Øl, rødkål og leverpostej leder efter klimavenlige teknologier

Elektricitet kan erstatte naturgas ved kogning og bagning i en række processer i fødevareindustrien, men der er teknologiske udfordringer og betydelige forskelle i tilbagebetalingstider på investeringer i nye løsninger.

Drikkevareproducenten Royal Unibrew, der har et mål om CO2-neutrale fabrikker i 2025, kan præsentere en af de mere lukrative cases med en gasbesparelse på ca. 30 procent og en tilbagebetalingstid på lidt over tre år. Eksemplet handler om kogning ved op til 100 grader Celcius i forbindelse med produktion af øl på en fabrik i Faxe:

– Vi kan spare 12,3 GWh naturgas med et øget elforbrug på 1,2 GWh, oplyser produktionschef Jens Erik Klemmensen fra Royal Unibrew under en workshop med fremlæggelse af en række konkrete analyser under projekt ’Elektrificering af fødevareindustrien’.

Løsningen i Faxe drejer sig bl.a. om at installere en eldreven varmepumpe til at energieffektivisere dele af produktionen. Royal Unibrews plan er at producere en del af den ekstra elektricitet ved hjælp af solceller på en netop erhvervet mark klos op ad fabrikken.

Jens Erik Klemmensen føler sig ret sikker på, at Royal Unibrew foretager investeringen i en el-løsning i år eller næste år, men der skal lige regnes grundigt efter, for priserne på hardware stiger i øjeblikket. Stigninger er der også set de seneste måneder i priserne på el og i endnu højere grad på naturgas. 

Rødkål for fuld damp

Kogning af rødkål kræver damp under tryk og ved temperaturer på op til 133 grader. På Orklas fabrik i Skælskør bliver der fyret ret meget for gråspurvene, så for at mindske brugen af naturgas og udnytte en større del af overskudsvarmen bliver der kigget på en el-løsning med mekanisk dampkompression.    

– Vi kan hente en naturgasbesparelse på 37 procent i kogeprocessen, men der er en tilbagebetalingstid på 18 år, så det er ikke så relevant, siger teknisk chef Thomas Olsen fra Orkla, der bl.a. står bag mærker som Beauvais, KiMs og Bähncke.

Ikke desto mindre er Orkla glad for at deltage i elprojektet, hvor industrierne kan trække på teknisk rådgivning fra Viegand Maagøe og DTU Mekanik. Orkla regner med, at nogle af erfaringerne fra projektet kan bruges på KiMs chipsfabrik i Søndersø på Fyn og nogle af koncernens øvrige produktionsenheder.

– Vi overvejer også løsninger med varmepumper, men teknologien er der ikke helt endnu, siger Thomas Olsen.

Lakrids gennem guillotinen

Varmepumper til industrielle processer er standardvare, hvis der ’kun’ er behov for op mod 90-100 grader. Løsninger med højere temperaturer afventer typisk gennembrud fra forsknings- og udviklingsprojekter som eksempelvis det EUDP-støttede SuPrHeatm, hvor bl.a. Royal Unibrew, Danish Crown og Arla deltager.

Produktion af lakrids kræver kogning ved 130-140 grader, så Lakrids by Bülow kigger også i andre retninger for en mere energieffektiv produktion af søde og salte lakridser. Som en del af el-projektet er der analyseret en løsning med en køletunnel, der kan trække energi ud til andre processer. Kølingen er nødvendig for, at lakridsmassen kan blive snittet i passende små stykker ved stuetemperatur på fabrikkens guillotine.

– Business casen ved energibesparelserne er desværre ikke så god. Tilbagebetalingstiden er ret lang, men den kan være andre fordele – for eksempel i form af et mere ensartet produkt, fortæller Nick Høher-Asmussen fra Lakrids by Bülow, der oplever kraftig vækst i salget af slik.

Væksten betyder, at Lakrids by Bülow i 2023 skal investere i en ny lakridskoger, og i lyset af virksomhedens bæredygtighedsstrategi, hvor der er fokus på øget energieffektivitet, vil erfaringer fra elektrificeringsprojektet efter alt at dømme komme i brug, vurderer Nick Høher-Asmussen.

Leverpostej med hård overflade

Stryhns Gruppen har fem fabrikker i Danmark, og de skal være CO2-neutrale i 2030.

– Vi har ikke alle løsningerne, men vi ved, hvad vi skal kigge ind i, fastslår Corporate Technical Manager Eyvind Rafn fra Stryhns Gruppen og peger på omstilling fra naturgas/LPG til el og fjernvarme, energioptimeringer og minimering af affald/spildevand som nogle af de vigtige emner.

Tunnelovne på el i stedet for gas kan give klare klimagevinster, men med tilbagebetalingstider på over 15 år, kræver det modne overvejelser at skifte teknologi. Et af håbene er, at varmepumpeteknologien mellem 2025 og 2030 er så moden, at den kan bruges ved 200 grader til at bage en god leverpostej med en passende hård overflade.

– Vi har ret store investeringer på vores fabrikker frem mod 2030. Vores hovedfokus er på energioptimering og få dem til at passe ind i den overordnede plan, siger Eyvind Rafn.

Alle virksomheder i projektet har fokus på øget energieffektivitet, men de økonomiske gevinster kan ofte ligge andre steder end på energiregningen. For eksempel ser det ud til, at FF Skagen, der producerer fiskemel og -olie, kan producere mere med samme energiforbrug ved at skifte fra naturgas til el i nogle af processerne. Gevinster kan der også være ved at udnytte fiske-råvarerne bedre og reducere mængden af spildevand til det lokale renseanlæg.  

Brød i ovnen

Schulstad bager brød ved 250-270 grader, så heller ikke her er varmepumper umiddelbart løsningen på kort sigt. Derfor har Schulstad analyseret på konventionelle elvarmelegemer som erstatning for en del af naturgasforbruget på en fabrik i Avedøre.

– Tilbagebetalingstiden er på ti år, og det får jeg ikke mange kokkehuer for af min ledelse, erkender Operations Director Claus Loft fra Schulstad, der dog kan fremvise et regnestykke, der måske gør el-løsningen mere spiselig: Hvis biogas er alternativet, så er investeringen i elektricitet tilbagebetalt på blot tre år.

– Nu skal vi have verificeret beregningerne 100 procent, fastslår Claus Loft og nævner politisk usikkerhed om energiafgifter som den store joker, der gerne må blive taget ud af spillet.

Elektrificerings-workshoppen, der blev afviklet tirsdag formiddag, er et led i et større øvelse med deltagelse af DI, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Viegand Maagøe. Projektet er støttet af Industriens Fond.