Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

FOTOREPORTAGE

Schulstad bager på at blive grønnere

Både det hvide brød og rugbrødet skal være grønnere. Det er den klare ambition hos Schulstad, der ser el fylde mere og mere både i produktionen og transporten af brød. Vi har besøgt virksomhedens enorme bageri på Avedøre Holme.

Alt lykkes i en gasovn. Sådan lyder et gammelt slogan fra Københavns Belysningsvæsen. Samme erfaring har brødproducenten Schulstad, der bager over 110 forskellige varianter rug- og hvedebrød. I alt 80.000 ton brød bliver der bagt hvert år i de otte gasovne, der døgnet rundt er i gang to steder i landet og giver danskerne frisk brød.

Dejkroge hos Schulstad
Hos Schulstad slår man ikke større brød op, end man kan bage. Det er svært ikke at blive imponeret over størrelserne på både maskiner og mængder – en rugbrødsdej vejer typisk 450 kilo og en hvededej omkring 250 kilo. Her er en medarbejder i gang med at gøre de store dejkroge rene, inden en ny dej bliver slået op.

Men fremadrettet skal alt også lykkes i en elovn. For med en firmaambition om at være fossilfri i 2030, så er el ikke til at komme uden om, fortæller produktions- og logistikdirektør Claus Loft. Ovnene er den klart mest energikrævende del af Schulstads virksomhed. I 2020 var virksomhedens totale energiforbrug 52.000 MWh – heraf brugte ovnene de 33.000. Derfor er omlægning af naturgasovne til ovne, der varmes op af grøn strøm et af de steder, hvor der er størst potentiale for at finde CO2-besparelser. Som ekstra bonus er elovne mere energieffektive – blandt andet fordi der ikke er tab fra røggas.

Endnu har Claus Loft ikke skrevet under på en ny elovn, men det ligger i kortene. Og ligesom en god dej skal hæve, så tager det også tid fra beslutning til elovnen står i bageriet. Claus Lofts bedste bud er, at de populære Solsikke-rugbrød eller Chia-boller nok bliver bagt på el indenfor de næste tre år.

Claus Loft i pakkeriet på Schulstad
Claus Loft står her i pakkeriet, hvor brødet bliver skåret i skiver og kommer i poser. Også posernes klimabelastning prøver Schulstad at minimere, og plastforbruget til emballage er faldet med 20% siden 2019. Det svarer til over 10 millioner færre plastposer.

Gode erfaringer med el i Norge

– Vi når ikke målet om fossilfrihed i 2030, hvis jeg skal være ærlig, men vi gør hvad, vi kan. En omlægning af vores produktion skal planlægges meget minutiøst, blandt andet fordi vi ikke producerer til lager, fortæller Claus Loft.

GRØNNERE MED STRØM

Mange danske virksomheder er i fuld gang med elektrificering - eller ser som Schulstad på muligheder for at elektrificere. Det sætter Erhvervslivets Klimaalliance fokus på med kampagnen 'Grønnere med strøm'

Læs mere hos erhvervslivetsklimaalliance.dk

Det handler dog ikke kun om planlægning af produktionen. En elovn vil også betyde et stort arbejde med at få styr på alt fra eltavler til nye transformatorstationer. Og så er det ikke mindst et spørgsmål om kroner og øre.

– Vi har otte produktionslinjer i Danmark, og det koster cirka 80 millioner kroner at omlægge én linje. Vi skal også lave omlægningen, så den er økonomisk forsvarlig, slår Claus Loft fast.

Vi har brugt gasovne, fordi det er tradition, og fordi det har været billigst. Vi kan lave lige så gode brød i eldrevne ovne.
Claus Loft, produktions- og logistikdirektør

Han forventer, at afgifterne på fossilt brændstof som naturgas, der i dag holder gang i bageriet, vil stige, mens el afgiftsmæssigt vil blive billigere, som konsekvens af, at vi som samfund har sat os for at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030. Men politikerne har endnu ikke meldt ud, hvordan en eventuel CO2-afgift vil se ud.

