har gjort os særdeles dygtige til vores disciplin, påpeger Jesper Johanson.

Han minder om, at energikrisen også førte til milliardunderskud på grund af handelsaktiviteter i el- og gasmarkederne. For eksempel gik Tysklands største energihandler, Uniper, konkurs efter et underskud på 300 mia. kr.

– Det medfører enorm usikkerhed, når der er volatilitet i markedet, som vi så i 2022. Usikkerheden gør det mere risikabelt at handle, men også mere profitabelt, hvis man klarer sig godt, og det gjorde de danske energihandlere, siger han.

410 MW vind i Tyskland

Energikrisen viste, at den danske energihandelssektor har opbygget en international styrkeposition i handlen med el og gas. Ifølge Jesper Johanson giver det mulighed for at sætte sig på en tocifret andel af et globalt energimarked på tusind milliarder kr. over de næste årtier, hvor de fossile brændsler skal erstattes med vedvarende energikilder.

– Den grønne omstilling øger kompleksiteten i energisystemet, fordi vedvarende energi modsat f.eks. kulværker er afhængig af vejr og vind. Danske energihandlere er særligt dygtige til at flytte grøn energi på tværs af tid og sted og sikre den udnyttes bedst muligt. Derfor ser vi ind i en fremtid, hvor vi under de rigtige rammer kan blive bidragsyder til det danske velfærdssamfund på højde med Novo Nordisk, siger han.

Konkret har InCommodities investeret i en digital handelsplatform, der ved hjælpe af databehandling, kunstig intelligens og markedsindsigt kan forudse udbud og efterspørgsel på vind- og solenergi. Dertil indgik de for nylig PPA-aftaler (Power Purchase Agreements, red.) med 19 tyske vindmølleparker med en samlet kapacitet på 410 MW. Ifølge Jesper Johanson er dette kun begyndelsen for InCommodities, der ser et stort forretningspotentiale i samarbejdet.

– Vi mener, at den grønne omstilling går alt for langsomt, og vil gerne yde et konkret bidrag til, at det bliver mere attraktivt at opstille vind- og solcelleanlæg. Vi har værktøjerne til at hjælpe VE-ejerne med at sælge deres produktion og minimere omkostningerne i et marked, hvor risikostyring og balancering er blevet mere afgørende end nogensinde før på grund af de turbulente forhold, som vi oplever i den globale energisektor, siger han.

Alvorlig barriere for branchen

Ifølge Jesper Johanson beror de danske energihandelssektors fortsatte fremgang på politisk stabilitet. På den baggrund advarer han imod de forslag om særbeskatninger og nationale reguleringer, der har fyldt i den politiske debat. Sådanne indgreb vil nemlig være en alvorlig barriere for en branche, hvor over 95 pct. af indtjeningen hentes i andre markeder end det danske.

– National enegang vil svække danske energihandlere i forhold til vores udenlandske konkurrenter og risikerer at sætte vores styrkeposition over styr. Samtidig sender det et kedeligt signal om, at der ikke er en interesse i at skabe de bedste betingelser for branchen, hvilket ikke kun er en skam for de danske energihandlere, men for hele det danske velfærdssamfund, siger Jesper Johanson.

Han understreger, at InCommodities ikke er imod regulering. De bakker op om processer, der styrker opbygningen af en retspraksis, og står heller ikke i vejen for skærpede kapital- og kvalifikationskrav for de virksomheder, der håndterer og transporterer energi.

– Der skal være orden i sagerne, og vi vil betragtes som en partner, når det handler om ny regulering, der bør ske på EU eller på globalt plan. For eksempel ser vi gerne en oprustning af den europæiske tilsynsmyndighed ACER, så den kan blive bedre til at håndtere markedsdata, foreslår Jesper Johanson. 

Interviewet er første gang bragt i Naturlig Energi