Kraftværkerne længe leve!

Bomberne falder i det østlige Ukraine. Floder er knastørre. Tørke sætter aircondition-anlæg på overarbejde. EU blokerer gasrøret Nord Steam II og indfører sanktioner på russisk olie. Rusland begrænser sin eksport af naturgas via Nord Stream I. Nordmænd oplever halvtomme reservoirer til vandkraft og diskuterer restriktioner på eksport af elektricitet. Gas- og elpriser er på himmelflugt og er absurd høje.

Europas el- og varmesektor dirrer nervøst under påvirkning af Ruslands bomberegn i Ukraine og en række hændelser som følge af et stadig varmere klima. Danske familier og virksomheder mærker konsekvenserne på deres pengepung, og energibranchen er vågnet op til en ny virkelighed.

Få ellers lukkede kulfyrede kraftværker er på grund af den nødsituation, Europa befinder sig i, på vej i drift igen i Tyskland, Danmark og andre europæiske lande.

Derudover producerer en række kraftvarmeværker, der ellers normalt ligger mere eller mindre stille om sommeren, fordi deres primære opgave er at ophede vand til fjernvarme om vinteren, elektricitet til kunder i ind- og udland. En sideeffekt af kraftværkernes aktuelle ageren er, at de - selv om det er svært at få øje på - vitterligt er med til at sikre strøm i kontakten og holde forbrugerpriserne på elektricitet nede.

- Situationen er ekstrem. Forhåbentlig får vi ikke også en kold vinter oveni, siger afdelingschef Martin Dam Wied fra Green Power Denmark.

Vigtig debat på Klimafolkemødet

Næste fredag faciliterer Martin Dam Wied debatten ’Fri af russisk gas’ på Klimafolkemødet i Middelfart (1-3. september). I panelet sidder Senior Vice President Ole Thomsen fra Ørsted Bioenergy, direktør Bjarke Møller fra Rådet fra Grøn Omstilling og formanden for Vestegnens Kraftvarmeselskab, borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune.

Til debat under de fremmødte borgeres bevågenhed i Middelfart er bl.a., hvordan energiselskaber og kommuner kan hjælpe familier til at vælge grøn og betalbar opvarmning i stedet for naturgas, som cirka 400.000 husstande endnu benytter.   

- Jeg glæder mig til at få en nuanceret debat om kraftværkernes fremtid på Klimafolkemødet. Der er virkelig behov for, at flere får en dybere forståelse for den komplicerede situation, vi befinder os i, og de handlemuligheder, vi har som energiselskaber, kommuner og borgere for at gøre os fri af den russiske gas, siger Martin Dam Wied.

Fra olie til kul til bæredygtig biomasse

På de seneste klimafolkemøder har der i sagens natur primært været fokus på klima, men i år vil forsyningssikkerhed også presse sig på. Forsyningssikkerhed er et emne, der med skiftende intensitet har været på den politiske dagsorden siden det første olieprischok i 1973/74, hvor bl.a. Danmark blev udsat for en olieembargo fra en række arabiske lande. Dengang var hele – som i HELE – den danske elproduktion bundet op på, at vi kunne importere olie primært fra Mellemøsten.

I 1970’erne og 1980’erne blev kraftværker omstillet til at fyre med kul i stedet for olie – og siden er nye blokke bygget til kul, naturgas, halm og bæredygtig biomasse fra skove. I de senere år er omkring en tredjedel af kraftværkskapaciteten lukket ned i takt med, at vind- og efterhånden også solenergi leverer betydelige mængder elektricitet.

- Kraftværkernes fremtid er løbende til debat, og det er en vigtig diskussion. Indtil for nylig har vi i Danmark i et vist omfang stolet på, at vi kan dække en betydelig del af vores energibehov med import, men den tænkning er udfordret af den aktuelle situation i Europa. Risikoen for, at Danmark får svært ved at importere tilstrækkelig elektricitet på de tidspunkter, hvor vindmøller og solcelleparker står stille, er øget, påpeger Martin Dam Wied.

- Vi er sårbare, hvis vi læner os for meget op ad muligheden for import af elektricitet, tilføjer han.       

Behov for meget mere vind- og solenergi

Kommunerne har ansvaret for den lokale varmeplanlægning, ligesom de udarbejder lokalplaner for vedvarende energi og klimaplaner bl.a. med vejledning om ’best practice’ under DK2020-projektet. Med alarmklokker, der bimler både på forsyningssikkerhed, klima og (privat)økonomi, er opgaverne ikke blevet nemmere.

- Vi skal udbygge massivt med vind- og solenergi. Massivt og hurtigt! Mens vi gør det, skal vi forholde os klogt til vores kraftværker. En del af dem fyrer med bæredygtig biomasse, og det vil være absolut nødvendigt at holde en del af dem i drift indtil videre, siger Martin Dam Wied fra Green Power Denmark, der kæmper en ihærdig kamp mod de myter, der omgærder biomassen.

Martin Dam Wied påpeger, at alle er enige om, at træ til bygninger er et bæredygtigt alternativ til beton, stål og andre uhyre energikrævende materialer:

- Når kraftvarmeværker omdanner resttræ fra skovdriften til elektricitet og fjernvarme, så er det selvfølgelig også bæredygtigt og en del af et cirkulært system. Hvis kraftvarmeværkerne undlader at bruge resttræet, vil det rådne og gasse CO2, påpeger Martin Dam Wied.

Han fastslår, at der ikke fældes ældre/gamle træer alene til energiproduktion – og at Danmark har verdens skrappeste bæredygtighedskrav for brug af biomasse til produktion af energi. Et af de mange krav handler om genplantning af skov, der kan suge CO2 til sig fra atmosfæren.

Klima-musik via en CO2-mættet atmosfære

På Klimafolkemødet vil kunstneren Bjørn Vidø sammen med kor og orkester sende musik 40 kilometer ud i rummet for at klima-kommunikere på en anderles måde. Musikken vil passere gennem en atmosfære, der siden industrialiseringen har oplevet, at CO2-koncentrationen er steget fra de historisk set ’normale’ 280 ppm til knap 420 ppm.

Den globale opvarmning, der bl.a. skyldes stigningen i CO2-koncentrationen, bidrager i øjeblikket til hedebølge over store dele af kloden. I Europa er nogle af de helt store floder bekymrende tørre, hvilket fx påvirker transporten af kul til tyske kraftværker og gør det svært for franske atomkraftværker at komme af med deres varme kølevand.

Grønne brændstoffer til fly og skibe

Den ekstra ubehagelige omstændighed er, at Rusland nu gennem seks måneder har ført krig mod Ukraine – og dermed har gjort det højaktuelt for EU-landene at gøre sig fra af fossil gas og olie fra Rusland. Gennem de seneste årtier har russerne tjent styrtende penge på at eksportere energi mod vest, og de midler er med til at finansiere krigsmaskinen.

- Kraftværkerne har en vigtig rolle at spille her og nu i forhold til at begrænse det europæiske gasforbrug. På længere sigt skal kraftværkerne også tænkes ind i vores ambitioner om at få olien ud af tunge køretøjer, skibe og fly, da den biogene CO₂ skal fange og anvendes til grønne brændsler. Derfor vil det være oplagt, at nogle af disse anlæg kommer til at ligge ved siden af de biomassefyrede kraftværker. Vi har i en årrække brug for kraftværkerne, så vi kan få produceret grønne brændstoffer til transportsektoren, siger Martin Dam Wied.