Vejen til 5G går gennem fibernet – masser af fibernet

Der går en del år, før ægte 5G for alvor bliver udbredt i Danmark - der er nemlig et stort spring mellem marketing og teknik, når det gælder 5G. Den 5G, som på sigt vil give meget høje båndbredder og lav forsinkelse (latency), ligger år ude i fremtiden.

Frekvenserne til ægte 5G tages først i brug efter 2020, og fysikkens love betyder, at frekvenserne har en meget kort rækkevidde – helt ned til få hundrede meter. Ægte 5G vil derfor kræve et massivt behov for fibernet som skal kobles på hver enkelt 5G-sender.

Beregninger fra EU-Kommissionen viser, at to tredjedele af omkostningerne ved at udbrede 5G i hele EU er bundet op på den bagvedliggende fibernet-infrastruktur. Lande med høj fiberdækning har derfor et godt udgangspunkt for en kommende udrulning af ægte 5G. Det er blandt konklusionerne i nye rapporter, som analysevirksomheden Netplan har lavet for Dansk Energi.

– Alle veje til 5G går gennem massiv udbredelse af fibernet. Og 5G bliver ikke en succes, medmindre der er fintmasket fibernet i de områder, hvor 5G skal udbredes. Energiselskaberne har været i fuld gang med udbredelse af fibernet i Danmark i over et årti, og takket være det arbejde har vi her i landet også et rigtig godt udgangspunkt for fremtidens mobile 5G, siger Thomas Woldiderich, der er branchechef for telepolitik i Dansk Energi og fortsætter:

– Skal 5G samtidig være for hele landet og ikke kun for tætbefolkede byområder, så er det vigtigt, at der er de bedst mulige rammevilkår i Danmark til at få rullet endnu mere fibernet ud i hele landet de kommende år, siger han.

Et andet aspekt ved fremtidens 5G er spørgsmålet om, hvem der skal have lov til at bruge frekvenserne. Når det gælder mobilt bredbånd, så forudsætter brugen af frekvenser i Danmark (til 3G og 4G) en tilladelse, som historisk er tildelt gennem frekvensauktioner. Det medfører monopollignende tilstande på frekvenser, hvor nogle få mobilselskaber får eneretten til at udbrede teknologien. Det står i stærk kontrast til kabelbaseret bredbånd, hvor alle og enhver frit kan sætte spaden i jorden og etablere et bredbåndsnetværk.

Brud på 5G-monopoler

For det brede danske erhvervsliv og for kommuner og offentlige institutioner bliver det afgørende, hvilke krav der i fremtiden stilles ved kommende frekvenser til 5G.

Kommende udbud af licenser til 5G kan nemlig sætte en begrænsning for de muligheder, som erhvervsliv og kommuner har for at involvere sig på området og selv etablere lokale 5G-netværk til eget brug – akkurat som de i dag kan opsætte WiFi-netværk uden at skulle spørge om lov.

– Det er vigtigt, at staten ikke er med til at opbygge 5G-monopoler i Danmark ved kun at give en håndfuld mobilselskaber eneret til frekvenserne, fordi staten vil auktionere det hele bort. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, transportknudepunkter, butikscentre og campingpladser m.v. skal alle have mulighed for at lave egne, lokale, afgrænsede 5G-netværk uden køb af frekvenser – akkurat som de i dag kan sætte et WiFi-netværk op. Det er simpelthen et spørgsmål om at varetage de brede samfundsinteresser, siger Thomas Woldiderich.

Det bliver derfor afgørende, hvad et nyt Folketing beslutter, og hvor mange begrænsninger der bliver lagt på adgangen til 5G-frekvenserne. Det gælder særligt, hvis reguleringen i de kommende udbud ikke lægger op til at reservere licensfrit spektrum, som ikke kun er forbeholdt nogle få mobilselskaber, men som alle kan benytte.

I blandt andet Tyskland, Sverige og Holland har det brede erhvervsliv arbejdet aktivt for at få afsat licensfrit spektrum ved fremtidig ibrugtagen af frekvenser til 5G.