Netselskaber deler driftsdata med deres kunder

Netselskaberne Cerius og Radius modtager hver time målerdata fra over 1,4 mio. elmålere i det østlige Danmark. Disse enorme mængder data bliver i stigende omfang brugt til at forstå, hvad der foregår i elnettet, så netselskaberne kan optimere den daglige drift og planlægge investeringer i kabler, kabelskabe, transformerstationer og meget andet.

Som noget nyt begynder Cerius-Radius nu også at dele data med deres mange kunder og samarbejdspartnere. Første skud er visualiseringer af elforbruget, der bygger på ca. 24,5 mia. timeaflæsninger opsamlet over to år.

– Vi vil gerne være transparente og imødekommende, og det gør vi bl.a. ved at vise vores data til andre, siger Data Scientist Frederik Svane Hansen fra Cerius-Radius.

For at vise, hvad kunderne kan se, åbner Frederik Svane Hansen hjemmesiden Elforbrug - Radius og trykker på Frederiksberg Kommune, der er en af de kommuner, Radius dækker. På tilsvarende vis er alle kommuner i Cerius område lagt på hjemmesiden Elforbrug - Cerius.

Frederik Svane Hansen vælger ’parcelhuse uden elvarme’, der er en af de mange branchekoder, Cerius-Radius har lagt i rapporterings- og visualiseringsværktøjet Microsoft Power BI.

– Her kan du se elforbruget over et døgn som gennemsnit for de seneste 12 måneder. Kogespidsen kl. 17-21 er meget tydelig, fortæller Frederik Svane Hansen om en bugtende kurve, der topper kl. 18.

Netselskaber kigger vågent på kogespidsen

Netop kogespidsen holder Cerius-Radius og alle øvrige elnetselskaber i Danmark vældig meget øje med. Elnet skal dimensioneres til årets højeste forbrug – og det vil ofte være i kogespidsen og ofte, når familier kokkererer juleaften, hvad enten det drejer sig om and,  gås eller flæskesteg.

For at holde kogespidsen nede og undgå at forstærke elnettet mere end højest nødvendigt, er de danske elnetselskaber ved at indføre en Tarifmodel 3.0. Den gør det dyrere at bruge strøm i kogespidsen om vinteren og billigere om natten fra kl. 24-06.

Håbet er, at de forskellige priser vil hjælpe til med at sprede danskernes strømforbrug bedre ud over døgnets 24 timer – og at det økonomiske incitament fx vil få elbil-ejerne til at oplade deres køretøjer på andre tidspunkter af døgnet end i kogespidsen.

Dermed vil behovet for merinvesteringer i transformere, kabler og andre komponenter blive mindre, end et stigende elforbrug med fx elbiler og varmepumper ellers vil tilsige. Omlægningen af tarifferne er i runde tal økonomisk neutral for Cerius-Radius.

– Elbilejerne skal forsøge at undgå at oplade i kogespidsen for deres egen og for elnettets skyld, påpeger Frederik Svane Hansen.

Husholdninger holder hus med elforbruget

Familierne på Frederiksberg – både dem i huse og lejligheder – ser ud til at have sparet på strømmen de seneste måneder, og for at gå i dybden med emnet elbesparelser klikker Frederik Svane Hansen på ’alle forbrugere’ i Radius område. 

Her viser data, at elkunderne har sparet ganske meget på elforbruget sidst på året 2022. Samlet har elkunderne i hovedstadsområdet og Nordsjælland brugt 680 GWh i november 2022 mod 715 GWh i samme måned året før. Altså en besparelse på 3,5 procent, eller hvad der svarer til 121 millioner kilometers kørsel i en elbil.

Data viser, at i hvert fald en del af besparelsen, der er høstet samtidig med, at der er kommet flere elbiler og varmepumper, hænger sammen med adfærdsændringer som følge af energikrisen og de høje elpriser. Der kan også være andre del-forklaringer i spil, understreger dataanalytikeren: Fx vind/vejr og skift til mere energieffektive teknologier.  

– Generelt har kunderne skruet ned for elforbruget i efteråret og starten af vinteren. Data viser også, at husejerne har sparet mere end folk i lejligheder, der har sparet mere end industrien, hvis forbrug ligger ret konstant, konstaterer Frederik Svane Hansen.

Bølgende kurver for forbrug

Besparelserne kan ses i bølgende kurver de seneste 12 måneder sammenlignet med de 12 måneder, der gik forud. Cerius-Radius opdaterer en gang om måneden, så i starten af februar foreligger der friske tal fra januar.

Cerius-Radius forsøger ligesom alle andre elnetselskaber at blive klogere på elbilernes lademønstre, der i takt med at antallet stiger kan udfordre elnettet bl.a. i villaområderne. Foreløbig har vi knap 110.000 elbiler i Danmark; et antal Dansk e-Mobilitet håber på vil vokse til 1,5 mio. i 2030.

På baggrund af data fra en spørgeskemaundersøgelse og understøttet af machine learning-modeller har dataanalyseholdet i Cerius-Radius identificeret 30.000 kunder med ladebokse. En læring er, at jo større ladeboks kunderne har, desto mere hensigtsmæssigt er opladningsprofilen set med et elnetselskabs øjne. Data er lagt i en intern del af Microsoft Power BI-værktøjet.

– Internt har vi naturligvis nogle mere detaljerede rapporter, end dem vi udstiller på vores hjemmeside. Noget af det, driftskollegerne kan se, er belastningen af komponenter på alle vores 22.000 netstationer, siger Frederik Svane Hansen.

Nettab skal begrænses med baggrund i data

Dataanalytikeren finder en tilfældig 10/0,4 kV-station frem. Her kan han vise data bl.a. for belastningen af den opstillede transformer og maksimale normerede belastning, antal kunder, kundetyper m.m. for de fem udføringer, stationen har.

Med værktøjet kan netselskabets analytikere fx finde frem til de transformere, der skal skiftes til større enheder, efterhånden som elforbruget stiger

På en af udføringerne kan Frederik Svane Hansen også vise, at der er elproduktion fra solceller. Alle kabelskabe er selvsagt også i systemet, der opdateres løbende.

– Ved at kombinere timeopløste målerdata fra kunderne med topologiske data fra komponenterne kan vi foretage en masse beregninger og analyser - herunder for nettab, fortæller Frederik Svane Hansen med tanke på en af Cerius-Radius helt store økonomiske poster. Nettab skal dækkes ved indkøb af strøm på markedet – og med høje elpriser er der tale om årlige milliardbeløb for de danske elnetselskaber.

– Derfor analyserer vi naturligvis løbende på, hvordan vi kan begrænse nettabet, siger Frederik Svane Hansen.

Cerius-Radius forventer at gøre endnu flere data til rådighed for offentligheden i løbet af 2023.