– Forudsigelighed er alfa og omega for erhvervslivet. Der skal være en balance i det, vi laver. Vi skal have en business case, og ikke udelukkende nå de grønne mål, siger Claus Loft.

– Vi har brugt gasovne, fordi det er tradition, og fordi det har været billigst. Vi kan lave lige så gode brød i eldrevne ovne. Et norsk søsterselskab har gode erfaringer med elovne, men det er relativt nyt, at vi overhovedet hører om elovne af den her slags, erkender Claus Loft.

Claus Loft foran brødkasser
Kasserne til brød har traditionelt været blå, men der kommer flere og flere grønne. De er lavet af genbrugsplast. Kasserne bliver vasket, når de kommer retur fra kunderne, inden der igen bliver pakket brød i dem. Overskudsvarmen fra tre ud af fem produktionslinjer i Avedøre bliver brugt til at opvarme vandet til de store opvaskemaskiner, fortæller Claus Loft.
Dej /Schulstad
Hver dansker køber i gennemsnit 20 poser brød fra Schulstad om året. Tidligere spiste de danske grise også med velbehag fra bageriet. Brød- og dejrester blev nemlig brugt som grisefoder. Nu må grisene spise andet end brød, da resterne bliver sendt til Sverige, hvor Lantmännen, der ejer Schulstad, producerer etanol af biologiske produkter. Etanolen kan bruges som brændstof.

Brødet bliver leveret om natten

Schulstad distribuerer med hybridlastbil i byen
Lars Bradtbjerg, der sidder bag rattet i en af hybridbilerne, har kørt som chauffør i 20 år – de seneste 3½ år for Schulstad, og han er rigtig glad for hybridlastbilen.

Schulstad står selv for distributionen af langt størstedelen af sit brød, og også her er der en grøn proces i gang. I 2015 købte virksomheden sin første hybridlastbil, og i dag er cirka 10% af de 66 lastbiler hybrider – der er kommet lidt nyere generationer af hybridlastbilerne til, siden den første blev indkøbt. I hybridlastbiler bliver batteriet ladet op via motor og bremse, men kan ikke lades med grøn strøm udefra.

– Vi sparer naturligvis lidt diesel med hybridlastbilerne, men det batter ikke meget. Den store fordel er, at vi kører meget mere lydløst, så vi kan få lov at komme ind i byerne om natten. Det betyder, at vi ikke sidder i bilkøer og bidrager til trængsel. Alt gør en forskel, mener Claus Loft.

Indenfor de næste seks måneder regner han med, at den første plug-in hybrid kører brød ud til kunderne. Her er batteriets rækkevidde større, og bilen kan lades op via elnettet.

Lars Bradtbjerg, der sidder bag rattet i en af hybridbilerne, har kørt som chauffør i 20 år – de seneste 3½ år for Schulstad, og han er rigtig glad for hybridlastbilen, der giver meget mere komfort end de dieselbiler, han har kørt i tidligere. Der er dog et men, fortæller han med et smil:

– Når jeg kører rundt i de smalle gader på Vesterbro og Nørrebro i København, kan folk ikke høre mig, som de kunne før. Så det kræver større opmærksomhed.

Palleløftere på Schulstad
De små palleløftere, som chauffør Lars Bradtbjerg bruger på sine natture til kunderne, er også elektriske og støjsvage. De bliver ladet op i lastbilen undervejs og sat i stikket, når han kommer retur til Avedøre Holme, så de er klar til næste nats leveringer.
Claus Loft lader sin elbil
Claus Loft skiftede for tre måneder siden til en plug-in hybrid, der kan køre 70 km på en opladning. Han har 60 km til arbejde, så han lader op både hjemme og hos Schulstad, hvor der er flere ladestandere til ansatte og gæster. På den måde klarer han de 120 km om dagen på el, og der er gået sport i at køre så meget på el som muligt. Det har resulteret i, at han har kørt 2400 km på 30 liter brændstof, fortæller han med et smil.
Rugbrød hos Schulstad

Artiklen er første gang bragt i Magasinet Energi.

Nyheder direkte i din indbakke?