’Vores grønne fremtid er topfed’

Bornholm når akkurat at leve op til sit ry som solskinsøen i minutterne inden Klima- & Energiscenen åbner på Folkemødet i Allinge.

I et spækket program på scenen er første punkt en åbningsdebat mellem klimaministeren, Green Power Denmark, Bornholms Energi & Forsyning og EU’s generalsekretær for energi. 

Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard styrer slagets gang og får hurtigt afklaret, at deltagerne på scenen er enige om i hvert fald én ting: Handlingens tid er nu, og tiden med tid til ambitioner er passé.

– Det er sværere at gøre ting end at tale om dem. En af de største udfordringer nu er, hvordan vi får investeret nok i omstillingen. Et af vores mål er, at vi laver en klar ramme for investeringer, så man som investor ved, at der er efterspørgsel efter den grønne energi, der produceres, siger generalkommissær for energi i EU og dermed en af de højst placerede danskere i EU-systemet Ditte Juul Jørgensen, der efter et travlt valg til Europa-Parlamentet har prioriteret at komme til Bornholm. 

Et af de steder, hvor det gør det svært at investere er på området for VE, hvor statslige udbud ikke ser langt nok frem, men giver en stor grad af stop and go.

– Vi har brug for klarhed over det fremtidige marked, og det er svært i lande som Danmark og mange andre lande, da vi har mål for 2030 og så måske igen i 2040. Det er en Tour de France-etape, som man ikke kan drive virksomhed efter. Vi har brug for, at der er et løbende marked. Vi så helst, at man fra Bruxelles slog fast, at der ikke var statsstøttemuligheder. I stedet ville det være meget bedre med et løbende marked, hvor der var klare business cases og ikke kun frem mod 2030. Det kræver, det gælder i alle EU’s medlemslande, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Vi skal huske at fortælle, at vores grønne fremtid er topfed

– Vi har været for dårlige til at sælge den grønne omstilling. Det er ikke kun klimaet, der vinder, men også vækst i arbejdspladser og en meget større konkurrencedygtighed og et bedre liv, siger Kristian Jensen.

Det budskab bliver også fremhævet af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M):

– Der er en alvor i, at der er kræfter, der vil bruge klimadagsordenen til at splitte os. Der er brug for en bedre fortælling af, at vi som et rigt land sagtens kan lave grøn omstilling uden der kommer social massegrav eller dele af landet skal lukke. Omstilling koster os en smule af vores velstand, som betyder, at vi bliver lidt mindre rige. Vores grønne fremtid er topfed med grøn fjernvarme, CO2-fangst, topfede elbiler, lave priser og høj konkurrenceevne. Den fortælling skal vi have frem krydret med, at omstillingen er udfordrende – blandt andet når man taler landbrug og CO2-afgift, siger Lars Aagaard.

8 ud af 10 europæere har klima i top

En meningsmåling fra før Europa-Parlamentsvalget – som i øvrigt endte mindre klimakritisk end frygtet – viser, at 8 ud af 10 europæere synes klima er en topprioritet, fortæller Ditte Juul Jørgensen. 

– Når man ser noget, så vælger man selv perspektivet. Ser man på en stor havvindmøllepark ud for Bornholm, så kan man se på det som noget, man ikke kan lide, og noget der generer og sige ’fuck det’. Man kan også sige ’Bornholm kan give et bidrag til Europas grønne dekarbonisering’ og se det som noget, der bidrager. Jeg ved godt, hvilket perspektiv jeg har, slår Lars Aagaard fast.